Første Samuelsbog 5:1-12

5  Efter at filistrene havde taget den sande Guds ark,+ bragte de den fra Eben-ha-Ezer til Ashdod. 2  Filistrene stillede den sande Guds ark ind i Dagons tempel* ved siden af Dagon.+ 3  Tidligt næste morgen stod ashdoditterne op og opdagede at Dagon var faldet næsegrus til jorden foran Jehovas ark.+ Så de tog Dagon og satte ham tilbage på hans plads.+ 4  Da de stod tidligt op dagen efter, var Dagon igen faldet næsegrus til jorden foran Jehovas ark. Hans hoved og begge hans hænder var hugget af og lå på dørtrinnet. Kun det af ham der var formet som en fisk,* var intakt. 5  Det er grunden til at Dagons præster og enhver der går ind i Dagons tempel i Ashdod, den dag i dag ikke træder på dørtrinnet. 6  Jehovas hånd hvilede tungt på ashdoditterne, og han plagede indbyggerne i Ashdod og hele området med hæmorroider.+ 7  Da mændene i Ashdod så hvad der var sket, sagde de: “Vi kan ikke have Israels Guds ark hos os, for hans hånd har været hård mod os og vores gud Dagon.” 8  De sendte så bud efter alle filistrenes fyrster, samlede dem og spurgte: “Hvad skal vi gøre med Israels Guds ark?” De svarede: “Flyt Israels Guds ark til Gat.”+ De flyttede så Israels Guds ark dertil. 9  Efter at de havde flyttet arken, kom Jehovas hånd over byen og skabte stor panik. Han slog mændene i byen, fra den mindste til den største, med hæmorroider.+ 10  Så de sendte den sande Guds ark til Ekron,+ men så snart den sande Guds ark kom til Ekron, råbte ekronitterne: “De har ført Israels Guds ark over til os for at bringe død over os og vores folk!”+ 11  Så sendte de bud efter alle filistrenes fyrster, samlede dem og sagde: “Send Israels Guds ark væk; lad den vende tilbage til det sted hvor den hører til, så vi og vores folk ikke bliver slået ihjel.” Folk i hele byen frygtede nemlig at de skulle dø, for den sande Guds hånd hvilede meget tungt der,+ 12  og de mænd der ikke døde, var plaget af hæmorroider. Og byens råb om hjælp steg op mod himlen.

Fodnoter

Bogst.: “hus”.
Bogst.: “Kun Dagon”.

Studienoter

Medieindhold