Ruth 3:1-18

  • Noomi fortæller Ruth hvad hun skal gøre (1-4)

  • Ruth og Boaz på tærskepladsen (5-15)

  • Ruth går tilbage til Noomi (16-18)

3  Noomi, hendes svigermor, sagde nu til hende: “Min datter, skal jeg ikke finde et hjem* til dig+ så du kan få det godt?  Er Boaz ikke vores slægtning?+ Det var hans unge piger du var sammen med. I aften renser han byg på tærskepladsen.  Så vask dig og smør dig ind i parfumeret olie, tag dit bedste tøj* på, og gå ned til tærskepladsen. Lad ham ikke opdage at du er der, før han er færdig med at spise og drikke.  Når han lægger sig, skal du holde øje med hvor han lægger sig. Gå så hen og løft kappen ved hans fødder,* og læg dig der. Han vil så fortælle dig hvad du skal gøre.”  Til det sagde hun: “Alt hvad du siger til mig, vil jeg gøre.”  Hun gik så ned til tærskepladsen og gjorde alt hvad hendes svigermor havde sagt.  I mellemtiden spiste og drak Boaz, og han følte sig godt tilpas. Så gik han hen for at lægge sig ved korndyngen. Hun listede nu derhen, løftede kappen ved hans fødder og lagde sig der.  Ved midnat begyndte manden at ryste, og han lænede sig frem og så at der lå en kvinde ved hans fødder.  Han spurgte: “Hvem er du?” Hun svarede: “Jeg er Ruth, din tjener. Bred din kappe ud over din tjener,* for du er løskøber.”+ 10  Han sagde så: “Må Jehova velsigne dig, min datter. Du har vist din loyale kærlighed endnu mere i det her tilfælde end i det første+ ved ikke at søge en ægtefælle blandt de unge mænd, hverken de fattige eller de rige. 11  Og nu, min datter, vær ikke bange. Jeg vil gøre alt hvad du beder mig om,+ for alle i byen* ved at du er en dygtig kvinde. 12  Det er rigtigt at jeg er løskøber,+ men der er en løskøber som er nærmere beslægtet end jeg er.+ 13  Bliv her i nat, og hvis han vil løskøbe dig i morgen, godt, så lad ham løskøbe dig.+ Men hvis han ikke vil løskøbe dig, så gør jeg det, så sandt Jehova lever. Bliv liggende her til det bliver morgen.” 14  Hun lå så ved hans fødder til det blev morgen, og derefter rejste hun sig før det var lyst nok til at man kunne genkende nogen. Så sagde han: “Ingen må vide at der har været en kvinde på tærskepladsen.” 15  Han sagde også: “Kom med den kappe du har på, og hold den frem.” Så holdt hun den frem, og han hældte seks mål* byg i den og hjalp hende så hun kunne bære den,* hvorefter han gik ind til byen. 16  Hun gik nu tilbage til sin svigermor, som spurgte hende: “Hvordan er det gået,* min datter?” Hun fortalte hende så alt hvad Boaz havde gjort for hende. 17  Hun tilføjede: “Han gav mig seks mål byg og sagde til mig: ‘Gå ikke hjem til din svigermor uden at have noget med til hende.’” 18  Så sagde Noomi: “Bliv her, min datter, indtil du finder ud af hvordan sagen ender, for Boaz vil gøre alt hvad han kan, for at få afgjort sagen i dag.”

Fodnoter

Bogst.: “hvilested”.
Eller “dine yderklæder”.
Bogst.: “afdæk hans fødder”.
Eller “Lad din tjener komme under din beskyttelse”.
Bogst.: “hele mit folks port”.
Muligvis seks seamål, eller ca. 44 l. Se Tillæg B14.
Eller “anbragte den på hende”.
Bogst.: “Hvem er du”.