Salmerne 141:1-10
En sang af David.
141 Jehova, jeg kalder på dig.+
Kom hurtigt og hjælp mig.+
Lyt til mig når jeg kalder på dig.+
2 Lad min bøn være som røgelse+ der er beredt til dig,+lad mine løftede hænder være som aftenkornofret.+
3 Sæt vagt ved min mund, Jehova,lad mine læbers dør blive bevogtet.+
4 Lad ikke mit hjerte have lyst til noget forkert,+til at deltage i noget afskyeligt sammen med onde mennesker;lad mig aldrig nyde deres lækkerier.
5 Hvis den retfærdige slår mig, gør han det af loyal kærlighed;+hvis han irettesætter mig, er det som olie på mit hoved,+og det vil mit hoved aldrig afvise.+
Jeg vil blive ved med at bede hvis han kommer i vanskeligheder.
6 Når folkets dommere styrtes ned fra klippen,vil man lytte til mine ord, for de er gode.
7 Som jorden der pløjes og brydes op,er vores knogler blevet spredt ved Gravens* rand.
8 Men mit blik er rettet mod dig, Suveræne Herre Jehova.+
Jeg har søgt tilflugt hos dig.
Tag ikke mit liv.
9 Beskyt mig mod den klapfælde de har sat for mig,og mod de ondes snarer.
10 Alle de onde går i deres egne net+mens jeg går uskadt forbi.
Fodnoter
^ Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
