Zakarias 9:1-17
9 En proklamation:
“Jehovas ord er stilet til Hadraks land,det er rettet mod Damaskus*+– for Jehovas øjne hviler på menneskene+og på alle Israels stammer –
2 og det er rettet mod nabolandet Hamat+og mod Tyrus+ og Sidon,+ selvom de er så vise.+
3 Tyrus byggede sig en fæstning.*
Den ophobede sølv som støvog guld som gadesnavs.+
4 Nu vil Jehova tage alt hvad byen ejer,han vil styrte dens hær i havet,+og byen vil blive brændt op af ild.+
5 Ashkalon vil se det og blive bange,Gaza vil blive grebet af angst,og det samme gælder Ekron, for byen som man satte sit håb til, er væk.
Kongen i Gaza vil forsvinde,og Ashkalon vil ikke være beboet.+
6 En uægte søn* vil slå sig ned i Ashdod,og jeg vil fjerne filisterens stolthed.+
7 Jeg vil fjerne det blodige han har i sin mund,og de ækle ting han har mellem sine tænder.
Han der bliver tilbage som en rest, skal tilhøre vores Gud,han skal blive som en sheik* i Juda,+og Ekron som en jebusit.+
8 Jeg vil slå lejr ved mit hus og beskytte det*+mod dem der kommer, og mod dem der går.
Og ingen arbejdsleder* skal drage igennem igen,+for nu har jeg set det* med egne øjne.
9 Råb af glæde, Zions datter.
Råb triumferende, Jerusalems datter.
Se, din konge kommer til dig.+
Han er retfærdig og bringer frelse.*
Han er ydmyg+ og rider på et ungt æsel,*en æselhoppes føl.+
10 Jeg vil tilintetgøre stridsvognene i Efraimog hestene i Jerusalem.
Krigsbuerne vil blive fjernet,og han vil proklamere fred for nationerne.+
Han vil herske fra hav til havog fra Floden* til jordens ender.+
11 Og du, kvinde,* på grund af dit pagtsblodvil jeg befri dine fanger fra den vandløse cisterne.+
12 Vend tilbage til fæstningen, I fanger som har et håb.+
I dag forkynder jeg:‘Jeg vil give dig, kvinde, det dobbelte tilbage som belønning,+
13 for jeg vil spænde* Juda som min bue.
Jeg vil lægge Efraim som en pil på buen.
Jeg vil vække dine sønner, Zion,mod dine sønner, Grækenland,og jeg vil gøre dig* til et krigssværd.’
14 Jehova vil vise sig oven over dem,og hans pil vil fare afsted som lynet.
Den Suveræne Herre, Jehova, vil blæse i hornet,+og han vil rykke frem med stormene fra syd.
15 Hærstyrkers Gud, Jehova, vil forsvare dem,og de vil sluge og trampe på slyngestenene.+
De vil drikke og larme, som hvis de havde drukket vin.
De skal fyldes som offerskålen,som hjørnerne på altret.+
16 Jehova deres Gud vil redde dem på den dag,for de er hans folk, hans fåreflok.+
De skal funkle over hans jord som juvelerne i en krone.*+
17 Hvor er hans godhed stor,+og hvor er hans skønhed stor!
Korn vil få de unge mænd til at trives,og ny vin vil få jomfruerne til at blomstre.”+
Fodnoter
^ Bogst.: “Damaskus er dets hvilested”.
^ Eller “en vold”.
^ Eller “Et blandingsfolk”.
^ En sheik var en stammehøvding.
^ Åbenbart folkets nød.
^ Eller “undertrykker”.
^ Eller “som en forpost”.
^ Eller “og sejrende; og frelst”.
^ Eller “en æselhingst”.
^ Dvs. Eufrat.
^ Dvs. Zion, eller Jerusalem.
^ Bogst.: “træde”, dvs. sætte streng på.
^ Henviser åbenbart til Zion.
^ Eller “et diadem”.
