Salmerne 74:1-23

  • En bøn om at Gud vil huske sit folk

    • Et tilbageblik på Guds frelsesgerninger (12-17)

    • “Husk på fjendens hån” (18)

En maskil* af Asaf.+ 74  Hvorfor, Gud, har du forkastet os for evigt?+Hvorfor brænder* din vrede mod fårene på din græsgang?+   Husk det folk* som du udvalgte for længe siden,+den stamme du løskøbte som din arv.+ Husk Zions Bjerg, som du boede på.+   Gå hen og se det sted der bliver ved med at ligge i ruiner.+ Fjenden har ødelagt alt på det hellige sted.+   Dine fjender brølede inde på dit mødested.*+ Der opstillede de deres egne bannere som tegn.   De var som mænd der med økser gik løs på træerne i en tæt skov.   De ødelagde alle templets udskårne paneler+ med økser og jernstænger.   De satte ild til din helligdom.+ De vanærede den hellige bolig der bar dit navn, og jævnede den med jorden.   Både de og deres efterkommere har sagt i deres hjerte:“Alle de steder i landet hvor Gud bliver tilbedt,* skal brændes ned.”   Der er ikke givet os nogen tegn som vi kan se;der er ikke længere nogen profet,og ingen af os ved hvor længe det vil være sådan. 10  Hvor længe, Gud, vil modstanderen blive ved med at håne?+Vil fjenden behandle dit navn respektløst for evigt?+ 11  Hvorfor holder du din hånd, din højre hånd, tilbage?+Træk den frem fra folden i din klædning* og gør det af med dem. 12  Men Gud har været min Konge fra gammel tid,den der gør frelsesgerninger på jorden.+ 13  Du bragte havet i oprør med din styrke;+du knuste havuhyrernes hoveder i vandene. 14  Du slog Livjatans* hoveder i stykker;du gav den som føde til folket, til dem der bor i ørknerne. 15  Du udhuggede en åbning til kilder og vandløb,+og selv floder der altid løber, tørrede du ud.+ 16  Dig tilhører dagen, ja, også natten. Du skabte lyset* og solen.+ 17  Du fastsatte alle jordens grænser;+du skabte sommer og vinter.+ 18  Husk på fjendens hån, Jehova,husk at et tåbeligt folk behandler dit navn respektløst.+ 19  Overgiv ikke din turteldues liv til vilde dyr. Glem ikke dit hårdt ramte folk for evigt. 20  Husk på pagten,for alle jordens mørke steder er blevet hjemsøgt af vold. 21  Lad ikke den der er knust, blive skuffet.+ Lad den svage og den fattige lovprise dit navn.+ 22  Stå frem, Gud, og før din sag. Husk hvordan de tåbelige håner dig dagen lang.+ 23  Glem ikke hvad det er dine fjender siger. Larmen af dem der rejser sig mod dig, bliver ved med at stige op.

Fodnoter

Bogst.: “ryger”.
Bogst.: “din forsamling”.
Eller “det sted hvor du mødes med dit folk”.
Eller “Alle Guds mødesteder i landet”.
Bogst.: “fra dit bryst”.
Eller “lysgiveren”.