Salmerne 142:1-7
Maskil.* En bøn af David dengang han var i hulen.+
142 Jeg råber til Jehova om hjælp;+jeg trygler Jehova om at vise mig godhed.
2 Jeg udøser min bekymring for ham,fortæller ham om min fortvivlelse+
3 når min kraft* svigter.
Så holder du øje med den vej jeg går på.+
På stien hvor jeg færdes,har de skjult en fælde for mig.
4 Se, der står ingen ved min højre håndsom bekymrer sig om mig.*+
Der er ingen steder jeg kan flygte hen;+ingen interesserer sig for mig.
5 Jeg råber til dig om hjælp, Jehova.
Jeg siger: “Du er min tilflugt,+alt hvad jeg har* i de levendes land.”
6 Hør mit råb om hjælp,for jeg er hårdt ramt.
Red mig fra dem der forfølger mig,+for de er stærkere end mig.
7 Befri mig fra fangehulletså jeg kan prise dit navn.
Lad de retfærdige samle sig omkring migfordi du behandler mig kærligt.
Fodnoter
^ Se Ordforklaring.
^ Eller “min ånd”.
^ Bogst.: “som kendes ved mig”.
^ Bogst.: “min andel”.
