En åbenbaring til Johannes 5:1-14

5  Og jeg så at Han som sad på tronen,+ i sin højre hånd havde en skriftrulle. Der var skrevet på den på begge sider,* og den var tæt forseglet med syv segl. 2  Og jeg så en stærk engel der med kraftig stemme råbte: “Hvem er værdig til at bryde seglene og åbne skriftrullen?” 3  Men hverken i himlen eller på jorden eller under jorden var der nogen som kunne åbne skriftrullen eller se hvad der stod i den. 4  Jeg brød ud i gråd fordi der ikke blev fundet nogen som var værdig til at åbne skriftrullen eller se hvad der stod i den. 5  Men en af de ældste sagde til mig: “Du skal ikke græde. Se! Løven af Judas stamme,+ Davids rod,+ har sejret,+ og derfor kan han bryde de syv segl og åbne skriftrullen.” 6  Nu så jeg at der i midten, hvor tronen og de fire levende skabninger var, og midt iblandt de ældste,+ stod et lam+ der så ud som om det havde været slagtet.+ Det havde syv horn og syv øjne, og øjnene står for Guds syv ånder+ der er blevet sendt ud over hele jorden. 7  Og Lammet gik straks hen og tog imod skriftrullen som Han der sad på tronen,+ rakte frem med sin højre hånd. 8  Da Lammet fik skriftrullen, kastede de fire levende skabninger og de 24 ældste+ sig ned foran ham, og de havde hver en harpe og guldskåle som var fulde af røgelse. (Røgelsen står for de helliges bønner).+ 9  Og de synger en ny sang+ med ordene: “Du er værdig til at modtage skriftrullen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og med dit blod har du købt mennesker til Gud+ fra alle stammer, sprog, folk og nationer.+ 10  Du har gjort dem til et kongerige+ og til præster for vores Gud,+ og de skal herske som konger+ over jorden.” 11  Og jeg så, og jeg hørte stemmer af mange engle der stod rundt om tronen og rundt om de levende skabninger og de ældste. Der var titusinder gange titusinder* og tusinder gange tusinder af dem.+ 12  Og de råbte: “Lammet der blev slagtet,+ er værdigt til at få magten og til at modtage rigdom, visdom, styrke, ære, herlighed og velsignelse.”+ 13  Så hørte jeg hver skabning i himlen, på jorden, under jorden+ og på havet, ja, dem alle sammen, sige: “Han der sidder på tronen,+ og Lammet+ fortjener al velsignelse, ære,+ herlighed og magt i al evighed.”+ 14  De fire levende skabninger sagde “Amen!”, og de ældste kastede sig ned og tilbad.

Fodnoter

Bogst.: “indvendigt og bagpå”.
Eller “myriader gange myriader”.

Studienoter

Medieindhold