Salmerne 106:1-48

  • Israels mangel på værdsættelse

    • De glemte hurtigt det Gud havde gjort (13)

    • De foretrak billedet af en okse frem for Guds herlighed (19, 20)

    • De troede ikke på Guds løfte (24)

    • De begyndte at tilbede Baal (28)

    • Børn blev ofret til dæmoner (37)

106  Lovpris Jah!* Tak Jehova, for han er god;+hans loyale kærlighed varer evigt.+   Hvem kan forkynde om alle Jehovas store gerninger,fortælle om alt det fantastiske han har gjort?+   Lykkelige er de der handler retfærdigt,de der altid gør det rigtige.+   Husk mig, Jehova, når du viser dit folk velvilje.+ Tag dig af mig og frels mig   så jeg kan nyde den godhed du viser dine udvalgte,+så jeg kan fryde mig sammen med din nationog med stolthed prise dig* sammen med din arv.   Vi har syndet ligesom vores forfædre;+vi har handlet forkert; vi har opført os ondt.+   Vores forfædre i Egypten værdsatte ikke* dine vidunderlige gerninger. De huskede ikke på din store loyale kærlighed,men gjorde oprør ved havet, ved Det Røde Hav.+   Men han frelste dem for sit navns skyld,+for at gøre sin styrke kendt.+   Han talte strengt til Det Røde Hav, og det tørrede ud;han førte dem gennem det dybe hav som gennem en ørken;*+ 10  han reddede dem fra deres modstandere,+købte dem fri af fjendernes hånd.+ 11  Vandet dækkede deres modstandere;ikke én af dem overlevede.*+ 12  Så troede de på hans løfte,+og de begyndte at lovsynge ham.+ 13  Men de glemte hurtigt hvad han havde gjort;+de ventede ikke på hans ledelse. 14  De gav efter for deres selviske ønsker i ødemarken;+de satte Guds tålmodighed på prøve i ørkenen.+ 15  Han gav dem det de forlangte,men ramte dem så med sygdom, som fik dem til at sygne hen.+ 16  I lejren blev de misundelige på Mosesog på Aron,+ Jehovas hellige.+ 17  Så åbnede jorden sig og opslugte Datanog lukkede sig over dem der sluttede sig til Abiram.+ 18  En ild blussede op midt iblandt dem;flammer brændte de onde op.+ 19  De lavede en kalv ved Horebog bøjede sig for en støbt figur;*+ 20  de foretrak billedet af en planteædende oksefrem for min herlighed.+ 21  De glemte Gud,+ deres Frelser,som havde gjort store ting i Egypten,+ 22  undere i Kams land,+ærefrygtindgydende gerninger ved Det Røde Hav.+ 23  Han var lige ved at give ordre til at de skulle udryddes,men Moses, hans udvalgte, gik i forbøn hos ham*for at afværge hans ødelæggende vrede.+ 24  Senere vragede de det dejlige land;+de troede ikke på hans løfte.+ 25  De blev ved med at beklage sig i deres telte;+de adlød ikke Jehovas røst.+ 26  Så løftede han sin hånd og aflagde en ed imod demom at han ville lade dem dø i ørkenen;+ 27  han ville lade deres efterkommere falde blandt nationerne,og han ville lade dem blive spredt til andre lande.+ 28  Senere begyndte de at tilbede* Baal-Peor,+og de spiste af det der var ofret til de døde.* 29  De provokerede Gud med deres handlinger,+og en plage brød ud iblandt dem.+ 30  Men da Pinehas stod frem og greb ind,standsede plagen.+ 31  Og på grund af det vil han blive betragtet som retfærdigi alle generationer til evig tid.+ 32  De provokerede Ham ved Meribas* vandog var skyld i at det gik Moses dårligt.+ 33  De gjorde ham vredog fik ham til at tale overilet.+ 34  De udryddede ikke folkeslagene,+som Jehova havde befalet dem.+ 35  Men de blandede sig med nationerne+og tog deres livsstil til sig.*+ 36  De blev ved med at dyrke deres afguder,+som blev en fælde for dem.+ 37  De ofrede deres sønnerog døtre til dæmoner.+ 38  De blev ved med at udgyde uskyldigt blod,+blodet af deres egne sønner og døtresom de ofrede til Kanaans afguder;+og landet blev besmittet af blodet. 39  Det de foretog sig, gjorde dem urene,og med deres handlinger var de utro mod Gud.*+ 40  Derfor flammede Jehovas vrede op mod hans folk,og han kom til at væmmes ved sin arv. 41  Igen og igen overgav han dem til nationerne+så de der hadede dem, kunne herske over dem.+ 42  Deres fjender undertrykte dem,de var underlagt deres magt.* 43  Han reddede dem mange gange,+men de gjorde oprør og var ulydige,+og de sank dybt ned i deres synd.+ 44  Men han så deres nød+og hørte deres råb om hjælp.+ 45  For deres skyld huskede han sin pagt,og hans store loyale kærlighed fik ham til at have medlidenhed med dem.*+ 46  Han fik alle der havde taget dem til fange,til at få ondt af dem.+ 47  Red os, Jehova vores Gud,+og saml os ind fra nationerne+så vi kan takke dit hellige navnog begejstret lovprise dig.+ 48  Jehova, Israels Gud, skal lovprisestil evig tid.*+ Og lad hele folket sige: “Amen!”*Lovpris Jah!*

Fodnoter

Eller “Halleluja”. “Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Eller “og prale af dig”.
Eller “forstod ikke betydningen af”.
Eller “ødemark”.
Eller “blev tilbage”.
Eller “en statue af metal”.
Bogst.: “stillede sig i brechen over for ham”.
Eller “knyttede de sig til”.
Dvs. ofre der enten blev bragt til afdøde eller til livløse guder.
“Meriba” betyder “strid”.
Eller “lærte deres gerninger”.
Eller “og de prostituerede sig åndeligt”.
Bogst.: “under deres hånd”.
Eller “til at fortryde”.
Eller “fra evighed til evighed”.
Eller “Lad det være sådan!”
Eller “Halleluja”. “Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.