Zakarias 14:1-21

  • Den sande tilbedelse vil sejre fuldstændigt (1-21)

    • Oliebjerget vil revne midt igennem (4)

    • Jehova vil være én, og hans navn vil være ét (9)

    • En plage vil ramme Jerusalems fjender (12-15)

    • Fejring af løvhyttefesten (16-19)

    • Alle gryder vil være hellige for Jehova (20, 21)

14  “Se! Dagen kommer, en dag der tilhører Jehova, hvor byttet der bliver taget fra dig,* vil blive fordelt i din midte.  Jeg vil samle alle nationerne til krig mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, alle husene vil blive plyndret, og kvinderne vil blive voldtaget. Halvdelen af byen vil blive ført i eksil, men resten af folket vil blive tilbage i byen.  Jehova vil rykke ud og føre krig mod disse nationer+ sådan som han kæmper når han fører krig.+  Den dag skal han stå med fødderne på Oliebjerget,+ der ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget vil revne midt igennem, fra øst* til vest,* så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget vil flytte sig mod nord, og den anden halvdel vil flytte sig mod syd.  I skal flygte til dalen mellem mine bjerge, for dalen skal strække sig hele vejen til Asal. I skal flygte ligesom I flygtede for jordskælvet dengang Uzzija var konge i Juda.+ Og Jehova min Gud vil komme, og alle de hellige vil være med ham.+  Den dag vil det dyrebare lys ikke være der+ – alt vil stivne.*  Det vil blive en særlig dag, kendt som Jehovas dag.+ Der vil hverken være dag eller nat, og ved aftenstid vil der være lyst.  Den dag vil der strømme levende vand+ ud fra Jerusalem,+ halvdelen af det mod havet i øst,*+ og halvdelen af det mod havet i vest.*+ Det vil strømme både sommer og vinter.  Og Jehova vil være Konge over hele jorden.+ Den dag vil Jehova være én,+ og hans navn vil være ét.+ 10  Hele landet vil blive som Araba,+ lige fra Geba+ til Rimmon+ syd for Jerusalem. Og Jerusalem vil rejse sig hvor den var før, og blive beboet,+ fra Benjaminporten+ og helt hen til Den Første Port, til Hjørneporten, og fra Hananeltårnet+ og hele vejen til kongens vinperser. 11  Og folk skal bo i byen. Jerusalem vil aldrig igen blive dømt til ødelæggelse,+ og dens indbyggere vil bo trygt.+ 12  Og med denne plage vil Jehova ramme alle de folkeslag der fører krig mod Jerusalem:+ Deres kød vil rådne mens de endnu står på deres fødder, øjnene vil rådne i øjenhulerne, og tungen vil rådne i munden på dem. 13  Den dag vil Jehova ramme dem med stor forvirring. De vil gribe fat i hinanden, og den enes hånd vil være løftet mod den andens.*+ 14  Også Juda vil være med i krigen ved Jerusalem, og der vil blive samlet rigdomme fra alle nationerne rundt om – guld, sølv og klæder i store mængder.+ 15  En lignende plage vil også ramme hestene, muldyrene, kamelerne, æslerne og alle de andre husdyr der befinder sig i fjendernes lejre. 16  Og alle der er tilbage fra de nationer der kommer imod Jerusalem, vil år efter år+ tage derop for at bøje sig for* Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova,+ og fejre løvhyttefesten.+ 17  Men hvis nogen af slægterne på jorden ikke tager op til Jerusalem for at bøje sig for Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova, vil der ikke falde nogen regn over dem.+ 18  Og hvis egypterne ikke tager derop og kommer ind i byen, vil de heller ikke få nogen regn. Derimod vil de blive ramt af den plage som Jehova lader ramme de nationer der ikke kommer op for at fejre løvhyttefesten. 19  Det skal være straffen for den synd der er begået af Egypten og alle de andre nationer der ikke kommer op for at fejre løvhyttefesten. 20  Den dag vil der på hestenes bjælder stå: ‘Hellighed tilhører Jehova!’+ Og gryderne+ i Jehovas hus vil være som offerskålene+ foran altret. 21  Og alle gryder i Jerusalem og i Juda skal være hellige og tilhøre Hærstyrkers Gud, Jehova, og alle der kommer for at bringe ofre, skal bruge nogle af dem til at koge kødet i. Den dag vil der ikke længere være nogen kanaanæere* i Jehovas, Hærstyrkers Guds, hus.”+

Fodnoter

Dvs. byen Jerusalem.
Eller “solopgangen”.
Bogst.: “havet”.
Eller “blive sat ud af funktion”, som om det var stivfrossent.
Dvs. Middelhavet.
Dvs. Det Døde Hav.
Eller “den ene vil angribe den anden”.
Eller “tilbede”.
Eller muligvis: “købmænd”.