Første Mosebog 12:1-20
12 Så sagde Jehova til Abram: “Forlad dit land og dine slægtninge og din fars hus og rejs til det land som jeg vil vise dig.+
2 Jeg vil gøre dig til en stor nation, og jeg vil velsigne dig, og jeg vil gøre dit navn stort, og andre vil blive velsignet på grund af dig.+
3 Jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og jeg vil forbande den der nedkalder ondt over dig,+ og alle jordens slægter vil blive velsignet* gennem dig.”+
4 Altså rejste Abram, sådan som Jehova havde sagt til ham, og Lot rejste med ham. Abram var 75 år da han forlod Karan.+
5 Abram tog sin hustru Saraj+ og sin nevø* Lot+ med sig, sammen med alle de ejendele de havde samlet sig,+ og de folk de havde skaffet sig i Karan, og de rejste mod Kanaan.+ Da de kom til Kanaan,
6 rejste Abram gennem landet helt til det sted der hedder Sikem,+ i nærheden af Mores store træer.+ Dengang var kanaanæerne i landet.
7 Så viste Jehova sig for Abram og sagde: “Jeg vil give dette land til dit afkom.”+ Derfor byggede han et alter for Jehova, som havde vist sig for ham.
8 Senere flyttede han derfra til bjerglandet øst for Betel+ og slog sit telt op med Betel mod vest og Aj+ mod øst. Der byggede han et alter for Jehova+ og begyndte at påkalde Jehovas navn.+
9 Senere brød Abram op og rejste mod Negeb,+ alt imens han flyttede sin lejr fra sted til sted.
10 Så blev der hungersnød i landet, og Abram begav sig ned mod Egypten for at bo der i et stykke tid,*+ for hungersnøden var streng.+
11 Lige før han gik ind i Egypten, sagde han til sin hustru Saraj: “Vær sød at høre på mig! Jeg ved hvor smuk en kvinde du er.+
12 Når egypterne ser dig, vil de helt sikkert sige: ‘Det er hans hustru.’ Og så vil de dræbe mig men lade dig leve.
13 Sig at du er min søster, så det kan gå mig godt takket være dig og jeg redder livet.”+
14 Så snart Abram kom ind i Egypten, lagde egypterne mærke til at kvinden var meget smuk.
15 Også Faraos fyrster så hende, og de fortalte Farao hvor smuk hun var, og kvinden blev hentet til Faraos hus.
16 Han behandlede Abram godt på grund af hende, og han fik får, kvæg, æselhingste og æselhopper, tjenere og tjenestepiger og kameler.+
17 Så ramte Jehova Farao og hans husstand med store plager på grund af Saraj, Abrams hustru.+
18 Farao tilkaldte derfor Abram og sagde: “Hvad er det du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke at hun er din hustru?
19 Hvorfor sagde du: ‘Hun er min søster’+ så jeg var ved at tage hende til hustru? Her er din hustru. Tag hende og gå!”
20 Og Farao befalede sine mænd at sende ham bort sammen med hans hustru og alt hvad han ejede.+
Fodnoter
^ Eller “vil skaffe sig en velsignelse”.
^ Bogst.: “sin brors søn”.
^ Eller “for at bo der som udlænding”.