En åbenbaring til Johannes 8:1-13

8  Da Lammet+ brød det syvende segl,+ blev der stilhed i himlen i omkring en halv time.  Og jeg så de syv engle+ som står foran Gud, og syv trompeter blev givet til dem.  Så kom en anden engel og stillede sig ved altret.+ Han havde et røgelseskar* af guld, og der blev givet ham en stor mængde røgelse,+ som han skulle ofre sammen med de helliges bønner på guldaltret+ der stod foran tronen.  Fra englens hånd steg røgen fra røgelsen op foran Gud sammen med de helliges bønner.+  Men englen fyldte straks røgelseskarret med noget af ilden fra altret og kastede det ned på jorden. Så lød der tordenbrag og stemmer, og der kom lynglimt+ og et jordskælv.  Og de syv engle der havde fået syv trompeter,+ gjorde sig klar til at blæse i dem.  Så blæste den første i sin trompet. Og der kom hagl og ild blandet med blod. Det blev kastet ned på jorden,+ og en tredjedel af jorden blev brændt op, og en tredjedel af træerne blev brændt op, og alle de grønne planter blev brændt op.+  Den anden engel blæste i sin trompet. Og noget der var som et stort, brændende bjerg, blev kastet i havet.+ Så blev en tredjedel af havet til blod.+  En tredjedel af de levende skabninger* i havet døde,+ og en tredjedel af skibene blev slået til vrag. 10  Så blæste den tredje engel i sin trompet. Og en stor stjerne der brændte som en lampe, faldt ned fra himlen. Den faldt på en tredjedel af floderne og på vandkilderne.+ 11  Stjernens navn er Malurt. En tredjedel af vandene blev til malurt, og mange af menneskene døde af vandet fordi det var blevet bittert.+ 12  Nu blæste den fjerde engel i sin trompet. Og en tredjedel af solen,+ en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt for at en tredjedel af dem kunne blive formørket+ og en tredjedel af dagen og af natten kunne være uden lys. 13  Og jeg så en ørn flyve midt på himlen, og jeg hørte den råbe med kraftig stemme: “Ve, ve, ve+ dem der bor på jorden, når resten af trompetstødene lyder fra de tre engle som skal til at blæse i deres trompeter!”+

Fodnoter

Eller “en røgelsesbrænder”.
Eller “de skabninger der har sjæle”.

Studienoter

Medieindhold