Denne udtalelse er sand: Nogle mener at det græske udtryk der er brugt her, henviser til det Paulus tidligere har sagt (1Ti 2:15), men udtrykket “denne udtalelse” passer bedre til det der kommer efterfølgende. Paulus indikerer åbenbart at det han skal til at sige om at arbejde på at blive tilsynsmand, er særligt vigtigt og værd at lægge mærke til.

arbejder på: Det græske udsagnsord der er brugt her, betyder bogstaveligt “rækker ud efter”. Det viser at en mand energisk skal anstrenge sig for at kvalificere sig til at være tilsynsmand. I de efterfølgende vers opregner Paulus nogle egenskaber som ufuldkomne mænd kan opdyrke hvis de gør en oprigtig indsats. (1Ti 3:2-10, 12, 13) Det er selvfølgelig ikke kun tilsynsmænd men alle kristne der må arbejde på de egenskaber. – Se også Ro 12:3, 18; Flp 4:5; 1Ti 3:11; Tit 2:3-5; He 13:5; 1Pe 2:12; 4:9.

at blive tilsynsmand: Det er en tilsynsmands opgave at våge over og beskytte sine trosfæller som han har ansvar for at tage sig af. (Se Ordforklaring: “Tilsynsmand”). Så han må være en åndeligt moden mand der viser de egenskaber Paulus nævner i de efterfølgende vers. Selvom det græske ord Paulus bruger, kan oversættes med “ansvarspost” (ApG 1:20), indikerer det ikke at en tilsynsmand har en position der hæver ham op over sine brødre og søstre. Paulus skrev til de kristne i Korinth: “Vi er selvfølgelig ikke herrer over jeres tro. Nej, vi er jeres medarbejdere med henblik på jeres glæde.” – 2Kt 1:24 og studienote; 1Pe 5:1-3.

en smuk gerning: En tilsynsmands opgave beskrives som en smuk, dvs. værdifuld eller nyttig, gerning. Der er dog ikke kun tale om en gerning men om arbejde. Et opslagsværk siger: “Tillægsordet [kalos, “smuk”] udtrykker at det er fremragende, navneordet [ergon, “gerning; arbejde”] understreger det krævende ved gerningen.” Så en tilsynsmand må være uselvisk og villig til at bringe ofre og arbejde hårdt for andres skyld.

En tilsynsmand: Paulus bruger her entalsformen af det græske udtryk for “tilsynsmand” (sammen med den bestemte artikel), men det betyder ikke at hver menighed kun skal have én tilsynsmand. Menigheden i Filippi havde for eksempel flere tilsynsmænd. Da Paulus skrev til de kristne der, adresserede han brevet til menigheden “sammen med tilsynsmænd og menighedstjenere”. – Se studienote til Flp 1:1; se også studienote til ApG 20:28.

ikke er noget at udsætte på: Det græske ord der er brugt her, kan også gengives “ikke kan kritiseres”. Det betyder ikke at en tilsynsmand skal være perfekt, men der må ikke være nogen gyldig grund til at beskylde ham for at gøre noget forkert. Der skal ikke være noget at udsætte på hans opførsel, hans livsførelse og hans måde at behandle andre på. Han må leve efter høje moralnormer. (2Kt 6:3, 4; Tit 1:6, 7) Nogle bibelforskere mener at alle de kvalifikationskrav der er til tilsynsmænd, kan sammenfattes i dette ene udtryk.

én kvindes mand: Jesus havde tidligere genindført Jehovas oprindelige norm for ægteskabet, nemlig monogami. (Mt 19:4-6) Derfor kunne en tilsynsmand ikke have flere hustruer selvom det var tilladt ifølge Moseloven og var almindeligt blandt ikkekristne. Det var også almindeligt at blive skilt og gift igen, selv blandt jøderne. Men Jesus gjorde det tydeligt at kristne ikke kan blive skilt og gifte sig med en anden uden der er bibelsk grundlag for det. (Mt 5:32; 19:9) Disse normer gjaldt selvfølgelig alle kristne, men tilsynsmænd og menighedstjenere skulle være gode eksempler i den forbindelse. (1Ti 3:12) En gift tilsynsmand skulle desuden være trofast mod sin hustru og måtte ikke gøre sig skyldig i seksuel umoral. – He 13:4.

moderat i sine vaner: Ifølge et opslagsværk betyder det græske ord der bliver brugt her, bogstaveligt “ædru, mådeholden; at afholde sig fra vin, enten fuldstændigt … eller fra at drikke umådeholdent”. Men ordet blev efterhånden brugt i en bredere betydning og kom til at beskrive en person der er afbalanceret, kontrolleret eller fornuftig. Verset viser at en kristen tilsynsmand må være moderat på alle områder af livet. I det næste vers kommer Paulus med en mere direkte kommentar til alkoholmisbrug. – 1Ti 3:3.

sund i sindet: Eller “en der har god dømmekraft; en med sund fornuft”. Ifølge et opslagsværk henviser det græske ord der er gengivet “sund i sindet”, til det at være “velovervejet, eftertænksom, behersket”. En der er sund i sindet, er afbalanceret og ikke for hurtig til at dømme.

ordentlig: Bogst.: “ordnet”. En tilsynsmand må have et anstændigt, velorganiseret liv. Det græske ord kan også indeholde tanken om god opførsel. En mand var altså ikke kvalificeret til at være tilsynsmand hvis han levede uordentligt og forstyrrede freden. – 1Ts 5:14; 2Ts 3:6-12; Tit 1:10.

gæstfri: Alle kristne må være gæstfrie. (He 13:1, 2; 1Pe 4:9) Men en bror der er udnævnt til tilsynsmand, må være et særligt godt eksempel i den forbindelse. (Tit 1:8) Det græske udtryk for “gæstfrihed” betyder bogstaveligt “kærlighed til fremmede”. (Se studienote til Ro 12:13). Nogle ordbøger definerer det beslægtede tillægsord der her er gengivet med “gæstfri”, som “at tage hensyn til den fremmede eller besøgende” og “gavmild mod gæster”. Et opslagsværk beskriver den indstilling en der er gæstfri, må have: “Døren til hans hjem – og til hans hjerte – må være åben for fremmede.” Så gæstfrihed kommer ikke kun til udtryk over for ens vennekreds, men også over for andre. Kristne bliver for eksempel opfordret til at være gæstfrie mod de fattige og mod de rejsende tjenere. – Jak 2:14-16; 3Jo 5-8.

kvalificeret til at undervise: En tilsynsmand skal være en dygtig underviser og i stand til at forklare sandhederne fra Bibelen og moralske principper for sine trosfæller. I sit brev til Titus siger Paulus at en tilsynsmand skal være “en der holder fast ved det pålidelige ord i sin undervisning” så han kan opmuntre, tilskynde og retlede. (Tit 1:5, 7, 9 og studienoter). Paulus bruger også udtrykket “kvalificeret til at undervise” i sit andet brev til Timotheus. Der siger han at “en træl for Herren” må kunne beherske sig, og “hvis nogen ikke er velvilligt indstillet, skal han undervise dem med mildhed”. (2Ti 2:24, 25) En tilsynsmand må altså kunne argumentere overbevisende ud fra Skrifterne, give god vejledning og nå sine tilhøreres hjerte. (Se studienote til Mt 28:20). Han må ivrigt studere Bibelen for at kunne undervise andre der selv studerer Bibelen.

ikke voldelig: Eller “ikke en der slår”. Det græske ord der her er oversat med “voldelig”, kan bogstaveligt henvise til en der slår en anden. Men det kan også have en bredere betydning; det kan også henvise til “en tyran”. En person kan tyrannisere ved at bruge ondskabsfulde ord der kan være lige så smertefulde som fysiske slag. (Se studienote til Kol 3:8). Paulus lærte de kristne at de skulle være blide og milde, selv når de stod i en meget svær situation. Det gælder især de ældste. – Se også 2Ti 2:24, 25.

rimelig: Det græske ord Paulus bruger her, har en bred betydning og kan også indeholde tanken om at være blid, hensynsfuld og tolerant. (Se studienote til Flp 4:5). Bogstaveligt betyder ordet “eftergivende”. Paulus siger dog ikke at en tilsynsmand skal give efter eller være tolerant over for noget der er forkert, eller at han skal gå på kompromis med Guds normer. Men i sager hvor der er tale om personlige præferencer, må en tilsynsmand være villig til at give efter for andres synspunkter. Han holder ikke stædigt på sin ret, eller på at tingene skal gøres på den måde han er vant til. I stedet respekterer han andres personlige synspunkter og præferencer, og han er hurtig til at tilpasse sig ændrede omstændigheder. En tilsynsmand står op for Bibelens love og principper, men han forsøger at anvende dem på en venlig og afbalanceret måde. Rimelighed er et aspekt af Guds visdom og et tydeligt tegn på at man efterligner Kristus’ personlighed. (Jak 3:17; se studienote til 2Kt 10:1). Det er også en egenskab der skal kendetegne alle kristne. – Tit 3:1, 2.

ikke diskussionslysten: Se studienote til Tit 3:2.

ikke pengeglad: En der er optaget af at få mange materielle ting, kan ikke samtidig give sin opgave som hyrde for “Guds hjord” den opmærksomhed der kræves. (1Pe 5:2) Hvis han er fokuseret på den her verdens materielle værdier, kan han ikke på en virkningsfuld måde hjælpe Guds folk til at række ud efter det evige liv “i den kommende verdensordning”. (Lu 18:30) Og han kan ikke med overbevisning lære andre at de skal “sætte deres håb … til Gud”, når han selv stoler på “den usikre rigdom”. (1Ti 6:17) Derfor vil en der er “pengeglad”, ikke være kvalificeret til at tjene som tilsynsmand. Dette krav til tilsynsmænd stemmer med den vejledning der bliver givet til alle kristne. – Mt 6:24; 1Ti 6:10; He 13:5.

lede: Se studienote til Ro 12:8.

lede sin egen husstand på en god måde: Betydningen af ordet “lede” beskrives i vers 5. Der sammenligner Paulus den måde en ægtemand skal føre an i familien på, med den måde en tilsynsmand skal “tage sig af Guds menighed” på. (1Ti 3:5) Et opslagsværk siger om det udsagnsord der er gengivet med “tage sig af”, at det “indeholder både tanken om lederskab (vejledning) og kærlig omsorg”. Så sammenhængen viser at en ægtemand og far ikke skal være en hård hersker eller en diktator, men tage sig af sin familie på en kærlig måde. – Se studienote til 1Ti 3:5.

hans børn skal være lydige og respektfulde: Bogst.: “have børn der underordner sig med al alvor”. Det bogstavelige udtryk “med al alvor” ser ud til at vise tilbage til børnene og ikke til faren, som nogle mener. Kristne børn kan underordne sig “med al alvor” ved at være lydige og respektfulde og have en god opførsel, hvilket fremgår tydeligt i hovedteksten. De opfører sig på en måde der er passende for deres alder og situation. Bibelen viser at det er naturligt for børn at grine og lege. (Lu 7:32; se også Præ 3:4; Esa 11:8). I 1Kt 13:11 anerkender Paulus at da han var barn, talte, tænkte og ræsonnerede han “som et barn”. Så han siger ikke at man kan forvente af børn at de tænker og opfører sig som voksne.

tage sig af: Det græske ord der er brugt her, blev også brugt af Lukas i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der “tog sig af” en mand som var blevet overfaldet af røvere. (Lu 10:34, 35) En tilsynsmand må også kærligt “tage sig af” sine trosfællers behov.

en der lige er kommet til troen: Paulus bruger her et græsk ord der bogstaveligt betyder “nyplantet”. I overført betydning henviser det til en der for nylig er blevet kristen. (Se også 1Kt 3:6-8, hvor Paulus sammenligner det at gøre folk til disciple med at plante). Her gør Paulus det tydeligt at en tilsynsmand må være en moden kristen, ikke en der lige er blevet troende.

stolt: Se studienote til 2Ti 3:4.

og få den samme dom som Djævelen: Paulus henviser til det advarende eksempel med den fuldkomne åndeskabning der blev til Satan Djævelen. I stedet for at udføre den opgave Gud gav ham, blev han stolt. Hans stolthed og ambitioner førte til at han blev dømt og forkastet. Paulus’ ord understreger at det kræver tid for en kristen at vise at han virkelig er ydmyg, før han kan blive tilsynsmand. En der er ydmyg, efterligner Jesus, der aldrig ambitiøst forsøgte at få mere myndighed. – Flp 2:5-8; He 5:8-10.

bliver udsat for kritik og går i en af Djævelens fælder: En kristen der bliver udnævnt som tilsynsmand, må have “et godt omdømme” blandt dem der er uden for menigheden. Hvis han blev udnævnt selvom han havde et dårligt omdømme, kunne han blive skyld i at han selv, menigheden og, værre endnu, Jehova blev udsat for kritik. Han ville også være i fare for at gå i en af Djævelens fælder; han kunne for eksempel blive stolt eller ambitiøs, og det kunne føre til at han var ulydig mod Gud. (1Ti 3:6; 2Ti 2:26) Paulus’ ord kan også indeholde tanken om at “kritik” er en af “Djævelens fælder”. Satan ville glæde sig over at menigheden blev kritiseret på grund af en tilsynsmands dårlige omdømme.

menighedstjenere: Eller “assistenter”. En oversættelse af det græske ord diakonos, som for det meste gengives med “tjener”. I den her sammenhæng henviser det til dem der var udnævnt til at være tjenere i menigheden og assistenter for ældsterådet. Det ser ud til at de havde praktiske opgaver som gjorde at alt kunne fungere gnidningsløst i menigheden. Det gjorde at de ældste kunne fokusere på undervisningen og hyrdearbejdet. – Se Ordforklaring: “Menighedstjener”; studienote til Flp 1:1; se også studienote til Mt 20:26.

seriøse: Det græske ord der er gengivet “seriøse” i 1Ti 3:8, 11 og Tit 2:2, kan også oversættes “respektable”, “værdige” eller “hæderlige”. For at kvalificere sig til at blive menighedstjener må en kristen opføre sig på en værdig måde så andre får respekt for ham. Han må være pålidelig og tage sine opgaver seriøst.

tale uærligt: Eller “tale bedragerisk; tale med to tunger”. Bogst.: “være dobbelttalende”. Det udtryk Paulus bruger, giver tanken om at være uoprigtig. En der er udnævnt som menighedstjener eller tilsynsmand, må ikke være hyklerisk, for eksempel ved at smigre eller vildlede andre til egen fordel. Han må heller ikke vildlede ved at sige et til den ene og noget andet til den anden. (Ord 3:32; Jak 3:17) Han må være ærlig og oprigtig, og man skal kunne stole på det han siger.

begærligt prøve at skaffe sig fordele: Det her udtryk (der også findes i Tit 1:7) henviser ifølge et opslagsværk til en der er “skamløst grådig efter materiel fordel eller profit”. (Se også 1Ti 3:3; 1Pe 5:2). De der er pengeglade, risikerer at ødelægge deres forhold til Jehova, og de der er griske, kommer ikke til at arve Guds rige. (1Kt 6:9, 10; 1Ti 6:9, 10) Det er med god grund at sådan nogle ikke er kvalificerede til at være tilsynsmænd eller menighedstjenere. De ville sikkert udnytte deres trosfæller. En menighedstjener eller tilsynsmand kunne for eksempel blive betroet at tage sig af menighedens midler og fordele dem til dem der har brug for det. Hvis man ‘begærligt prøvede at skaffe sig fordele’, ville man måske blive fristet til at stjæle nogle af pengene, og det ville ikke kun skade menigheden men også gøre Jehova vred. – Joh 12:4-6.

troens hellige hemmelighed: Dette udtryk henviser åbenbart til sandheden om den kristne tro. Disse sandheder havde været hemmelige, eller ukendte, indtil Gud åbenbarede dem for sin Søns disciple. Så en menighedstjener måtte gøre mere end at assistere de ældste med praktiske ting. Han måtte loyalt holde sig til sandheden og være i stand til og ivrig efter at forsvare den.

en ren samvittighed: Se studienote til Ro 2:15.

Også kvinder skal: Da Paulus nævner de kvalifikationskrav der er til udnævnte brødre, omtaler han nogle lignende egenskaber som kristne kvinder må have. Det græske ord der er brugt her, kan betyde enten kvinder eller hustruer. (1Ti 3:2, 12) Så den vejledning der bliver givet efterfølgende, gjaldt alle kristne kvinder, især hustruer til dem der havde fået ansvar i menigheden.

én kvindes mand: Se studienote til 1Ti 3:2.

lede … på en god måde: Se studienote til 1Ti 3:4.

stor frimodighed tale: Se studienote til 2Kt 7:4.

Guds husstand: Paulus kalder hele den menighed der består af salvede kristne, for “Guds husstand”. Dette ordbillede bliver brugt flere gange i De Kristne Græske Skrifter. (Se studienoter til Ga 6:10; Ef 2:19). Det indeholder tanken om at de kristne er organiseret som en nær familie og har et kærligt familiært bånd.

den levende Guds: Denne beskrivelse blev ofte brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 5:26; 1Sa 17:26, 36; Esa 37:4, 17) I denne sammenhæng bruges den som modsætning mellem Jehova, ‘den levende Gud’, og de livløse afguder som hedningerne i Efesos og andre steder tilbad. Paulus har måske også brugt dette udtryk for at minde de kristne om hvor meget bedre deres tilbedelse var.

en søjle og støtte for sandheden: Paulus bruger her to udtryk fra arkitektur i overført betydning om den kristne menighed. Solide søjler var en vigtig del af mange store bygninger på Paulus’ tid. De skulle ofte understøtte et tungt tag. Paulus har måske tænkt på templet i Jerusalem eller en stor, imponerende bygning i Efesos, hvor Timotheus boede på det tidspunkt. (Paulus bruger også udtrykket “søjler” i Ga 2:9. Se studienote). Her i 1Ti 3:15 beskriver Paulus hele den kristne menighed som en symbolsk søjle der står op for sandheden. Det græske ord for “støtte” betyder “noget der danner et solidt grundlag for noget”. Ordet kan også gengives “fundament”, “støttepille” eller “bolværk”. Paulus bruger de to ord sammen for at understrege at menigheden skulle stå op for og støtte de hellige sandheder Guds ord indeholder. Især de der var udnævnt til tilsynsmænd i menigheden, skulle ‘behandle sandhedens ord på den rigtige måde’. (2Ti 2:15) Paulus kunne se at det her emne var meget vigtigt; han ville have at Timotheus gjorde alt hvad han kunne, for at styrke menigheden før det store frafald fik fat.

den hellige hemmelighed om denne gudhengivenhed: Det her er det eneste sted i Bibelen hvor udtrykket “hellig hemmelighed” og ordet “gudhengivenhed” forekommer sammen. (Se studienoter til Mt 13:11; 1Ti 4:7). Paulus fokuserer her på denne hellige hemmelighed: Kan et menneske til fuldkommenhed vise gudhengivenhed? Da Adam gjorde oprør mod Jehova i Edens Have, svigtede han i denne forbindelse. Så spørgsmålet var helt åbent for hans efterkommere. I omkring 4.000 år var svaret uvist, eller en hemmelighed. Ingen af Adam og Evas ufuldkomne efterkommere kunne være fuldstændigt trofaste. (Sl 51:5; Præ 7:20; Ro 3:23) Men Jesus, der var fuldkommen ligesom Adam, viste gudhengivenhed i alle sine tanker, ord og handlinger, selv under de sværeste prøver. (He 4:15; se studienote til 1Kt 15:45). Hans nære forhold til Jehova byggede på uselvisk, inderlig kærlighed. Hans fuldkomne eksempel i gudhengivenhed gav et endegyldigt svar på denne hellige hemmelighed.

gudhengivenhed: Se studienote til 1Ti 4:7 for en gennemgang af udtrykket “gudhengivenhed”; se også studienote til 1Ti 2:2.

‘Han … i herlighed’: Citatet i enkelt anført er måske fra et velkendt ordsprog eller måske fra en sang som de første kristne sang. (Se også studienote til Ef 5:19). Forskere er nået frem til den konklusion på grund af den græske teksts opbygning, rytme og parallelisme.

blev gjort kendt som menneske: Dette udtryk handler om Jesus, åbenbart fra da han blev døbt i Jordanfloden. (Se studienote til Mt 3:17). På det tidspunkt blev Jesus fra Nazaret Jehovas Salvede, eller Messias. Selvom Jesus kom fra himlen, var han et fuldkomment menneske af kød og blod, og han omtalte ofte sig selv som “Menneskesønnen”. – Mt 8:20; se Ordforklaring: “Menneskesøn”.

blev erklæret retfærdig som ånd: Udtrykket henviser til det tidspunkt da Jehova oprejste sin Søn fra de døde og gav ham liv som en åndeskabning. (1Pe 3:18) Da han gjorde det, gav han Jesus udødeligt liv. (Ro 6:9; 1Ti 6:16) På den måde bekræftede han at Jesus havde vist sig retfærdig på enhver måde. – Se studienote til Ro 1:4.

viste sig for engle: Efter sin opstandelse viste Jesus sig for de ulydige engle, eller dæmonerne, og udtalte Guds dom over dem. (1Pe 3:18-20) Disse engle, der gjorde oprør på Noas tid, er nu i symbolske lænker. De befinder sig i dybt åndeligt mørke og har åbenbart fået frataget evnen til at materialisere sig som mennesker. – 2Pe 2:4; Jud 6.

blev forkyndt blandt nationer: Efter pinsedagen i år 33 begyndte de kristne at forkynde for de omskårne jøder og proselytter, deriblandt også dem der boede i andre lande. (ApG 2:5-11) Senere blev budskabet forkyndt for samaritanerne. (ApG 8:5-17, 25) Og i år 36 forkyndte Peter for Cornelius og andre uomskårne ikkejøder der var forsamlet i Cornelius’ hjem. (ApG 10:24, 34-43) Paulus, Timotheus og andre missionærer forkyndte senere den gode nyhed i Lilleasien og Europa. (ApG 16:10-12) Omkring år 60-61 kunne Paulus skrive at det kristne budskab var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. – Kol 1:23 og studienote; se også ApG 17:6; Ro 1:8; 15:24, 28; Kol 1:6; Tillæg B13; og Mediegalleri: “Pinsedagen i år 33 og udbredelsen af den gode nyhed”.

blev troet i verden: De kristne i det første århundrede forkyndte den gode nyhed om Jesus “til de fjerneste dele af jorden”. (ApG 1:8 og studienote) Det førte til at mennesker i mange dele af verden fik tro. I Apostlenes Gerninger omtales for eksempel nogle der fik tro i Antiokia i Pisidien, Lystra og Ikonion (ApG 13:48; 14:21, 23), Filippi (ApG 16:12, 33, 34), Thessalonika (ApG 17:1, 4), Berøa (ApG 17:10-12), Athen (ApG 17:16, 34) og Efesos (ApG 19:17-20).

blev taget op i herlighed: Paulus henviser her til da Jesus blev taget op til himlen. (ApG 1:9, 10) Jehova satte ham ved sin højre hånd og gav ham mere herlighed end nogen anden skabning i universet. – Mt 28:18; Joh 17:5; Flp 2:9; He 1:3, 4.