Salmerne 62:1-12

  • Redningen kommer fra Gud

    • “Jeg venter stille på Gud” (1, 5)

    • ‘Udøs jeres hjerte for Gud’ (8)

    • “Mennesker er ikke andet end et pust” (9)

    • Stol ikke på rigdom (10)

Til den der leder musikken. Jedutun.* En sang af David. 62  Jeg venter stille på Gud. Min redning kommer fra ham.+   Ja, han er min klippe og min redning, min sikre tilflugt;*+jeg vil aldrig blive dybt rystet.+   Hvor længe vil I angribe en mand for at myrde ham?+I er alle lige så farlige som en hældende mur, en faldefærdig stenmur.*   Sammen lægger de planer om at fjerne ham fra hans høje stilling;de nyder at lyve. Med munden velsigner de, men indvendigt forbander de.+ (Sela)   Men jeg venter stille på Gud,+for det er ham der giver mig håb.+   Ja, han er min klippe og min redning, min sikre tilflugt;jeg vil aldrig blive rystet.+   Min redning og min ære afhænger helt af Gud. Gud er min klippe, min tilflugt.+   Stol på ham til alle tider, du folk. Udøs jeres hjerte for ham.+ Gud er en tilflugt for os.+ (Sela)   Mennesker er ikke andet end et pust;menneskenes børn er et falsk håb.+ Hvis de alle lægges op på en vægt, vejer de mindre end et pust.+ 10  Stol ikke på det I kan få ud af at udnytte andre,og lad ikke røveri give jer falsk tryghed. Selvom jeres rigdom bliver større, så stol ikke på den.+ 11  Én gang har Gud talt, ja, to gange har jeg hørt dette:Styrken tilhører Gud.+ 12  Også den loyale kærlighed tilhører dig, Jehova,+for du gengælder enhver efter det han gør.+

Fodnoter

Eller “mit sikre tilflugtsbjerg”.
Eller muligvis: “I stormer alle mod ham som var han en hældende mur, en faldefærdig stenmur”.