Første Kongebog 12:1-33

12  Rehabeam tog til Sikem,+ for hele Israel var kommet til Sikem for at gøre ham til konge.+  Og Jeroboam, Nebats søn, hørte det (han boede stadig i Egypten, som han var flygtet til på grund af kong Salomon).+  Man sendte så bud efter Jeroboam, og han og hele Israels menighed gik til Rehabeam og sagde:  “Din far lagde et tungt åg på os.+ Men hvis du letter det hårde arbejde og det tunge* åg han lagde på os, vil vi tjene dig.”  Han sagde til dem: “Kom tilbage til mig om tre dage.” Så gik de.+  Kong Rehabeam rådførte sig nu med de ældre mænd* der havde tjent hans far, Salomon, mens han var i live, og spurgte: “Hvad vil I råde mig til at svare folket?”  De svarede: “Hvis du i dag vil tjene folket og gøre det de beder dig om, og du giver dem et positivt svar, vil de altid være dine tjenere.”  Han ignorerede imidlertid det råd de ældre mænd* gav ham, og rådførte sig i stedet med de unge mænd der var vokset op sammen med ham, og som nu var i hans tjeneste.+  Han spurgte dem: “Hvilket råd giver I? Hvad skal vi svare folket der har sagt til mig: ‘Du skal lette det åg din far lagde på os’?” 10  De unge mænd der var vokset op sammen med ham, sagde til ham: “Sådan skal du sige til folket der har sagt til dig: ‘Din far gjorde vores åg tungt, men du skal gøre det lettere for os.’ Du skal sige til dem: ‘Min lillefinger er tykkere end min fars hofter. 11  Min far lagde et tungt åg på jer, men jeg vil gøre det endnu tungere. Min far straffede jer med piske, men jeg vil straffe jer med piske der har spidse pigge.’”* 12  Den tredje dag kom Jeroboam og hele folket til Rehabeam, sådan som kongen havde sagt: “Kom tilbage til mig om tre dage.”+ 13  Men kongen svarede folket hårdt og ignorerede det råd de ældre mænd* havde givet ham. 14  Han sagde det de unge mænd havde rådet ham til: “Min far lagde et tungt åg på jer, men jeg vil gøre det endnu tungere. Min far straffede jer med piske, men jeg vil straffe jer med piske der har spidse pigge.”* 15  Kongen lyttede altså ikke til folket. Det var nemlig Jehova+ der havde ladet sagen tage en anden drejning for at Jehova kunne opfylde det han havde sagt til Jeroboam, Nebats søn, gennem Akija+ fra Shilo. 16  Da hele Israel forstod at kongen ikke ville lytte til dem, sagde de til kongen: “Hvad har vi med David at gøre? Vi har ikke noget tilfælles med Isajs søn. Til dine guder, Israel. Pas dit eget hus, David!” Så vendte israelitterne hjem.*+ 17  Men Rehabeam fortsatte med at regere over de israelitter der boede i Judas byer.+ 18  Kong Rehabeam sendte så Adoram,+ der førte tilsyn med de indkaldte arbejdere,* til Israel, men israelitterne stenede ham til døde. Det lykkedes kong Rehabeam at stige op i sin stridsvogn og flygte til Jerusalem.+ 19  Og israelitterne har gjort oprør+ mod Davids hus lige siden. 20  Så snart hele Israel hørte at Jeroboam var vendt tilbage, samledes de, og de sendte bud efter ham og gjorde ham til konge over hele Israel.+ Der var ingen andre end Judas stamme+ der fulgte Davids hus. 21  Da Rehabeam kom til Jerusalem, sammenkaldte han straks hele Judas hus og Benjamins stamme, 180.000 trænede* krigere. De skulle kæmpe mod Israels hus for at vinde kongemagten tilbage til Rehabeam, Salomons søn.+ 22  Så kom den sande Guds ord til den sande Guds mand Shemaja:+ 23  “Sig til Rehabeam, Salomons søn, Judas konge, og til hele Judas hus og Benjamin og resten af folket: 24  ‘Sådan siger Jehova: “I må ikke drage op og kæmpe mod jeres israelitiske brødre. I skal hver især vende tilbage til jeres hus, for det er mig der har fået det til at ske.”’”+ Så adlød de Jehovas ord og vendte hjem, sådan som Jehova havde sagt at de skulle. 25  Jeroboam forstærkede* Sikem+ i Efraims bjergland og bosatte sig der. Derfra drog han ud og forstærkede* Penuel.+ 26  Jeroboam tænkte ved sig selv: “Nu vil kongemagten vende tilbage til Davids hus.+ 27  Hvis folket fortsætter med at drage op til Jehovas hus i Jerusalem+ for at bringe slagtofre, vil deres hjerte vende tilbage til deres herre, kong Rehabeam af Juda. Ja, de vil dræbe mig og vende tilbage til kong Rehabeam af Juda.” 28  Efter at kongen havde talt med sine rådgivere, lavede han to guldkalve+ og sagde til folket: “Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Israel, her er din Gud, som førte dig ud af Egypten.”+ 29  Derefter opstillede han den ene i Betel+ og den anden i Dan.+ 30  Men det fik folket til at synde,+ og de tog helt til Dan for at tilbede den der stod dér. 31  Han lavede templer på offerhøjene og udnævnte helt almindelige mennesker, nogle der ikke var levitter,+ til præster. 32  Desuden indførte Jeroboam en højtid i den ottende måned, på den 15. dag i måneden, ligesom højtiden i Juda.+ På det alter han havde bygget i Betel,+ ofrede han til de kalve han havde opstillet. Og i Betel udnævnte han præster til at tjene ved de offerhøje han havde lavet. 33  Den 15. dag i den ottende måned, den måned han selv havde valgt, begyndte han at ofre på det alter han havde lavet i Betel. Og han indførte en højtid for Israels folk og gik op til altret for at bringe ofre og lade røgen fra ofrene stige op.

Fodnoter

Eller “undertrykkende”.
Eller “de ældste”.
Eller “de ældste”.
Bogst.: “med skorpioner”.
Eller “de ældste”.
Bogst.: “med skorpioner”.
Bogst.: “hjem til deres telte”.
Eller “tvangsarbejderne”.
Bogst.: “udvalgte”.
Eller “befæstede”.
Eller “befæstede”.

Studienoter

Medieindhold