Du må ikke tale hårdt til en ældre mand: Det græske udsagnsord der er gengivet “tale hårdt til”, betyder bogstaveligt “at skade ved at slå”. Her bliver det brugt i overført betydning og indeholder tanken om “at kritisere strengt; at revse”. Paulus minder den unge Timotheus om at selvom han har fået en vis myndighed, må han ikke misbruge den ved at behandle andre hårdt. (1Ti 1:3) Især ældre mænd fortjente Timotheus’ medfølelse og respekt. – 3Mo 19:32; Se studienote til Appellér i det her vers.

en ældre mand: Sammenhængen viser at det græske ord presbyteros her bruges bogstaveligt, altså om en mand af høj alder som modsætning til de “yngre mænd” som omtales i samme vers. Men andre steder bruges samme ord om “de ældste”, dvs. dem der har myndighed og ansvar i den kristne menighed. (1Ti 5:17; Tit 1:5; se studienote til ApG 11:30). Så hvis en der var ældre end Timotheus, havde brug for at blive irettesat, skulle han ‘appellere til ham som til en far’ – især hvis der var tale om en medældste.

Appellér: Det græske udsagnsord Paulus bruger her (parakaleo), indeholder tanken om at vise personlig omsorg ved at opmuntre og tilskynde. (Se studienote til Ro 12:8, hvor det samme græske udsagnsord er gengivet “opmuntring”). Så Paulus opfordrer Timotheus til at arbejde på at skabe en kærlig og familiær atmosfære i menigheden. (1Kt 4:14; 1Ts 2:7, 8) Selv når Timotheus skulle give vejledning, måtte han ikke gøre det på en hård måde.

i al renhed: Det græske ord der her er gengivet med “renhed”, kan henvise til en ren opførsel (på det seksuelle og andre områder), rene tanker og rene motiver. (1Ti 4:12; se studienote til Flp 4:8). Timotheus skulle behandle yngre kristne kvinder som han ville behandle en biologisk søster. Både over for dem og over for alle sine trosfæller skulle han være fuldstændig ren i tanke, ord og handling. – Job 31:1.

De enker der virkelig har et behov: Eller “De enker der virkelig er enker”, dvs. der ikke har nogen til at hjælpe sig.

vise omsorg: Bogst.: “ære”. Udtrykket kunne også gengives “blive ved med at ære”. Paulus forklarer her Timotheus at han skal behandle enker, der ofte er fattige og forsvarsløse, respektfuldt og kærligt støtte dem. Nogle opslagsværker siger at det ord Paulus bruger her, kan indebære at yde materiel hjælp. (Se også Mt 15:5, 6; ApG 28:10; se studienote til 1Ti 5:17). Mange beretninger i Bibelen viser at Jehova elsker trofaste enker og viser dem ære. Nogle eksempler er Noomi, Ruth, enken fra Sarepta og profetinden Anna. – Ru 1:1-5; 2:10-13, 19, 20; 4:14, 15; 1Kg 17:8-24; Lu 2:36-38.

at vise gudhengivenhed: Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk gengiver udtrykket “at tage sig af (lede) deres familie med visdom og frygt for Jehova”. – Se også studienote til 1Ti 2:2.

at vise gudhengivenhed i deres egen familie: Paulus nævner “gudhengivenhed” (græsk: eusebeia) flere gange i det her brev til Timotheus. Navneordet indeholder tanken om dyb ærefrygt og respekt for Gud. (Se studienote til 1Ti 4:7). Paulus bruger her det tilsvarende græske udsagnsord (eusebeo, der er gengivet “at vise gudhengivenhed”) for at vise at ærefrygt for Gud må motivere kristne til at tage sig af deres forældre og bedsteforældre der er blevet alene. I nogle bibeloversættelser står der “at respektere” eller “at leve op til deres ansvar”. Men de gengivelser udelader det åndelige motiv der får kristne til at udføre denne opgave, som ofte kan være både udfordrende og følelsesmæssig svær, med tålmodighed, glæde og kærlighed. (Præ 12:1-8) Udsagnsordet Paulus bruger, viser at sådan en omsorg primært er et udtryk for ærefrygt for Gud og lydighed mod hans love i forbindelse med familielivet. – 2Mo 20:12; Mt 15:3-6; 1Ti 5:8; Jak 1:27.

bliver ved med at påkalde ham og bede til ham nat og dag: Paulus’ ord om en enke der “stoler på Gud”, minder meget om Lukas’ beskrivelse af profetinden Anna. Denne ældre enke “var aldrig væk fra templet, hvor hun nat og dag tilbad Gud med faste og bønner”. (Lu 2:36, 37) Jesus roste også “en fattig enke” der kun havde “to småmønter”, men som stolede så meget på Jehova at hun gav begge mønter til templet i Jerusalem. (Lu 21:1-4; se studienote til vers 4). Paulus’ ord i det her vers og omtalen af de to kvinder i evangelierne viser hvor meget Jehova værdsætter kristne enker der har en stærk tro.

den der bare gerne vil have tilfredsstillet sine lyster: Det græske udsagnsord der bruges her, kan henvise til en der lever i luksus, og som er nydelsessyg. Det kan også henvise til det at have en lav moral. Paulus var sikkert klar over at der var nogle kristne enker der udnyttede det at de ikke var gift, til at leve i luksus. (Se også 1Ti 2:9). Menigheden skulle selvfølgelig ikke yde materiel støtte til nogle der udnyttede andres gavmildhed for at leve i luksus, eller som ikke levede efter Jehovas moralnormer. – Se studienote on 1Ti 5:3.

død selvom hun lever: Dvs. død i overført betydning. – Se også Åb 3:1; se studienote til Ef 2:1.

denne vejledning: Eller “disse påbud”. – Se studienote til 1Ti 1:5.

sørger for: Dvs. sørger materielt for. Paulus viser at det blev forventet af et familieoverhoved at sørge for sin ægtefælle og sine børn i det omfang hans omstændigheder tillod det. Desuden havde forældre eller bedsteforældre der var blevet alene, måske ikke mulighed for selv at dække deres materielle behov. I det tilfælde skulle deres voksne børn gøre hvad de kunne for at sørge for dem. Nogle gange har det måske betydet at de måtte forudse hvilke behov der kunne opstå i fremtiden, og planlægge hvordan man skulle tage sig af dem. (Se også Joh 19:26, 27). Paulus viser at kristne ikke bare skal føle sig forpligtede til at leve op til deres ansvar, men at de har et endnu større motiv til at gøre det, nemlig at glæde Gud og få hans godkendelse. – 2Mo 20:12; 5Mo 5:16; Mt 15:4-6.

for dem han har ansvar for, og især for dem der hører til hans egen familie: Udtrykket “dem han har ansvar for”, har en bred betydning og henviser til nære slægtninge. Udtrykket “dem der hører til hans egen familie”, henviser i den her sammenhæng til ens nære familie der bor under samme tag som en selv.

har han svigtet troen: Den kristne tro omfatter alt hvad Jesus og hans disciple under inspiration underviste i. Jesus gentog Guds bud om at ‘vise sin far og sin mor ære’, og han fordømte dem der forsømte dette ansvar. (2Mo 20:12; 5Mo 5:16; Mr 7:9-13) Så en kristen kan ikke leve op til sin tro uden at tage sig af sin familie, deriblandt forældre og bedsteforældre som er blevet alene. Hvis han med vilje forsømte det ansvar, ville han svigte troen, dvs. vende den ryggen. Han ville være værre end en uden tro, dvs. en ikketroende der måske tager sig af sin familie på grund af naturlig hengivenhed. – Ro 2:14, 15.

en uden tro: Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk gengiver udtrykket med “en der nægter at kende Jehova”. Men da der ikke er noget der tyder på at Guds navn blev brugt i den oprindelige græske tekst, har komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen besluttet ikke at bruge navnet i dette vers. – Se Tillæg C.

En enke skal sættes på listen: Det græske udsagnsord der er gengivet “skal sættes på listen”, blev ofte brugt om officielle registreringer. Menigheden havde åbenbart en ordning for hjælp til trosfæller med behov, for eksempel fattige enker. Paulus kommer med en generel beskrivelse af hvilke enker der skulle have materiel hjælp fra menigheden, og hvilke enker der ikke skulle.

mindst 60 år gammel: Paulus kommer her med en alder hvor man almindeligvis mente at alderdommen begyndte. Som 60-årig var det mindre sandsynligt at en enke blev gift igen, og hun ville sikkert have svært ved at klare sig selv økonomisk.

vasket de helliges fødder: At vaske sine gæsters fødder var en venlig handling og en hjælp for dem, for de havde sikkert gået i åbne sandaler på støvede veje. Fordi det at vaske andres fødder blev betragtet som en tjeners opgave, var der nogle der følte at det var under deres værdighed at vise gæstfrihed på den måde. (Lu 7:44) Men en enke der var kendt for gode gerninger, blandt andet fordi hun vaskede andres fødder, viste at hun var ydmyg og villig til at tjene andre. Det ville føre til at hendes trosfæller ville have større lyst til at hjælpe hende når hun havde brug for det. – Lu 6:38.

yngre enker skal du ikke sætte på listen: Paulus’ vejledning viser at menigheden skulle fokusere på at hjælpe ældre enker der var gode eksempler, og som havde mere brug for materiel hjælp. I vers 11-15 kommer han med nogle grunde til at være forsigtig med at give materiel hjælp til yngre enker. – Se studienote til 1Ti 5:12.

de har svigtet et løfte de tidligere har aflagt i tro: Det her udtryk antyder at nogle yngre enker i Efesos havde givet udtryk for et ønske om – eller måske endda lovet eller forpligtet sig til – at forblive ugifte for at tjene Jehova uden at blive distraheret. (Se også 1Kt 7:34). Derfor har menigheden måske hjulpet dem materielt. Men det ser ud til at nogle af dem har ombestemt sig. Paulus siger at de lod ‘deres seksuelle lyster komme imellem dem og Kristus’. (1Ti 5:11) Samtidig havde de andre dårlige tilbøjeligheder, for Paulus tilføjer “at de ikke bestiller noget – de sladrer og blander sig i andres sager og taler om ting de ikke burde”. (1Ti 5:13) Så i vers 14 kommer Paulus med yderligere vejledning om hvordan yngre enker kan beskytte sig mod åndelig skade. – Se studienote til 1Ti 5:14.

sladrer: Det græske ord der bruges her, kommer fra et udsagnsord der betyder at “boble op”, dvs. at “plapre” eller at “tale tom snak”. Et opslagsværk siger om dem der opfører sig på den måde, at de “plaprer løs om alt hvad de kommer i tanke om”. Det at tale om løst og fast er ikke i sig selv forkert, men Paulus advarer mod skadelig sladder. Nogle unge enker ‘talte om ting de ikke burde’.

ønsker jeg at de yngre enker skal gifte sig: Paulus anbefaler at yngre enker gifter sig og tager sig af husholdningen fordi det vil være en beskyttelse for dem. Hvis de flittigt tog sig af deres familie, ville det være lettere for dem at undgå en forkert opførsel, for eksempel at sladre eller blande sig i andres sager. (1Ti 5:13; se studienote til 1Ti 2:15). De ville også undgå den fare som Paulus nævner i vers 12, nemlig at svigte “et løfte de tidligere har aflagt i tro”. – Se studienote til 1Ti 5:12.

slægtninge der er enker: En kristen kvinde havde et ansvar for at tage sig af familiemedlemmer der var enker, som for eksempel sin mor eller bedstemor. Det kunne også være andre enker der var nært beslægtet med hende, og som ikke havde nogen til at hjælpe sig.

Så skal menigheden ikke bære byrden: Enker der var kvalificeret til at få materiel støtte af menigheden, skulle betragtes som værdifulde tjenere for Gud. (1Ti 5:5, 9, 10) Men Paulus siger at menigheden ikke skal yde materiel hjælp til enker der har familie som kan hjælpe dem, og den skal heller ikke yde materiel støtte til dem der ikke er gode eksempler. (1Ti 5:4, 6, 7, 11-15) Hvis menigheden skulle tage sig af enker som ikke var kvalificerede, kunne det føre til at de midler og kræfter som menigheden havde, blev brugt forkert, og det kunne gå ud over forkyndelses- og nødhjælpsarbejdet. – Se studienote til 2Kt 8:4.

de enker der virkelig har et behov: Eller “de enker der virkelig er enker”, dvs. de enker der ikke har nogen til at hjælpe sig.

De ældste: Paulus havde allerede et nært personligt forhold til menigheden i Efesos. (ApG 19:1, 8-10; 20:17, 31, 37, 38) Sidst han havde mødtes med de ældste, var nogle år tidligere (ca. år 56 e.v.t.) hen imod slutningen af sin tredje missionsrejse. (Se studienote til ApG 20:17). Ved den lejlighed fremhævede Paulus hvor vigtigt det er at tilsynsmænd er hyrder for Guds hjord. (Se studienote til ApG 20:28). Her hjælper Paulus menigheden til at se hvordan de skal betragte de hårdtarbejdende ældste.

fører an på en god måde: Det græske udtryk der er oversat med “fører an”, betyder bogstaveligt “at stå foran”. (Se studienote til Ro 12:8). I overført betydning står de ældste foran menigheden ved at føre an i undervisningen, beskytte hjorden mod åndelig fare og hjælpe hver enkelt til at holde sig nær til Jehova. Det samme græske udtryk bruges om fædre der ‘leder’ deres husstand. (1Ti 3:4) Nogle gange må fædre træffe beslutninger og endda opstille regler i forbindelse med personlige ting der berører deres husstand. Som ældste har man dog ikke samme myndighed som familieoverhoveder. (2Kt 1:24; Ga 6:5) Beskedent respekterer de Kristus som menighedens hoved ved at efterligne hans personlighed, især hans ydmyghed, når de tager sig af hjorden. – Mt 20:24-28; Joh 13:13-16; Kol 1:18.

fortjener at blive vist dobbelt ære: Alle kristne skal vise hinanden ære og respekt. (Ro 12:10; Flp 2:3) Men Paulus siger at de skal vise de hårdtarbejdende ældste dobbelt, eller ekstra, ære ved at følge deres vejledning og efterligne deres tro. (He 13:7, 17) Det næste vers, 1Ti 5:18, viser at “dobbelt ære” kan indbefatte materiel støtte. Det betyder ikke at de ældste skal have løn for det de gør. Paulus var selv et eksempel i den forbindelse; han havde et verdsligt arbejde for at forsørge sig selv, som han forklarede de ældste i menigheden i Efesos. – ApG 18:3; 20:17, 34; 1Kt 4:16; 11:1; 1Ts 2:6 og studienote, 9.

Skriftstedet siger jo: Paulus underbygger det han har sagt i det foregående vers, med to citater. (Se også Ro 9:17 og studienote; 10:11). Det første er fra 5Mo 25:4. (Se også studienote til 1Kt 9:9). Det andet er måske en henvisning til 3Mo 19:13. Men det er også muligt at Paulus henviser til noget fra et af evangelierne. Ordlyden i verset er næsten identisk med det Jesus sagde i Lu 10:7. Lukas skrev sit evangelie omkring år 56-58, og det ser ud til at Paulus skrev sit første brev til Timotheus på et tidspunkt mellem år 61 og 64. (Paulus’ citat minder også om ordlyden i Mt 10:10, der blev skrevet omkring år 41). Derfor kan det her være et tidligt eksempel på en bibelskribent der citerer fra et evangelie og på den måde bekræfter at evangeliet er en del af de inspirerede skrifter. – Se også 1Kt 9:14, hvor Paulus henviser til det Herren Jesus har bestemt; se også studienote til 1Kt 12:10.

en anklage: En ældste i menigheden kan blive anklaget for en alvorlig overtrædelse af Bibelens normer. Hvis anklagen kan bekræftes, vil det betyde at han ikke lever op til kravet om at være “en der ikke er noget at udsætte på”. (1Ti 3:2; Tit 1:5, 7) Derfor vil han ikke længere være kvalificeret til at tjene som ældste. Anklager om alvorlige synder kan endda føre til at han bliver udelukket af menigheden. – 1Kt 5:13; 6:9, 10.

en ældste: Det græske ord der er brugt her, presbyteros, kan enten henvise til en ældre mand eller til en der har myndighed og ansvar i den kristne menighed. – Se studienoter til ApG 20:17; 1Ti 5:1.

bekræftes af to eller tre vidner: Her anvender Paulus under inspiration en ordning fra Moseloven på et specifikt område – en ældste der bliver anklaget for en alvorlig overtrædelse af Guds lov. (5Mo 17:6; 19:15) Denne ordning skulle beskytte en trofast ældste mod anklager fra en person der måske prøvede at bagvaske ham. Den slags bagvaskelse kunne skade en uskyldig ældstes gode omdømme, og det kunne ødelægge hans mulighed for at tage sig af sin opgave i menigheden. Men hvis anklagen kunne bekræftes “af to eller tre vidner”, ville ældsterådet gribe ind over for den anklagede.

Dem der øver synd: Det græske udsagnsord der betyder “at synde”, bliver her brugt i en form der beskriver en vedvarende handling. Det viser at der ikke er tale om en enkelt synd, men at man er slået ind på en kurs hvor man bliver ved med at synde. Nogle oversættelser lyder “dem der synder”, eller “dem der bliver ved med at synde”.

retlede: Når det bruges i Bibelen, indeholder det græske udtryk der er gengivet “retlede”, ofte tanken om at overbevise en anden om at han har gjort noget forkert. En retledning gives med det mål at få en person til at erkende det forkerte han har gjort, og rette op på det. En ordbog siger at ordet indeholder tanken om “‘at gøre godt igen’, det vil sige ‘at vende sig væk fra synden og angre’”. Det er en irettesættelse der gives for at lære en anden noget. I Joh 16:8 er samme græske ord gengivet med “give … overbevisende vidnesbyrd”.

foran alles øjne: Paulus mener åbenbart at retledningen skulle gives foran alle der kendte til den forkerte adfærd. I nogle tilfælde var det hele menigheden. I andre tilfælde kunne der være tale om en mindre gruppe der på en eller anden måde var berørt af den forkerte handling, eller som kendte til den. Nogle var måske øjenvidner til det der var sket. For eksempel siger Lu 8:47 at da Jesus havde helbredt en kvinde, “fortalte [hun] mens alle hørte det [bogst.: “foran alles øjne”], hvorfor hun havde rørt ved” Jesus. Ordlyden og sammenhængen viser at hun talte foran dem der havde hørt Jesus spørge: “Hvem rørte ved mig?” Der er ikke noget der tyder på at hun indrømmede at hun havde gjort det, foran alle i den store folkemængde eller foran hele byen. – Lu 8:43-47.

til advarsel for andre: Bogst.: “for at de andre også må have frygt”. Ordene beskriver formålet med at retlede offentligt, “foran alles øjne”. De “andre” som Paulus taler om, er dem der kender til synden, og de bliver hjulpet til at få en sund frygt for at synde. Retledningen hjælper dem til at se hvilke skridt de må undgå fordi de kan lede til synd.

Jeg pålægger dig højtideligt: Denne kraftfulde formulering er en oversættelse af et enkelt græsk udsagnsord. En ordbog definerer det som “at tilskynde med myndighed i sager der er meget vigtige”. (Samme udsagnsord findes i Septuaginta i for eksempel 1Sa 8:9 og 2Kr 24:19). Paulus har lige beskrevet hvordan sager angående ældste der er anklaget for at have gjort noget forkert, skal behandles, og derefter understreger han at det er nødvendigt at retlede dem der øver synd. Fordi de her ting er så alvorlige, pålægger han Timotheus over for Gud og Kristus Jesus at følge hans instruktioner. Dette er en vigtig påmindelse om at selv det der foregår under en privat drøftelse blandt udnævnte mænd, er synligt for de højeste myndigheder af alle. – Ro 2:16; He 4:13.

de udvalgte engle: Gud har udvalgt trofaste engle til at tjene ham, i modsætning til de onde engle som Gud har forkastet. (Jud 6) Nogle trofaste engle er desuden udvalgt til at beskytte Guds tjenere på jorden, føre tilsyn med forkyndelsen og rapportere det de observerer, til Jehova og Jesus. – He 1:14; Åb 14:6; se studienote til Mt 18:10.

uden at være forudindtaget eller partisk: Paulus advarer mod to ting der kan få en til at fejlvurdere andre. At være forudindtaget indebærer at man på forhånd dømmer en person negativt. At være partisk betyder at man giver en anden urimelige eller overdrevne fordele, måske på grund af ens venskab med vedkommende.

Vær ikke for hurtig til at lægge hænderne på nogen: Timotheus havde åbenbart fået myndighed til at udnævne tilsynsmænd ved at lægge hænderne på dem. (Se Ordforklaring: “Lægge hænderne på”, og studienote til ApG 6:6). Timotheus skulle ikke være “for hurtig” til at udnævne nogen; han skulle grundigt overveje om vedkommende virkelig var kvalificeret. (1Ti 3:1-7) Udnævnte tjenere havde stor indflydelse, så det var vigtigt at Timotheus fulgte Paulus’ vejledning. Ellers kunne han blive medskyldig i andres synder, dvs. bære en del af ansvaret for det forkerte som en tjener der ikke var kvalificeret, måske gjorde.

tag også lidt vin: På Paulus’ tid var vin kendt for at være et effektivt lægemiddel. For eksempel blev det brugt til at lindre fordøjelsesproblemer og at behandle sår. (Se studienote til Lu 10:34). Som en far viser Paulus her omsorg for Timotheus, der var villig til at holde ud i sin tjeneste for Gud selvom han ‘så tit var syg’. Både datidens og nutidige kilder bekræfter vins medicinske virkning. Den græske læge Hippokrates fra Kos (ca. 460-370 f.v.t.) anbefalede at man som en del af “den mest pålidelige behandling” gav “lidt vin” til “en mand hvis helbred ikke var stærkt, men svagere end gennemsnittet”. Aulus Cornelius Celsus, en romersk medicinskribent fra det første århundrede e.v.t., skrev: “Hvis nogen lider af mavesmerter, … skal han på tom mave ikke drikke vand men varm vin.”