Salmerne 77:1-20

  • En bøn i nødens stund

    • Guds undere giver stof til eftertanke (11, 12)

    • ‘Hvem er så stor som dig, Gud?’ (13)

Til den der leder musikken. Jedutun.* En sang af Asaf.+ 77  Jeg vil råbe højt til Gud;til Gud vil jeg råbe, og han vil høre mig.+   Jeg er i nød og søger Jehova.*+ Om natten rækker jeg uafbrudt hænderne ud mod ham.* Jeg kan ikke finde trøst.   Når jeg husker på Gud, sukker jeg dybt;+jeg er bekymret, og mine kræfter svigter.*+ (Sela)   Du holder mine øjenlåg åbne;jeg er urolig og kan ikke tale.   Mine tanker går tilbage til gamle dage,+til de år der for længst er forsvundet.   Om natten husker jeg på min sang,*+mit hjerte grubler,+jeg* tænker efter for at kunne forstå.   Har Jehova forkastet os for evigt?+Vil han aldrig mere vise os velvilje?+   Er det for altid slut med hans loyale kærlighed?Vil ingen kommende generationer se hans løfte blive opfyldt?   Har Gud glemt at vise velvilje,+eller har hans vrede gjort det af med hans barmhjertighed? (Sela) 10  Skal jeg blive ved med at sige: “Det smerter* mig+at Den Højeste nu handler helt anderledes mod os”?* 11  Jeg vil huske Jahs gerninger;jeg vil huske de undere du gjorde for længe siden. 12  Jeg vil tænke dybt over alt hvad du har gjort,og meditere over dine gerninger.+ 13  Gud, dine veje er hellige. Hvilken gud er så stor som dig, Gud?+ 14  Du er den sande Gud, der gør fantastiske ting.+ Du har ladet folkeslagene se din styrke.+ 15  Med din store magt* har du reddet* dit folk,+Jakobs og Josefs sønner. (Sela) 16  Vandene så dig, Gud;vandene så dig og rystede.+ Det dybe vand kom i oprør. 17  Skyerne tømte sig for vand. Det tordnede i himlens skyer,og dine pile fløj til alle sider.+ 18  Din torden+ var som lyden af vognhjul;lynene oplyste den beboede jord;*+jorden rystede og skælvede.+ 19  Din vej gik gennem havet,+din sti gennem mange vande;men dine spor kunne ikke ses. 20  Du førte dit folk som en fåreflok,+under Moses’ og Arons omsorg.*+

Fodnoter

Eller “På min trængsels dag søger jeg Jehova”.
Eller “er mine hænder rakt ud og bliver ikke slappe”.
Bogst.: “min ånd bliver svag”.
Eller “mit strengespil”.
Bogst.: “min ånd”.
Bogst.: “Den Højestes højre hånd forandrer sig”.
Eller “gennemborer”.
Bogst.: “din arm”.
Bogst.: “løskøbt”.
Eller “det frugtbare land”.
Bogst.: “ved Moses’ og Arons hånd”.