det inspirerede ord: Bogst.: “ånden”. Det græske ord pneuma forekommer to gange i det her vers. Det bliver ofte oversat med “ånd”, men kan også have andre betydninger alt efter sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Her er det oversat med “det inspirerede ord” fordi det henviser til et udtryk der er inspireret af Guds hellige ånd. – Se studienote til vildledende inspirerede udtalelser i dette vers.

nogle vil falde fra troen: Paulus forudsiger at nogle der påstår at være kristne, vil forlade den lære der findes i Skrifterne og den sande tilbedelse af Gud. Det græske udsagnsord der her er gengivet med “falde fra”, betyder bogstaveligt “at fjerne sig fra”, og det kan også gengives med udtryk som “trække sig tilbage fra; holde sig fra”. (ApG 19:9; 2Ti 2:19; He 3:12) Det er beslægtet med et navneord der oversættes “frafald”. – Se studienote til 2Ts 2:3.

vildledende inspirerede udtalelser: Bogst.: “vildledende ånder”. Her henviser flertalsformen af det græske ord pneuma (ånd) til udtalelser fra mennesker der påstår at have deres viden fra Gud eller at være inspireret af Gud. Udtalelserne beskrives som “vildledende” og nævnes sammen med “dæmoners lære”, så i virkeligheden kommer de fra Satan og dæmonerne. (Joh 8:44; 1Jo 4:1-6; Åb 16:13, 14) De onde engle bruger “løgnagtige mennesker” til at fremme falsk lære. (1Ti 4:2; 2Kt 11:14, 15) Hvis en kristen vælger at lytte til deres løgne, vil han være i fare for at falde fra troen. – Se også studienote til 2Ts 2:2.

samvittighed er blevet ufølsom som var den brændt med et brændejern: På Paulus’ tid brændemærkede man sine husdyr for at vise hvem der ejede dem. Det brændte sted på dyret dannede arvæv og blev ufølsomt. Paulus bruger her en form af det græske ord kausteriazomai (bogst.: “at blive mærket med et rødglødende jern”), måske for at vise at når en person bliver ved med bevidst at gøre noget forkert, vil hans samvittighed blive ufølsom. Det bliver lettere og lettere for ham at gøre det der er forkert, og han føler ikke samvittighedsnag efter at han har gjort det. (Se også studienote til Ef 4:19). Nogle bibelforskere kommer med en anden mulig forklaring, nemlig at hvis man bliver ved med bevidst at gøre noget der er forkert, bliver man i overført betydning mærket for at vise at man tilhører Satan og dæmonerne.

De forbyder folk at gifte sig: Denne frafaldne lære forvrængede på en underfundig måde den sande kristne lære. Jesus anbefalede rigtignok at man ikke giftede sig, og kaldte det en gave. (Mt 19:10-12) Og Gud inspirerede Paulus til at skrive om de fordele der er ved at være ugift så man kan tjene Jehova med færre distraktioner. (1Kt 7:32-35) Men hverken Jesus eller Paulus forbød ægteskab. Tværtimod gentog Jesus Jehovas oprindelige norm for ægteskabet. (Mt 19:3-6, 8) Paulus skrev at det nogle gange var en fordel at gifte sig, og at ægteskabet var noget man skulle ære og beskytte. (1Kt 7:2, 9, 28, 36; He 13:4) Han nævnte at nogle af apostlene var gift. (1Kt 9:5 og studienote) Han kom også med vejledning til mænd og kvinder om hvordan de skulle leve op til det ansvar Gud havde givet dem inden for ægteskabet. (Ef 5:28-33) Paulus afslører her traditionen om tvunget cølibat som det den er, nemlig “dæmoners lære”. – 1Ti 4:1.

befaler dem at afholde sig fra fødevarer: I Moseloven havde Jehova befalet nationen Israel at afholde sig fra fødevarer som han havde sagt var urene. (3Mo 11:4-7) Men Jesus Kristus’ død var “enden på Loven”, så den gjaldt ikke længere da Paulus skrev brevet her omkring år 61-64. (Ro 10:4; Kol 2:14) Over et årti tidligere havde det styrende råd i Jerusalem forklaret hvad der var de eneste begrænsninger i forbindelse med mad: Blodet skulle være løbet ordentligt fra kødet, og maden måtte ikke blive spist som et offer til afguder. (ApG 15:28, 29; se også ApG 10:10-16). Der var selvfølgelig ikke noget forkert ved at de kristne fastede eller afholdt sig fra bestemte fødevarer (Mt 6:16-18), men det var ikke nødvendigt for at de kunne blive frelst (Ro 14:5, 6; He 13:9). Så her gør Paulus det helt tydeligt at enhver der befalede andre at “afholde sig fra fødevarer”, afviste nøjagtig kundskab og fremmede “dæmoners lære”. – 1Ti 4:1 og studienote.

Det er nemlig blevet gjort helligt gennem Guds ord: Kristne betragter al mad som helligt, eller rent, fordi de ikke længere lever under Moseloven. (Se studienote til 1Ti 4:3). Når Jehova erklærer noget rent, er det rent. Apostlen Peter fik for eksempel at vide i et syn: “Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.” – ApG 10:10-15.

beder over det: Mad bliver ikke alene gjort hellig gennem “Guds ord” men også gennem bøn. Den der beder, anerkender at det er Gud der har sørget for maden, og at det er en gave fra ham. Så en kristen kan spise det uden at behøve at tænke på om det gør ham uren i Guds øjne. – 1Mo 1:29; 9:3; Mt 14:19; Lu 9:16.

tjener for Kristus Jesus: Se studienote til 1Kt 3:5.

næret: Paulus bruger her et græsk ord der bogstaveligt henviser til det at give et barn mad og oplære det. “Fra [sin] spæde barndom” var Timotheus i overført betydning blevet næret af “de hellige skrifter”. (2Ti 3:14-17) Som kristen blev Timotheus næret af troens … ord, dvs. den kristne lære. I det her brev opfordrer Paulus ham til at blive ved med at tage næring til sig for at styrke sin tro. (1Ti 4:16) Det ville hjælpe ham til som tilsynsmand og hyrde i menigheden at styrke og beskytte andre åndeligt. – 1Ti 1:3-7, 18; 4:1.

usande og respektløse historier: De “usande … historier” (et udtryk der er oversat fra det græske ord mythos) der var i omløb på Paulus’ tid, var “respektløse”, eller blasfemiske. De krænkede Guds høje normer og var i modstrid med de sunde, hellige sandheder. (1Ti 6:20; 2Ti 1:13) Disse usande historier var ren fantasi og havde ikke noget med fakta at gøre, og derfor var de intet værd. – Se studienote til 1Ti 1:4.

som dem gamle kvinder fortæller: Her bruger Paulus et græsk ord der åbenbart blev en del af et almindeligt ordsprog som indeholder tanken om at noget er “skørt; absurd”. Men Paulus’ ord i det næste kapitel viser at han ikke var fordomsfuld over for ældre, heller ikke ældre kvinder. Der siger han til Timotheus at han skal behandle dem som elskede familiemedlemmer. – 1Ti 5:1, 2.

øve dig: Fra vers 7 til vers 10 bruger Paulus flere udtryk fra atletikverdenen for at illustrere det han gerne vil sige. (Se studienoter til 1Ti 4:8, 10). Det græske ord der her er gengivet med “øve dig”, er gymnazo, og det blev ofte brugt om den krævende træning som en atlet udførte op til en idrætskonkurrence. Træningen krævede stor selvdisciplin, hårdt arbejde og beslutsomhed. (Se studienote til 1Kt 9:25). Paulus bruger her ordet i overført betydning for at fremhæve hvor stor en indsats det kræver at opdyrke gudhengivenhed.

gudhengivenhed: Det græske ord (eusebeia) indeholder tanken om den dybe ærefrygt for Gud som en kristen viser ved at tjene ham loyalt og adlyde ham i alt. Ordet har en bred betydning; det indeholder også tanken om den loyale kærlighed eller tilknytning til Gud der får en til at gøre det der glæder ham. Et opslagsværk siger at ordet kan oversættes “at leve som Gud ønsker at vi skal leve”. Paulus viser også at gudhengivenhed ikke er noget man er født med. Og derfor opfordrer han Timotheus til at arbejde hårdt, træne som en atlet ville, for at styrke den egenskab. Tidligere i sit brev mindede han Timotheus om at Jesus er det største eksempel i gudhengivenhed. – Se studienote til 1Ti 3:16.

træning: Paulus fortsætter her sin metafor fra atletikverdenen som han introducerede i det foregående vers, hvor han brugte det græske udsagnsord gymnazo, der bogstaveligt betyder “at træne (som en atlet)”. (Se studienote til 1Ti 4:7). Her bruger han navneordet gymnasia, der henviser til træning af kroppen. På Paulus’ tid blev det sted hvor atleterne trænede, kaldt gymnasion. De steder var velkendte fordi de var vigtige for lokalsamfundet i de forskellige byer rundt omkring i Romerriget. På den tid var der nogle der lagde stor vægt på fysisk træning, mens andre så det som upassende eller ligegyldigt. Paulus kommer under inspiration med et afbalanceret synspunkt. Han siger at fysisk træning gavner lidt – dvs. har en midlertidig værdi – men han fremhæver at det at ‘øve sig i gudhengivenhed’ har meget større værdi. – 1Ti 4:7.

gudhengivenhed: Se studienote til 1Ti 4:7 for en forklaring af ordet “gudhengivenhed”; se også studienote til 1Ti 2:2.

gavner på alle måder: Paulus viser her at gudhengivenhed er til meget større gavn end fysisk træning. (Se studienote til træning i det her vers). Han vidste af erfaring at gudhengivenhed “gavner på alle måder” i “det nuværende liv”. For eksempel var det hans gudhengivenhed der gjorde at han holdt fast i “den nøjagtige kundskab om sandheden”. (Tit 1:1, 2) Derfor faldt han aldrig for de løgne, vildledende inspirerede udtalelser og usande og respektløse historier som han advarer Timotheus mod i den her passage. (1Ti 4:1, 2, 7) Desuden hjalp Jehova Paulus til at være stærk trods svagheder, glad trods modgang og kærlig trods dårlig behandling. (2Kt 6:12; 12:10, 15; Flp 4:13; Kol 1:24) Og fordi Paulus bevarede sin gudhengivenhed, havde han et sikkert håb om “det liv der [ville] komme”. Han glædede sig over at skulle regere i himlen sammen med Kristus. Selv da han senere stod over for at skulle henrettes, fandt han styrke i sit håb om evigt liv. – 2Ti 2:12; 4:6-8.

arbejder hårdt og anstrenger os: Paulus bruger her to græske ord der ligner hinanden i betydning, for at understrege sin pointe. (Se også Kol 1:29). Det første, der er gengivet “arbejder hårdt”, henviser måske til arbejde der er trættende eller udmattende. (Lu 5:5; 2Ti 2:6) Det andet, der er gengivet “anstrenger os”, fokuserer måske mere på intensiteten i det man gør, den energi og anstrengelse man lægger i arbejdet. – Se studienote til Lu 13:24.

vi har sat vores håb til en levende Gud: Paulus kalder Jehova “en levende Gud” og understreger at han langt overgår de livløse afguder der blev tilbedt på den tid. (ApG 14:15; 1Kt 12:2; 1Ts 1:9; se studienote til 1Ti 3:15). Som en levende Gud har Jehova kraft til at belønne sine trofaste tjenere for det de gør for ham. (2Kr 16:9; Jer 32:19; 1Pe 3:12; 1Jo 3:22) Han lover at frelse dem og give dem evigt liv. (Ro 2:6, 7; 1Ti 1:16; Tit 1:2) Paulus og andre kristne følte sig motiveret til at arbejde hårdt og anstrenge sig fordi de vidste at det de håbede på, kom fra en levende og magtfuld Gud.

en Frelser: Se studienote til 1Ti 1:1.

alle slags mennesker: Se studienote til 1Ti 2:4.

især for de trofaste: I den her sammenhæng henviser “de trofaste” til dem der har fået tro på den levende Gud og holder sig til ham. (ApG 14:22; 1Ts 3:5 og studienote, 7) Gud er “en Frelser for alle slags mennesker” fordi han sørgede for løsesummen, der giver alle mennesker mulighed for at blive frelst. Men det er kun dem der bliver ved med at vise tro på Jesus og tjene Gud loyalt, der vil blive frelst. – Joh 3:16, 36; 1Ti 6:12.

ung: På det her tidspunkt har Timotheus måske været i trediverne, og han havde været i oplæring hos Paulus i over ti år. Det er sandsynligvis den samme alder som Paulus havde første gang han bliver omtalt i Bibelen. Lukas kalder i ApG 7:58 Saulus (Paulus) for “en ung mand” og bruger et græsk ord der er beslægtet med det ord for “ung” som bruges her i 1Ti 4:12. I Septuaginta bliver det græske ord for “ung” nogle gange brugt om gifte voksne. (Ord 5:18; Mal 2:14, 15; LXX) I det græsk-romerske samfund blev mænd i trediverne endda nogle gange betragtet som relativt unge og umodne. Timotheus var sikkert yngre end nogle af de mænd han skulle retlede eller udnævne til ældste, så måske har han været lidt tilbageholdende med at udøve sin myndighed. (1Ti 1:3; 4:3-6, 11; 5:1, 19-22) Paulus’ ord, “lad aldrig nogen se ned på dig fordi du er ung”, har helt sikkert givet Timotheus mere selvtillid.

bliv et eksempel for de troende: Paulus fremhæver her hvad Timotheus måtte gøre for at der ikke var nogen der så ned på ham fordi han var ung. Timotheus skulle ikke være dominerende og bruge den myndighed Gud havde givet ham, på en hård måde. Han skulle heller ikke kræve at andre respekterede ham. Sådan var Paulus heller ikke. (Se studienote til 2Kt 1:24). I stedet opfordrer Paulus Timotheus til at fortsætte med at arbejde på noget der er mere effektivt, nemlig at være et godt eksempel. Herefter nævner han fem områder hvor Timotheus kunne være et eksempel for “de troende”: i forbindelse med hans tale, opførsel, kærlighed, tro og renhed. Når hans trosfæller så hans gode eksempel, ville de blive motiveret til at arbejde med sig selv. – He 13:7, 17.

renhed: Se studienote til 1Ti 5:2.

Bliv ved med at tage dig af: Eller “Ret din fulde opmærksomhed mod”. Timotheus var en erfaren tilsynsmand. (Flp 2:20-22; 1Ts 3:2) Alligevel opfordrer Paulus ham her til at give oplæsning, tilskyndelser og undervisning særlig opmærksomhed. Det ville kræve at han studerede grundigt og forberedte sig godt. Det græske udsagnsord er i nutid, og det indikerer at Timotheus skulle blive ved med at arbejde med og tænke over de her aspekter af sin tjeneste.

oplæsning: En vigtig del af tilbedelsen i de jødiske synagoger var at læse højt fra Skrifterne, og det blev også en del af de kristne møder. (Lu 4:16 og studienote; ApG 13:15 og studienote) Når de kristne mødtes, læste de fra De Hebraiske Skrifter og senere fra de skrifter der blev en del af De Kristne Græske Skrifter. De brødre der førte an, sendte desuden breve der skulle læses for menighederne. (ApG 15:22, 23, 30, 31; 16:4, 5; Kol 4:16; 1Ts 5:27; Åb 1:3) Det var nødvendigt at læse højt, for de færreste havde en afskrift af det der blev læst, og nogle kunne måske ikke læse. Oplæserne skulle forberede sig så godt at de kunne give det de læste, den rigtige betydning. (Se også Ne 8:8). De havde også en anden udfordring, nemlig at de græske håndskrifter ikke havde mellemrum mellem ordene, og de havde meget lidt eller slet ingen tegnsætning. Derfor har Timotheus sikkert taget Paulus’ vejledning om oplæsning til sig og givet den videre til andre.

tilskyndelser: Eller “opmuntring”. Tilskyndelse indeholder tanken om at motivere andre til at gøre noget, men det græske ord der er brugt her, kan også henvise til det at opmuntre og trøste. Ligesom Timotheus skulle forberede sig godt når han skulle læse højt og undervise, skulle han også bruge tid og energi på opgaven med at opmuntre og trøste sine brødre. – Se studienoter til Ro 12:8; Flp 2:1.

Undlad ikke at bruge den gave du har i dig: Paulus henviser til den gave Jehova gav Timotheus gennem den hellige ånd. Den gave omfattede åbenbart den særlige rolle eller det særlige ansvar Timotheus havde i den kristne menighed. Han fik sikkert den gave da Paulus besøgte Lystra på sin anden missionsrejse. På det tidspunkt blev der udtalt “en profeti” om Timotheus’ opgaver i fremtiden. Timotheus blev senere rejsende tilsynsmand. Han fik også til opgave at blive noget tid i Efesos som tilsynsmand. (1Ti 1:3) Men Paulus vidste at hvis Timotheus ikke brugte sin gave, ville den gå til spilde. Så ved at opfordre Timotheus til ikke at undlade at bruge, eller være ligeglad med, den gave han havde fået, mindede han ham om at det var en meget værdifuld gave. Han ville have Timotheus til at blive ved med at værdsætte sin gave ved ivrigt og energisk at udføre sine opgaver. – Se også 2Ti 1:6 og studienote.

på grundlag af en profeti: Det kan henvise til en af de profetier der blev fremsagt om Timotheus da Paulus besøgte Lystra på sin anden missionsrejse. Profetierne handlede åbenbart om Timotheus’ fremtidige rolle i den kristne menighed. (Se studienote til 1Ti 1:18). De viste tydeligt at Jehovas ånd ledte Timotheus i hans tjeneste. Derfor var de ældste i Lystra glade for at kunne give Timotheus den særlige opgave at rejse sammen med Paulus. – ApG 16:1-5.

ældsterådet: Paulus bruger her det græske ord presbyterion for at henvise til en gruppe af ældste. Det er beslægtet med det ord der ofte gengives “[én] ældste”. (Se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”). I Lu 22:66 (se studienote) og ApG 22:5 (se studienote) er ordet presbyterion gengivet “forsamling af ældste”, og henviser sandsynligvis til det jødiske sanhedrin. Ordet blev åbenbart også brugt om dem der førte an i de jødiske samfund der var spredt rundt i det romerske rige. Verset viser at de kristne brugte det samme ord om den gruppe ansvarlige mænd, eller “ældste”, der var i hver menighed. Andre skriftsteder bekræfter at menigheden normalt havde mere end én ældste. – Se studienoter til ApG 14:23; 20:17; Flp 1:1.

lagde hænderne på dig: Se studienote til ApG 6:6.

Tænk dybt over: Eller “Meditér over”. Paulus understreger her hvor vigtig meditation er. Udtrykket disse ting kan henvise til Paulus’ vejledning i de foregående vers angående Timotheus’ opførsel, tjeneste og undervisning (1Ti 4:12-14), eller det kan henvise til Paulus’ brev som et hele. De Hebraiske Skrifter understreger også hvor vigtigt det er at Jehovas tjenere tænker dybt over deres opførsel og deres forhold til Gud. (Sl 1:2 og fdn.; 63:6; 77:12; 143:5) For eksempel siger Jehova til Josva i Jos 1:8: “Hav altid denne Lov på dine læber, og læs i den med dæmpet stemme [eller “meditér over den”, fdn.] dag og nat.” Det hebraiske udsagnsord der bruges i det vers, indeholder tanken om at læse med en hastighed der giver tid til at tænke dybt over det man læser. Det græske ord Paulus bruger i 1Ti 4:15, er det samme som der bliver brugt i Septuaginta-oversættelsen af Jos 1:8. Ligesom Josva skulle Timotheus blive ved med at meditere over Skrifterne hver dag for at kunne vokse åndeligt og blive endnu mere brugbar i den opgave han havde.

Vær optaget af dem: Bogst.: “Vær i dem”. Dette udtryk indeholder tanken om at være helt opslugt af en aktivitet. Et opslagsværk siger om det: “Sindet må have et lige så nært forhold til disse ting som kroppen har til den luft den indånder.”

så alle tydeligt kan se at du gør fremskridt: Paulus vil gerne have at Timotheus fortsætter med at gøre åndelige fremskridt på de områder han lige har nævnt. Det ville virke motiverende på andre at se hans fremskridt, og det ville styrke deres tillid til ham. (1Ti 4:12-16) Han skulle ikke gøre det for at fremhæve sig selv eller imponere andre, men for at hjælpe menigheden. – Ro 12:3; 1Kt 4:7; 13:4.

Vær hele tiden opmærksom på dig selv: Paulus interesserer sig dybt for Timotheus’ åndelige helbred og vil gerne have at han undgår alt hvad der kunne få ham til at miste sit håb om evigt liv. Da Paulus nogle år tidligere mødtes med de ældste i Efesos, tilskyndede han også dem: “Vær opmærksomme på jer selv.” Ved at gøre det understreger han at tilsynsmænd må blive ved med at arbejde på at være åndeligt stærke og undgå at stole på sig selv. – ApG 20:17, 28 og studienote.

Bliv ved med at gøre alt dette: Paulus afslutter sin vejledning til Timotheus om at være “en god tjener for Kristus Jesus” på en indtrængende måde. (1Ti 4:6-16) I vers 15 og 16 nævner Paulus fire specifikke ting han vil have Timotheus til at fortsætte med at gøre: “Tænk dybt over … Vær optaget af … Vær hele tiden opmærksom på … Bliv ved med.” Et opslagsværk siger om Paulus’ faderlige råd til Timotheus: “Disse to vers … indeholder den måske mest personlige tone i brevet.”