Til romerne 5:1-21

  • Forsonet med Gud gennem Kristus (1-11)

  • Død gennem Adam, liv gennem Kristus (12-21)

    • Synd og død blev givet videre til alle (12)

    • Én handling der retfærdiggør (18)

5  Da vi altså nu er blevet erklæret retfærdige på grund af tro,+ så lad os blive ved med at have fred* med Gud gennem vores Herre Jesus Kristus.+  Ved at tro på Jesus har vi også fået adgang til den ufortjente godhed vi nu nyder godt af,+ så lad os juble* over håbet om den herlighed Gud vil give os.  Og ikke bare det, men lad os også juble* mens vi er udsat for prøvelser,+ for vi ved at prøvelser fører til udholdenhed.+  Udholdenheden fører til Guds godkendelse,+ den godkendte tilstand giver os håb,+  og det håb fører ikke til skuffelse,+ for Guds kærlighed er strømmet ind i vores hjerter gennem den hellige ånd, som vi har modtaget.+  Ja, mens vi var svage og syndige,+ ofrede Kristus sit liv for ugudelige mennesker da tiden var inde til det.  Selv for et retfærdigt menneske er der nok ikke nogen der ville ofre deres liv. Jo, måske ville nogle ofre livet for et godt menneske.  Men Gud har bevist sin kærlighed til os ved at lade Kristus ofre livet for os mens vi stadig var syndere.+  Og nu hvor vi er blevet erklæret retfærdige på grund af hans blod,+ kan vi føle os endnu mere sikre på at vi vil blive frelst fra Guds vrede takket være ham.+ 10  Ja, hvis vi blev forsonet med Gud fordi hans Søn døde for os+ mens vi var Guds fjender, kan vi, fordi hans Søn lever, være endnu mere sikre på at vi vil blive frelst, nu hvor vi er blevet forsonet med Gud. 11  Og ikke alene det, men vi kan også juble over det forhold vi har fået til Gud fordi vi er blevet forsonet med ham gennem vores Herre Jesus Kristus.+ 12  Derfor: Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og gennem synden kom døden.+ Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede+ ... 13  Der var jo synd i verden før Loven kom, men når der ikke er nogen lov, er der heller ikke nogen der bliver anklaget for synd.+ 14  Alligevel herskede døden som konge fra Adam frem til Moses, også over dem der ikke havde syndet på samme måde som Adam – ham der lignede den der skulle komme.+ 15  Man kan dog ikke sige at gaven svarer til overtrædelsen. Der var jo mange der døde på grund af én mands overtrædelse, men Guds ufortjente godhed og den frie gave han i sin ufortjente godhed har givet i form af ét menneske,+ Jesus Kristus, er meget større fordi der er så mange der får del i den!+ 16  Med den frie gave er det heller ikke gået på samme måde som det gik efter at ét menneske havde syndet.+ Efter én overtrædelse fulgte der jo en dom der førte til fordømmelse,+ men den gave der blev givet efter mange overtrædelser, var at mange blev erklæret retfærdige.+ 17  Og når døden, efter ét menneskes overtrædelse, kom til at herske som konge på grund af denne ene,+ så er det endnu mere sikkert at de der får den ufortjente godhed og retfærdighedens frie gave+ i så overvældende grad, vil leve og herske som konger+ på grund af det ene menneske, Jesus Kristus!+ 18  Altså: Ligesom mennesker af alle slags er blevet fordømt som følge af én overtrædelse,+ sådan vil mennesker af alle slags+ også blive erklæret retfærdige og få liv+ som følge af én handling der retfærdiggør dem. 19  Og ligesom mange blev syndere på grund af ét menneskes ulydighed,+ sådan vil mange blive gjort retfærdige på grund af ét menneskes lydighed.+ 20  Loven blev føjet til for at overtrædelsen kunne blive større.*+ Men der hvor synden blev større, blev den ufortjente godhed endnu større. 21  Og hvad er formålet med dette? Jo, ligesom synden herskede som konge sammen med døden,+ sådan skulle den ufortjente godhed også komme til at herske som konge i kraft af retfærdighed og føre til evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre.+

Fodnoter

Eller muligvis: “har vi fred”.
Eller muligvis: “vi jubler”.
Eller muligvis: “vi jubler”.
Dvs. for at mennesker kunne blive opmærksomme på deres mange synder.