ydmygende behandling i Filippi: Paulus henviser her til begivenheder der er omtalt i ApG 16:12, 16-24. Paulus og Silas blev slæbt hen på byens torv, blev hurtigt dømt af byens embedsmænd, fik revet tøjet af sig, blev slået med stokke, blev kastet i fængsel og blev sat i gabestokken. Paulus kalder meget rammende det de blev udsat for, for en “ydmygende behandling”. Han bruger et stærkt ord som ifølge et opslagsværk kan henvise til “en behandling der bevidst har til formål offentligt at ydmyge og krænke en person”. Den slags mishandling gør det mod Paulus og Silas viste, endnu mere bemærkelsesværdigt.

tog vi med Guds hjælp mod til os: Til trods for den ydmygende behandling Paulus og Silas blev udsat for i Filippi, gav de ikke op. I stedet tog de mod til sig og fortsatte med at forkynde frimodigt. (ApG 17:2-10) Paulus erkender meget ydmygt at det ikke var på grund af deres egen indre styrke at de kunne være modige, men at det var fordi Gud hjalp dem. Salmisten David sagde noget lignende til Jehova: “Du gav mig mod og gjorde mig stærk.” (Sl 138:3; se også Ezr 7:28). Det græske udtryk der her er oversat med “tog … mod til os”, bliver flere gange brugt i forbindelse med Paulus’ tjeneste, og det indeholder ofte tanken om “at tale frimodigt”. – ApG 13:46; 14:3; 19:8; se studienoter til ApG 4:13; 28:31.

til trods for stor modstand: Kort efter at Paulus og Silas ankom til Thessalonika, mødte de hård modstand. (ApG 17:1-14; se studienote til 1Ts 1:6). Fordi Paulus elskede forkyndelsen, udholdt han modstand og blev modigt ved med at forkynde den gode nyhed. (Ro 1:14, 15; 2Ti 4:2) Det græske udtryk Paulus bruger her, kan muligvis også gengives “under megen kamp”, og det indikerer at Paulus og Silas aktivt kæmpede mod modstanden for at kunne forkynde frimodigt. Nogle gange blev udtrykket brugt om atleter i De Olympiske Lege, der kæmpede hårdt for at vinde over deres konkurrenter.

urene motiver:Paulus bruger her et græsk ord, akatharsia, der bogstaveligt betyder urenhed. I overført betydning indbefatter det græske ord urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand. (Se også Ro 1:24; 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; Ef 4:19; 1Ts 4:7). Her kan det henvise til dårlige eller urene motiver. – Se studienote til Ga 5:19.

smiger: Smiger er falsk, overdrevet ros som ikke er oprigtigt ment – ofte givet med det formål at indynde sig eller opnå materielle fordele. Bibelen fordømmer den hykleriske måde at tale på. (Sl 5:9; 12:2, 3) Et opslagsværk definerer det græske ord kolakia, der her er oversat med “smiger”, som “ros der bliver givet for at tilfredsstille nogens forfængelighed”. Det her er den eneste gang det græske ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter. Paulus siger at ‘Gud er vidne’ på at han aldrig brugte smiger da han forkyndte for thessalonikerne. Når kristne går langt udenom smiger, følger de deres store forbillede, Jesus Kristus. Han irettesatte omgående en jødisk leder som kaldte ham “Gode Lærer”, fordi han åbenbart brugte det som en smigrende titel. – Mr 10:17 og studienote, 18; se også Job 32:21, 22.

facade: I den her sammenhæng indeholder det græske udtryk tanken om et påskud eller et skalkeskjul. Et opslagsværk definerer det som “noget der har til formål at fremstå på en bestemt måde for at skjule tingenes egentlige tilstand”. Paulus og hans medarbejdere var aldrig motiveret af grådighed, og de havde heller ikke selviske motiver som de var nødt til at skjule ved hjælp af smiger og bedrag.

søgt ære fra nogen mennesker: Paulus var en ydmyg tjener der bestræbte sig på at efterligne Jesus, og måske har han her tænkt på Jesus’ ord: “Jeg tager ikke imod ære fra mennesker.” (Joh 5:41; 7:18; 1Kt 11:1) Paulus antydede ikke at det er forkert at vise andre i menigheden passende ære og respekt. (Se også Ro 12:10; 1Ti 5:17). Men han prøvede aldrig at få ære, prestige, berømmelse eller ros fra andre.

kunne … have været en økonomisk byrde: Paulus bad ikke engang om et lille økonomisk bidrag fra de kristne i Thessalonika så han kunne bruge mere tid i tjenesten. Da han var i Korinth, traf han samme valg selvom han senere forklarede at han ifølge Skrifterne havde ret til at modtage økonomisk hjælp. (1Kt 9:11-15, 18) 1Ts 2:9 nævner at Paulus “sled i det nat og dag” i Thessalonika, og måske arbejdede han med at lave telte ligesom han gjorde i Korinth. (Se studienote til ApG 18:3). Det kan også være at han gerne ville hjælpe de kristne i Thessalonika ved selv at gå foran med et godt eksempel. – 2Ts 3:7-12.

behandlede vi jer blidt og nænsomt: Paulus og hans medarbejdere behandlede de kristne i Thessalonika blidt og nænsomt fordi de elskede dem og ønskede at det gik dem godt åndeligt. (1Ts 2:8) I nogle oversættelser står der “blev vi som små børn” eller “blev vi som spædbørn”. Grunden til forskellen er at der i nogle græske håndskrifter bruges et ord der betyder “blidt; nænsomt” (epioi), mens der i andre bruges et ord der betyder “små børn; spædbørn” (nepioi). Forskellen på de to græske ord er kun et enkelt bogstav. Nogle bibelforskere mener at forskellen i håndskrifterne kan skyldes at afskrivere er kommet til at kopiere det græske bogstav “n” fra det foregående ord – en fejl der kaldes dittografi. Men sammenhængen og det at Paulus lige efter kommer med sammenligningen med en ammende mor, taler for at “blidt og nænsomt” er den rigtige gengivelse. Det er også det der står i mange moderne oversættelser.

en ammende mor: Inden for nogle få vers bruger Paulus to malende billeder fra familielivet som viser noget om de varme følelser han og de kristne i Thessalonika havde for hinanden. (1Ts 3:6) Her sammenligner Paulus det nære forhold han og hans medarbejdere havde til menigheden, med det forhold “en ammende mor” har til sit barn. Hun elsker barnet og sætter dets behov før sine egne. I 1Ts 2:11 bruger Paulus billedet med en far. (Se studienote). Udtrykket der er gengivet med “ammende mor”, forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Men det bliver brugt i Septuaginta i Esa 49:23, hvor Jehova siger at han vil gøre fyrstinder til “ammer” for sit folk efter at han har ført dem tilbage fra eksil.

ømt og kærligt tager sig af: Eller “plejer”. Det græske udtryk der bruges her, betyder bogstaveligt “at varme”. I den her sammenhæng kan ordet have ledt tankerne hen på en mor der tager sig af sine børn ved at sørge for at de er varme og veltilpasse. I Septuaginta bliver ordet brugt i 5Mo 22:6 (for det hebraiske “ligger på”) og i Job 39:14 (“holder … varme”) for at beskrive den måde en fugl holder sine unger eller æg varme på.

holdt så meget af jer: Paulus beskriver hvordan han har det med de kristne i Thessalonika, ved hjælp af et græsk udsagnsord der ifølge et leksikon indeholder tanken om det “at have dybe følelser fordi man har en stærk, personlig tilknytning”. Et andet leksikon definerer det som “at have en stærk længsel” eller “at længes efter”.

besluttet på: Paulus og hans medarbejdere ‘holdt meget af’ dem i Thessalonika der havde taget imod den gode nyhed. De varme følelser fik dem til at give sig selv helt og fuldt for de nye kristne. Det græske udsagnsord der bruges her (bogst.: “glade for”), indeholder tanken om både at være besluttet på at gøre noget og at gøre det med glæde. Et opslagsværk siger om Paulus: “Det at udsagnsordet [på græsk] står i imperfektum, viser at Paulus blev ved med at være besluttet på at give sig selv for de omvendte kristne.” (Kursiveret af os).

give os selv helt og fuldt for jer: Eller “give jer vores sjæle; give jer vores liv”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

ikke at lægge en økonomisk byrde: Se studienote til 1Ts 2:6.

sådan som en far gør over for sine børn: Paulus sammenligner her sit forhold til thessalonikerne med det en far har til sine børn. En far giver sine børn kærlig vejledning, underviser dem og trøster dem. (Se også 5Mo 6:6, 7; Sl 78:5, 6). Det her billede supplerer det i 1Ts 2:7, hvor Paulus bruger sammenligningen med en ammende mor. (Se studienote). Begge billeder understreger at Paulus og hans medarbejdere var mere end bare hyrder med myndighed fra Gud. De havde som mål at skabe en kærlig, støttende atmosfære i menigheden som i en familie. – Se også 1Ti 5:1, 2.

leve på en måde der er værdig for Gud: Bogst.: “vandre på en måde der er værdig for Gud”. Paulus sammenligner her den måde kristne lever på, med at vandre og bruger et udtryk der ligner det der findes i Kol 1:10. – Se studienote.

tog I ikke imod det som ord fra mennesker, men som … Guds ord: De kristne i Thessalonika tog imod Guds ord da de hørte Paulus og Silas forkynde om det. (ApG 17:1-4) De forstod at budskabet ikke kom fra mennesker men fra Jehova Gud, og at det byggede på De Hebraiske Skrifter. Fra Jesus’ tid og frem kom udtrykket “Guds ord” også til at omfatte den gode nyhed om at man kan opnå frelse gennem Jesus. (Ef 1:12, 13; Kol 4:3) Da De Kristne Græske Skrifter blev samlet, var Paulus’ første brev til thessalonikerne sikkert det første af hans breve der blev en del af Guds inspirerede ord. Apostlen Peter omtaler senere Paulus’ breve som en del af “Skrifterne”. – 2Pe 3:15, 16; se Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

det virker i jer som tror: En form af det græske ord energeo, der her er gengivet “virker”, kan også oversættes med “styrker”. (Se studienote til Flp 2:13). Fordi det budskab Paulus og hans medarbejdere forkyndte, ikke bare var “ord fra mennesker” men “Guds ord”, havde det stor effekt på dem der havde ægte tro. (I He 4:12 bliver et beslægtet græsk udtryk gengivet “har kraft”). Under sin tjeneste så Paulus folk gøre nogle bemærkelsesværdige forandringer ved hjælp af kraften fra Guds ord. (1Kt 6:9-11; Ef 2:3; Tit 3:3) Paulus var selv et levende bevis på at kraften fra “Guds ord” kan ændre ens personlighed og måde at leve på. – Ga 1:13, 22, 23; 1Ti 1:12-14.

I er blevet mishandlet af jeres egne landsmænd: Se studienote til 1Ts 1:6.

De gør ikke det Gud vil: De her ord gælder dem der forsøger at hindre andre i at blive forsonet med Gud og få et håb om at blive frelst og få evigt liv. (1Ts 2:16) Måske mente de at de i virkeligheden udførte en hellig tjeneste for Gud, ligesom Paulus troede han gjorde da han forfulgte de kristne. (Joh 16:2; Ga 1:13; 1Ti 1:13) Men sandheden er at de der forfølger de kristne, hverken har lært Gud eller Jesus at kende. – Joh 16:3.

de modarbejder alle menneskers interesser: Man kan sige at de der forfølger sande kristne, modarbejder alle menneskers interesser, for det er ved hjælp af forkyndelsesarbejdet, som Jesus påbegyndte, at ufuldkomne mennesker kan blive forsonet med Gud. – Se studienoter til 2Kt 5:18, 19.

bliver de ved med at synde i fuldt mål: Her omtaler Paulus jøderne i det første århundrede som havde “dræbt Herren Jesus”, og som intenst forfulgte hans disciple. (1Ts 2:15) Modstanderne prøvede også at hindre de kristne i at “forkynde for folk fra nationerne”. Udtrykket “synde i fuldt mål” viser at de syndede så meget som overhovedet muligt. Ved at sige at de “bliver … ved med” at gøre det, antyder Paulus at de jødiske forfølgere fortsatte med at gøre det samme som deres forfædre havde gjort i hundredvis af år. – Se studienote til Mt 23:32.

Guds vrede: Bogst.: “vreden”. I nogle gamle håndskrifter står der her “Guds vrede”. Bøjningen af det græske udsagnsord der her er gengivet er … kommet, understreger at Guds vrede helt sikkert ville ramme jøderne. Kulminationen af Guds vrede var da romerne ødelagde Jerusalem og templet i år 70 e.v.t.

vi … var adskilt fra jer: Eller “vi … var berøvet jer”. Paulus anvender her et græsk udsagnsord (aporfanizo) som er beslægtet med det udtryk der i Jak 1:27 er gengivet med “forældreløse” (flertal af orfanos). Udtrykket i det her vers kan bogstaveligt oversættes “blevet gjort forældreløse”. Men det blev også brugt i bredere forstand om det at miste nogen i døden, som for eksempel når forældre mister et barn. I vers 7 og 11 i det her kapitel sammenligner Paulus sig selv med en ammende mor og med en far. Så det kan være at han har brugt udtrykket i verset for at vise at han og hans medarbejdere havde det som forældre der havde mistet deres børn – så stor var den sorg de følte over ikke at være sammen med deres elskede åndelige familie i Thessalonika. Her er endnu et eksempel på at Paulus bruger billeder fra familielivet for at beskrive sit forhold til sine trosfæller. – Se studienoter til 1Ts 2:7, 11.

for en kort tid: Paulus bruger her et idiom der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det kan bogstaveligt gengives “hen imod en fastsat tid på en time”. Hans pointe ser ud til at være at selvom han lige havde set sine trosfæller i Thessalonika – måske bare nogle få måneder tidligere – længtes han efter at se dem igen. På den måde forsikrede han dem om at det ikke var med hans gode vilje at de var adskilt, og at han ville gøre alt hvad han kunne, for at se dem igen. Og for at trøste dem sendte han Timotheus. – 1Ts 3:1, 2.

Satan lagde hindringer i vejen for os: Det græske udtryk der her er gengivet med “lagde hindringer i vejen”, kan også oversættes med “blokerede vejen” eller “afskar vejen”. Paulus bruger det samme udsagnsord i Ro 15:22. Udsagnsordet blev også nogle gange brugt om det at ødelægge en vej så den bliver ufremkommelig, og om det at en hær bryder igennem fjendens linjer. Paulus kan måske have tænkt på det modstanderne i Thessalonika gjorde for at forhindre ham i at vende tilbage dertil. Uanset hvilke hindringer der var tale om, siger Paulus under inspiration at det var Satan der stod bag. Han vidste at han er “denne verdens gud”. – Se studienoter til Joh 12:31; 2Kt 4:4.

vores jubels krone: Paulus kalder de kristne i Thessalonika for “vores jubels krone”. Måske har han tænkt på den tradition der var med at give en krone eller en krans som en hædersbevisning til en højtstående person der var på besøg, en fremtrædende embedsmand eller en atlet. Det græske ord der her er gengivet med ‘jubel’, indeholder tanken om at glæde sig, men det kan også indeholde tanken om at prale og være stolt. Paulus bruger det i en positiv betydning fordi han var glad for og stolt over at have haft det privilegie at være med til at oprette menigheden i Thessalonika. – 2Ts 1:4; se også Flp 4:1; se også studienote til 2Kt 10:17.

nærværelse: Det her er den første af seks gange Paulus nævner Jesus’ nærværelse i sine to breve til thessalonikerne. (Se Ordforklaring: “Nærværelse”; se også “Introduktion til 1. Thessaloniker”). Paulus ser frem til Herren Jesus’ nærværelse, og han glæder sig over at hans elskede trosfæller til den tid vil blive belønnet. Senere i brevet skriver han at han beder om at de må være “rene i hellighed over for vores Gud og Far under vores Herre Jesus’ nærværelse med alle hans hellige”. – 1Ts 3:13; se studienote til 1Kt 15:23.