Salmerne 108:1-13

  • En bøn om sejr over fjenderne

    • “Frelse fra mennesker er ikke noget værd” (12)

    • “Gud vil give os styrke” (13)

En sang af David. 108  Jeg står fast i mit hjerte, Gud. Jeg vil synge og spille med alt hvad jeg har i mig.*+   Vågn op, mit strengeinstrument, min harpe!+Jeg vil vække daggryet.   Jeg vil prise dig blandt folkeslagene, Jehova,og jeg vil lovsynge dig* blandt nationerne,   for din loyale kærlighed er stor, den når helt op til himlen,+og din trofasthed når op til skyerne.   Vær ophøjet over himlen, Gud;lad din herlighed være højt hævet over hele jorden.+   Frels os med din højre hånd, og svar mig,så dine elskede kan blive reddet.+   Gud har talt i sin hellighed:*“Jeg vil juble og give Sikem+ som en arv,jeg vil udmåle Sukkots Dal.*+   Gilead+ tilhører mig, og det gør Manasse også,Efraim er en hjelm for mit hoved;*+Juda er min kommandostav.+   Moab er mit vaskefad.+ Over Edom vil jeg kaste min sandal.+ Over Filistæa vil jeg råbe triumferende.”+ 10  Hvem vil føre mig op imod den befæstede by?Hvem vil lede mig helt til Edom?+ 11  Er det ikke dig, Gud, du som har forkastet os,du som ikke længere drager ud med vores hære?+ 12  Hjælp os i vores nød,+for frelse fra mennesker er ikke noget værd.+ 13  Gud vil give os styrke,+og han vil trampe vores fjender ned.+

Fodnoter

Bogst.: “Jeg, ja, min herlighed, vil synge og spille”.
Eller “synge og spille for dig”.
Eller muligvis: “fra sit hellige sted”.
Eller “Lavning”.
Bogst.: “er mit hoveds fæstning”.