En åbenbaring til Johannes 11:1-19

11  Så fik jeg en rørkæp der var ligesom en målestok,+ og han sagde: “Rejs dig, og gå hen og mål Guds tempelhelligdom og altret og dem der tilbeder i helligdommen. 2  Men forgården omkring templet skal du udelade. Mål den ikke, for den er blevet givet til nationerne, og de vil nedtrampe den hellige by+ i 42 måneder.+ 3  Jeg vil få mine to vidner til at profetere i 1.260 dage, hvor de vil være klædt i sækkelærred.” 4  De er symboliseret ved de to oliventræer+ og de to lampestandere,+ og de står foran jordens Herre.+ 5  Hvis nogen ønsker at skade dem, vil ild komme ud af munden på dem og fortære disse fjender. Ja, hvis nogen skulle ønske at skade dem, vil han blive dræbt på denne måde. 6  Vidnerne har myndighed til at lukke himlen+ så der ikke vil falde nogen regn+ i de dage hvor de profeterer, og de har myndighed over vandet til at forvandle det til blod+ og til at slå jorden med alle slags plager så ofte de ønsker det. 7  Og når de er færdige med at aflægge deres vidnesbyrd, vil det vilddyr der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem, sejre over dem og dræbe dem.+ 8  Og deres lig vil ligge på hovedgaden i den store by der i åndelig forstand svarer til Sodoma og Egypten, der hvor deres Herre også blev henrettet på pælen. 9  Folk fra mange folkeslag, stammer, sprog og nationer skal kigge på deres lig i tre og en halv dag,+ og de tillader ikke at ligene bliver lagt i en grav. 10  Og de der bor på jorden, vil fryde sig over dem. De vil holde fest og sende gaver til hinanden, for de to profeter havde pint dem der bor på jorden. 11  Men efter de tre og en halv dag kom der livsånd fra Gud ind i dem,+ og de rejste sig op og stod på fødderne, og de der så dem, blev slået af stor frygt. 12  Og de hørte en kraftig stemme fra himlen sige til dem: “Kom herop!” Så steg de op til himlen i en sky, og deres fjender så dem.* 13  I samme time kom der et kraftigt jordskælv. En tiendedel af byen faldt sammen, og 7.000 mennesker blev dræbt af jordskælvet, og de der overlevede, blev chokerede og gav himlens Gud ære. 14  Det andet ve+ er forbi. Se! Det tredje ve kommer hurtigt. 15  Den syvende engel blæste i sin trompet.+ Så lød der kraftige stemmer i himlen som sagde: “Verdensherredømmet er overtaget af det rige der tilhører vores Herre+ og hans Salvede,*+ og han* vil herske som konge i al evighed.”+ 16  Og de 24 ældste+ som sad på deres troner foran Gud, kastede sig ned og tilbad Gud. 17  De sagde: “Vi takker dig, Jehova* Gud, du Almægtige, du som er,+ og som var, fordi du er begyndt at udøve din store magt og herske som konge.+ 18  Nationerne blev vrede, men du blev også vred, og så kom den fastsatte tid hvor de døde skal dømmes og der skal gives løn+ til dine trælle profeterne+ og til de hellige og til dem der frygter dit navn, både de små og de store, og hvor de der ødelægger jorden,+ selv vil blive ødelagt.” 19  Guds tempelhelligdom i himlen åbnede sig, og hans pagts ark kom til syne i hans tempelhelligdom.+ Og der kom lyn og stemmer og tordenbrag og et jordskælv og store hagl.

Fodnoter

Eller “så det”.
Eller “Kristus”.
Henviser sandsynligvis til Gud.

Studienoter

Medieindhold