Til romerne 4:1-25
4 Når det forholder sig sådan, hvad kan vi så sige at Abraham, som vi nedstammer fra, opnåede?
2 Hvis Abraham var blevet erklæret retfærdig på grund af gerninger, ville han have haft grund til at rose sig, men selvfølgelig ikke over for Gud.
3 Men hvad siger skriftstedet? “Abraham troede på Jehova,* og derfor blev han betragtet som retfærdig.”+
4 Når en mand udfører nogle gerninger, får han ikke sin løn på grund af ufortjent godhed, men som en betaling man skylder ham.
5 Det er anderledes med den der ikke udfører gerninger men har tro på Ham som erklærer den ugudelige retfærdig. Han bliver erklæret retfærdig på grund af sin tro.+
6 David siger også at den mand som Gud regner for at være retfærdig uden hensyn til hans gerninger, er lykkelig:
7 “Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.*
8 Lykkeligt er det menneske som Jehova* ikke kræver til regnskab for det forkerte han har gjort.”+
9 Er det så kun de omskårne der opnår denne lykke, eller er det også de uomskårne?+ Vi siger jo: “Abraham blev betragtet som retfærdig på grund af sin tro.”+
10 På hvilket tidspunkt blev han erklæret retfærdig? Da han var omskåret eller uomskåret? Det var før han blev omskåret, mens han stadig var uomskåret.
11 Og han fik omskærelsen som et tegn,+ et segl,* der bekræftede at han var retfærdig på grund af den tro han havde allerede da han var uomskåret. På den måde kunne han blive far til alle de uomskårne der har tro,+ så de kunne blive erklæret retfærdige.
12 Han kunne også blive far til de omskårne, til dem der ikke bare holder sig til omskærelsen, men som også går lige i vores far Abrahams+ fodspor ved at vise en tro som den han allerede viste da han var uomskåret.
13 Det var ikke i kraft af en lov at Abraham og hans efterkommere fik løftet om at han skulle blive arving til en verden,+ men det var i kraft af en retfærdighed der kom af tro.+
14 Hvis det er dem der holder sig til Loven, der er arvinger, er troen uden betydning, og løftet er blevet ophævet.
15 Loven udsætter en for Guds vrede,+ men når der ikke er nogen lov, er der heller ikke nogen lovovertrædelse.+
16 Løftet blev altså givet som følge af tro, for at det kunne være et udtryk for Guds ufortjente godhed,+ og for at det kunne komme til at gælde alle Abrahams efterkommere,+ ikke bare dem der holder sig til Loven, men også dem der holder sig til en tro som Abrahams, ham der er far til os alle.+
17 (Det er som der står skrevet: “Jeg vil lade dig blive far til mange folkeslag”).+ Det skete for øjnene af Gud, som han havde tro på, ham der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her.*
18 Selvom det så håbløst ud, troede Abraham alligevel, på grundlag af håb, på at han ville blive far til mange folkeslag, for der var blevet sagt: “Så talrigt vil dit afkom blive.”+
19 Og han blev ikke svag i troen selvom han vidste at hans egen krop var så godt som død (eftersom han var omkring 100 år gammel),+ og at Sara ikke kunne blive gravid.*+
20 Fordi Gud havde givet ham løftet, vaklede han ikke af mangel på tro, men troen gav ham kraft, og han gav Gud ære.
21 Han var helt overbevist om at Gud var i stand til at gøre det han havde lovet.+
22 På grund af det “blev han betragtet som retfærdig”.+
23 At “han blev betragtet som retfærdig” på grund af sin tro, blev imidlertid ikke kun skrevet for hans skyld,+
24 men også med henblik på os, der vil blive betragtet som retfærdige fordi vi tror på Ham der oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde.+
25 Jesus blev overgivet til døden for vores overtrædelsers skyld+ og blev oprejst for at vi kunne blive erklæret retfærdige.+
Fodnoter
^ Eller “tilgivet”.
^ Eller “en garanti”.
^ Eller muligvis: “kalder på det der ikke er til, så det bliver til”.
^ Eller “at Saras moderliv var dødt”.
