Salmerne 107:1-43

  • Tak Gud for hans vidunderlige gerninger

    • “Han førte dem på rette vej” (7)

    • Han sørgede for den tørstige og den sultne (9)

    • Han førte dem ud af mørke (14)

    • Han sendte sit ord og helbredte dem (20)

    • Han beskytter de fattige mod undertrykkelse (41)

107  Tak Jehova, for han er god;+hans loyale kærlighed varer evigt.+   Det skal de der er blevet løskøbt af* Jehova, sige,dem han købte fri af modstanderens hånd,*+   som han samlede sammen fra landene,+fra øst og fra vest,*fra nord og fra syd.+   De vandrede omkring i ørkenen, ude i ødemarken;de fandt ikke vej til en by hvor de kunne bo.   De var sultne og tørstige;de var svage af udmattelse.   De blev ved med at råbe til Jehova i deres nød;+han reddede dem ud af deres elendighed.+   Han førte dem på rette vej+så de kom til en by hvor de kunne bo.+   Lad folk takke Jehova+ for hans loyale kærlighedog de vidunderlige ting han har gjort for menneskene,+   for han har givet den tørstige rigeligt at drikkeog mættet den sultne med gode sager.+ 10  Nogle boede i det dybeste mørke,de var fanger som led og var lagt i lænker, 11  for de havde gjort oprør mod Guds ord;de havde ingen respekt for Den Højestes ledelse.+ 12  Derfor ydmygede han deres hjerter gennem modgang;+de snublede, og der var ingen til at hjælpe dem. 13  I deres nød råbte de til Jehova om hjælp;han reddede dem ud af deres elendighed. 14  Han førte dem ud af det dybeste mørke,og han rev deres lænker af.+ 15  Lad folk takke Jehova for hans loyale kærlighed+og de vidunderlige ting han har gjort for menneskene, 16  for han har brudt kobberdørene nedog hugget jernslåerne over.+ 17  De var tåbelige og led nød+på grund af deres overtrædelser og synder.+ 18  De mistede lysten til* al slags mad;de kom tæt på dødens porte. 19  I deres fortvivlelse råbte de gang på gang til Jehova,og hver gang reddede han dem ud af deres elendighed. 20  Han sendte sit ord og helbredte dem+og reddede dem op af de grave de var faldet i. 21  Lad folk takke Jehova for hans loyale kærlighedog de vidunderlige ting han har gjort for menneskene. 22  Lad dem bringe takofre+og med glædesråb forkynde hans gerninger. 23  De som sejler over havet i skibeog driver forretning på tværs af oceanerne,+ 24  har set Jehovas værk,de vidunderlige ting han har skabt i havets dyb,+ 25  hvordan han ved sit ord får et stormvejr til at bryde løs+så havets bølger rejser sig. 26  Søfolkene stiger op mod himlen,falder igen ned mod dybet. Deres mod smelter væk på grund af katastrofen som de venter. 27  De vakler og tumler rundt som fulde mænd,og intet af det de har lært, hjælper dem.+ 28  I deres fortvivlelse råber de så til Jehova om hjælp,+og han redder dem ud af deres elendighed. 29  Han får stormen til at blive stille,får havets bølger til at lægge sig.+ 30  Søfolkene bliver glade når havet falder til ro,og han fører dem til den havn de ønsker. 31  Lad folk takke Jehova for hans loyale kærlighedog de vidunderlige ting han har gjort for menneskene.+ 32  Lad dem ophøje ham i folkets menighed,+og lad dem lovprise ham i de ældstes råd.* 33  Han forvandler floder til en ørken,vandkilder til udtørret jord+ 34  og frugtbart land til en saltørken+fordi folkene som bor der, er onde. 35  Han forvandler ørkenen til damme med siv langs bredden,får kilder til at springe frem af udtørret jord.+ 36  Han lader de sultne slå sig ned dér+så de kan grundlægge en by hvor de kan bo.+ 37  De tilsår marker og planter vingårde+der giver rigelig høst.+ 38  Han velsigner dem, og de bliver mange;deres bestand af husdyr vil ikke blive mindsket.+ 39  Men igen bliver de få, og de bliver ydmygetaf undertrykkelse, ulykke og sorg. 40  Han overøser fremtrædende mænd med foragtog lader dem strejfe om i øde, ufremkommelige områder.+ 41  Men de fattige beskytter han mod undertrykkelse,*+og han gør deres familier lige så talrige som en fåreflok. 42  De retfærdige ser det og glæder sig;+men munden lukkes på alle de uretfærdige.+ 43  Den vise vil lægge mærke til dette+og tænke over Jehovas store loyale kærlighed.+

Fodnoter

Eller “købt tilbage af”.
Eller “magt”.
Eller “fra solopgang og fra solnedgang”.
Eller “Deres sjæl afskyede”.
Bogst.: “der hvor de ældste har sæde”.
Eller “anbringer han højt”, dvs. uden for rækkevidde.