Salmerne 73:1-28

  • En tjener for Gud ser igen det åndelige perspektiv

    • “Jeg var ved at komme på afveje” (2)

    • ‘Plaget dagen lang’ (14)

    • ‘Indtil jeg gik ind i Guds helligdom’ (17)

    • De onde står et sted hvor der er glat (18)

    • Det bedste er at søge nær til Gud (28)

En sang af Asaf.+ 73  Gud er god mod Israel, mod dem hvis hjerte er rent.+   Men jeg var ved at komme på afveje,og mine fødder var ved at skride under mig,+   for jeg var blevet misundelig på de selvsikre,*jeg havde set hvor godt og trygt de onde levede.+   De er sunde og raske,*og de dør uden smerter.+   De er fri for de problemer andre mennesker har,+og de bliver ikke ramt af lidelser som andre.+   Derfor går de rundt med stolthed som et smykke om halsen,+og vold er som en klædning de har på.   De lever så overdådigt* at deres øjne vælter ud;de har overgået deres eget hjertes fantasier.   De gør nar og taler ondskabsfuldt.+ Overlegent slynger de om sig med trusler.+   De snakker som om de var i den høje himmel,og deres tunge vandrer pralende rundt på hele jorden. 10  Derfor vender Guds* folk sig til demog drikker af det vand de har så rigeligt af. 11  De siger: “Hvordan skulle Gud kunne vide det?+Har Den Højeste virkelig kendskab til det?” 12  Ja, sådan er de onde; deres liv er altid nemt.+ De bliver rigere og rigere.+ 13  Det er forgæves at jeg har holdt mit hjerte rentog vasket mine hænder som en der var uskyldig.+ 14  Det plagede mig dagen lang;+hver eneste morgen pinte det mig.+ 15  Men hvis jeg havde sagt disse ting højt,ville det have været illoyalt over for dit folk.* 16  Jeg prøvede at forstå det,og det plagede mig 17  lige indtil jeg gik ind i Guds storslåede helligdomog jeg indså hvilken fremtid der venter de onde. 18  Du stiller dem jo et sted hvor der er glat.+ Du lader dem falde og gå til grunde.+ 19  Pludselig er det ude med dem!+Med ét er det forbi, og deres liv får en frygtelig afslutning! 20  Som man glemmer en drøm når man vågner,sådan vil du feje dem til side* når du rejser dig, Jehova. 21  Men jeg havde været bitter i hjertet+og følt en skarp smerte i mit indre.* 22  Jeg tænkte mig ikke om, og jeg forstod ingenting;jeg var som et uvidende dyr i forhold til dig. 23  Men nu holder jeg mig hele tiden til dig;du har grebet fat i min højre hånd.+ 24  Du leder mig med dine råd,+og senere fører du mig frem til ære og herlighed.+ 25  Er du ikke den jeg har i himlen?Og på jorden ønsker jeg ikke andet end dig.+ 26  Min krop og mit hjerte kan svigte,men Gud er mit hjertes klippe og min andel til evig tid.+ 27  De der holder sig på afstand af dig, vil helt sikkert gå til grunde. Du vil gøre det af med enhver* der handler umoralsk* ved at forlade dig.+ 28  Men for mig er det bedste at søge nær til Gud.+ Jeg har gjort dig, Suveræne Herre Jehova, til min tilflugtfor at fortælle om alt det du har gjort.+

Fodnoter

Eller “dem der praler”.
Eller “Deres vom er tyk”.
Bogst.: “fedt”.
Bogst.: “hans”.
Bogst.: “dine sønners generation”.
Bogst.: “foragte billedet af dem”.
Bogst.: “i mine nyrer”.
Bogst.: “bringe enhver til tavshed”.
Eller “troløst”.