trælle: Bogst.: “trælle under et åg”. Ordet “åg” blev ofte brugt som et billede på slavearbejde eller det at være underlagt en ejers eller herres myndighed. (Tit 2:9, 10; 1Pe 2:18; se Ordforklaring: “Åg”). Der var mange trælle i Romerriget, deriblandt nogle kristne. Jesus’ disciple var hverken fortalere for eller fordømte det at have trælle. (1Kt 7:20, 21) Jesus involverede sig ikke i sociale reformer, og han sagde at hans disciple heller ikke ville være “en del af verden”. (Joh 17:14) I stedet forkyndte Jesus om Guds rige, som i fremtiden vil fjerne alle former for undertrykkelse og uretfærdighed. – Se studienote til Joh 18:36; se også Mediegalleri: “Almindelige opgaver for en træl”.

skal blive ved med at betragte deres herrer som nogle der fortjener fuld respekt: Paulus opfordrer kristne trælle til at vise deres herrer respekt. Trællens indstilling ville komme til udtryk i den måde han arbejdede på, om han var samvittighedsfuld. Hvis han ikke viste sin herre respekt, indikerede det at den kristne lære ikke havde nogen reel indvirkning på hans liv. En sådan opførsel ville bringe skam over Guds navn. – Kol 3:22, 23; se studienoter til Ef 6:5, 6.

de hvis herrer er troende: Paulus taler her om tilfælde hvor både trællen og hans herre var kristne. Som “Kristus’ medarvinger” var de lige i Guds øjne. (Ro 8:17) Fordi hans herre også var hans åndelige bror, tilskynder Paulus indtrængende en kristen træl til ikke at udnytte sin herre ved at lade være med at give ham sit bedste. I stedet burde trællens kærlighed til sin bror motivere ham til at tjene ham endnu mere trofast og flittigt. Og en kristen herre var forpligtet til at behandle sin træl retfærdigt. – Ef 6:9; Kol 4:1.

den sunde vejledning: Paulus henviser her til det Jesus lærte andre. Eftersom det Jesus lærte andre, var helt i harmoni med resten af Skrifterne, kan udtrykket “sunde [eller “gavnlige”] vejledning” i udvidet betydning henvise til hele Bibelen. – Se studienote til 2Ti 1:13.

den lære der viser hvordan vi bør tjene Gud: Eller “den lære der stemmer med gudhengivenhed”. Se studienote til 1Ti 4:7 for at få en forklaring på udtrykket “gudhengivenhed”; se også studienote til 1Ti 2:2.

Han er besat af at diskutere: Det græske udsagnsord for “er besat” betyder bogstaveligt “at være syg”, men her bruges det i overført betydning. Udtrykket kunne også gengives: “Han er sygeligt optaget af at diskutere.” Det er en stærk kontrast til “den sunde vejledning” fra Kristus, som Paulus lige har talt om. – Se studienote til 1Ti 6:3.

skændes om ord: Bogst.: “ordkampe”. De der er ‘besat af at skændes om ord’, diskuterer ofte ubetydelige ting for at fremme deres egne personlige opfattelser, ikke for at ære Gud. Den slags diskussioner “fører til misundelse, strid” og endda bagtalelse (græsk: blasfemia), dvs. ærekrænkende og ondskabsfuld tale om andre. – Se studienote til Kol 3:8.

der er mange fordele ved at have gudhengivenhed: Paulus bruger her det samme græske ord for “fordele” i to sætninger efter hinanden. I vers 5 henviser han til de fordærvede falske lærere der forsøgte at bruge gudhengivenhed til at udnytte menigheden. Måske bad de om betaling for deres undervisning eller forsøgte på andre måder at få materielle fordele fra andre i menigheden. (2Ti 3:6; Tit 1:11; se studienote til 2Kt 2:17). Det kan også være at de har lært andre at gudhengivenhed kan gøre en materielt rig. Som modsætning taler Paulus om nogle meget større fordele, dvs. de åndelige fordele som gudhengivenhed giver en kristen.

gudhengivenhed: Se studienote til 1Ti 4:7 for at få en forklaring på udtrykket “gudhengivenhed”; se også studienote til 1Ti 2:2.

samtidig være tilfreds: Paulus kæder her gudhengivenhed sammen med det at være tilfreds, eller det at have “viljen til at klare sig med det man har”, en egenskab der står i stærk kontrast til de falske læreres materielle begær. (1Ti 6:8) Tilfredshed giver en tjener for Gud glæde og fred i sindet. – Se studienote til Flp 4:11.

vi kan heller ikke tage noget med os herfra: Det udtryk Paulus bruger her, var almindeligt i forskellige former i datidens græsk-romerske verden. Men mange århundreder tidligere havde Gud inspireret kong Salomon til at skrive: “Lige så nøgen som man var da man blev født af sin mor, vil man gå bort. Og intet af det en mand har arbejdet så hårdt for, kan han tage med sig.” (Præ 5:15; se også Job 1:21; Sl 49:17). Jesus kom med en lignende pointe i sin lignelse om den rige mand. (Lu 12:16-21) Med denne vigtige sandhed opfordrer Paulus de kristne til at undgå grådighed og materialisme og i stedet arbejde på at opnå en varig tilfredshed ved at have gudhengivenhed. – 1Ti 6:6, 8-10.

tøj: Eller muligvis: “husly”. Det græske udtryk betyder bogstaveligt “noget der dækker”. I det her vers ser det ud til primært at henvise til tøj, men det kan også henvise til andre former for tildækning eller husly, for eksempel et hus.

de der vil være rige: Paulus taler ikke om nogen der får et forbigående ønske om at have flere penge, men om dem der i deres hjerte er besluttet på at blive rige. Hvis man har det sådan, påvirker det ens tænkeevne fordi den er blevet fordrejet af grådighed. Både rig og fattig kan risikere at blive ramt af dette stærke ønske.

fører til ulykke og ødelæggelse: De der begærligt forsøger at blive rige, vil sandsynligvis skade sig selv både fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Det græske ord der er oversat med “fører til”, betyder at trække ned til bunden, eller at få til at synke. Det bliver brugt i sin bogstavelige betydning i Lu 5:7, hvor den store mængde fisk der var blevet fanget, var ved at få begge både til at synke. Ordet antyder at en ‘der vil være rig’, uundgåeligt vil ‘give efter for fristelser og blive grebet af mange skadelige ønsker’ der trækker ham ned og ødelægger hans liv ved at skade hans venskab med Jehova.

kærlighed til penge: Ved at kalde denne kærlighed “en rod til alt hvad der er skadeligt”, henviser Paulus måske til en talemåde der var almindelig på hans tid. Han fordømmer ikke penge, som har en praktisk værdig i denne verden. (Præ 7:12; 10:19) Det er kærlighed til penge der er farlig. I vers 5 indikerer Paulus at nogle falske lærere var drevet af kærlighed til penge, så det er ikke underligt at han tidligere gav vejledning om at en tilsynsmand ikke må være pengeglad. (1Ti 3:1, 3 og studienote) Bibelen nævner andre farer ved denne kærlighed. Den kan aldrig blive tilfredsstillet. (Præ 5:10) Og værre endnu: Det er en kærlighed der konkurrerer med og erstatter kærligheden til Gud. (Mt 6:24; se studienote til Lu 16:9). Så kærlighed til penge er en rod, eller årsag, til mange skadelige ting; det fører til de “smerter” som Paulus henviser til i samme vers.

har påført sig selv mange smerter: Eller “har gennemboret sig selv overalt med mange smerter”. Paulus bruger her et græsk udsagnsord der indeholder tanken om at gennembore helt, som med gentagne stik med et skarpt våben. Han peger på at kristne påfører sig selv stor skade hvis kærlighed til penge bliver drivkraften i deres liv. Resultatet af det ville være “mange smerter”.

mange smerter: Det græske ord for “smerte” kan henvise til en stærk følelsesmæssig, mental og åndelig smerte, der måske skyldes dårlig samvittighed. Kærligheden til penge førte bestemt til “mange smerter” for Judas Iskariot. Den kærlighed styrede hans liv og fik ham til gøre ekstreme ting som at stjæle og forråde Jesus. (Mt 26:14-16; Joh 12:6) Judas gik fra at være en trofast apostel til at være “undergangens (fortabelsens) søn”. – Se studienote til Joh 17:12.

tjener for Gud: Bogst.: “Guds menneske”. Paulus bruger her et græsk udtryk der kun forekommer to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i 2Ti 3:17. Men i De Hebraiske Skrifter forekommer et lignende udtryk (der er oversat med “Guds mand”, “den sande Guds mand”, “den sande Guds tjener”) mere end 70 gange. Det bliver brugt om Guds profeter og andre særlige repræsentanter for Gud, som for eksempel Moses (5Mo 33:1), Samuel (1Sa 9:6, 10), David (Ne 12:24), Elias (1Kg 17:18, 24), og Elisa (2Kg 4:7, 9). Paulus kan have brugt det udtryk om Timotheus for at minde ham om at den opgave han havde fået af Gud, gik ud på at kæmpe imod de falske lærere i menigheden i Efesos. (1Ti 1:3, 4; 6:2b-10) Eller måske bruger Paulus udtrykket i generel betydning om en mand eller en kvinde der har indviet sig helt til Jehova, og som lader sig lede af hans ord i sit liv. – Se studienote til 2Ti 3:17.

jage efter: Det græske ord der er gengivet med “jage efter”, betyder “at forfølge; at løbe efter”. Det vil altså sige at man skal gøre en bevidst indsats for at opnå eller få noget. Selvom Timotheus allerede havde de gode egenskaber som Paulus nævner, skulle han hele sit liv arbejde hårdt på at bevare og forbedre dem. Samtidigt tilskynder Paulus Timotheus til at flygte fra, eller løbe væk fra, det der var dårligt, som for eksempel de farer der er forbundet med materialisme. (1Ti 6:9, 10) Paulus ser tydeligvis materialisme som noget skadeligt, og kristne egenskaber som noget godt. Og derfor opfordrer han Timotheus til at flygte fra det ene og jage efter det andet. – Mt 6:24; 1Kt 6:18 og studienote; 10:14; 2Ti 2:22.

jage efter … retfærdighed: Den første af de egenskaber Paulus opfordrer Timotheus til at jage efter, er “retfærdighed”. (Se også 2Ti 2:22). Timotheus var allerede en indviet, salvet kristen, og derfor var han ‘blevet erklæret retfærdig’. (Ro 5:1) Men han skulle stadigvæk arbejde på at være retfærdig ved at gøre sit bedste for at følge Guds normer for hvad der er rigtigt og forkert. – Se Ordforklaring: “Retfærdighed”; se også studienote til Ef 6:14.

gudhengivenhed: Læs mere om udtrykket “gudhengivenhed” i studienote til 1Ti 4:7; se også studienote til 1Ti 2:2.

Kæmp troens gode kamp: De græske ord der her gengives med “kæmp” og “kamp”, blev brugt i forbindelse med de anstrengelser atleter gjorde sig for at vinde en konkurrence. (Se studienoter til Lu 13:24; 1Kt 9:25). Paulus understreger altså at kristne må kæmpe for deres tro på Jehova Gud ved at forsvare den kristne lære som findes i Bibelen. Det er virkelig en ‘god’, eller ophøjet, kamp. – Se studienoter til 2Ti 4:7.

det evige liv: Se studienote til 1Ti 6:19.

som vidnede … over for Pontius Pilatus: Ifølge evangelierne aflagde Jesus Kristus et mundtligt vidnesbyrd over for Pilatus. (Mt 27:11; Joh 18:33-38) Men udtrykket en offentlig erklæring kan dække over mere end det Jesus sagde til Pilatus i løbet af deres korte samtale. (Se studienote til Ro 10:9). Det er muligt at Paulus her henviser til alt det Jesus gjorde og sagde da han under sin retssag og henrettelse trofast holdt ud og “vidnede”. Jesus’ enestående eksempel har helt sikkert motiveret Timotheus til loyalt at fuldføre den opgave han havde fået i Efesos.

vores Herre Jesus Kristus træder frem og viser sin magt: Det græske udtryk (epifaneia) der her gengives med “træder frem og viser sin magt”, bliver i Bibelen brugt om et tydeligt vidnesbyrd om noget eller om en manifestation af myndighed eller magt. Det bliver brugt til at henvise til Jesus’ liv på jorden. (2Ti 1:10 og studienote) Udtrykket bliver også brugt om forskellige begivenheder under hans nærværelse som konge i Guds rige. (Se for eksempel studienote til 2Ts 2:8). I den her sammenhæng henviser udtrykket “træder frem og viser sin magt” til et tidspunkt i fremtiden hvor Jesus’ ophøjede og magtfulde stilling i himlen vil være tydelig for alle. – Da 2:44; 7:13, 14; 1Ti 6:15; 2Ti 4:1.

den lykkelige og eneste Magthaver: Sammenhængen og ordlyden tyder stærkt på at Paulus her henviser til Jesus Kristus. Paulus har lige talt om at “vores Herre Jesus Kristus træder frem og viser sin magt”. (1Ti 6:14) Her stiller han Jesus op som kontrast til ufuldkomne menneskelige herskere. Det græske ord der er gengivet med “Magthaver” (dynastes), kan hentyde til en konge, men også til en hersker som er underlagt en konges myndighed, som for eksempel en prins. Ordet er en passende beskrivelse af Jesus der hersker som konge under sin Fars, Jehovas, myndighed. Jesus er den eneste hersker som Gud direkte har givet ‘herredømme, ære og et rige’, som en opfyldelse af Da 7:14. Fordi Jesus’ herredømme er enestående, kan han med rette kaldes ‘den eneste Magthaver’. Han står over enhver jordisk konge eller hersker, også over de konger der herskede i Jehovas navn i fortidens Jerusalem. Derfor kan man sige at Jesus er konge og herre over dem alle sammen. – Se også Åb 17:14; 19:16.

lykkelige: Jesus er virkelig en lykkelig magthaver fordi han har Jehovas velsignelse og godkendelse. (Flp 2:9-11) Som “billedet af den usynlige Gud” genspejler Jesus også til fuldkommenhed den glæde som hans Far, “den lykkelige Gud”, har. – Kol 1:15; 1Ti 1:11 og studienote; se også Ord 8:30, 31.

den eneste der har udødelighed: Her forklarer Paulus endnu en ting som adskiller Jesus fra alle andre magthavere, konger og herskere. (Se studienote til 1Ti 6:15). Jehova oprejste sin Søn som en udødelig åndeskabning. (Ro 6:9; 1Pe 3:18) Ingen konge eller hersker før ham havde fået sådan en gave, så på den måde er Jesus den eneste – højt hævet over alle ufuldkomne menneskelige herskere. – Se studienote til 1Kt 15:53.

han bor i et utilgængeligt lys: Efter Jesus steg til himlen, tog han “plads ved Guds højre hånd”. (He 10:12) Han bor hos Kilden til alt liv og lys. (Sl 36:9) Og Jesus’ egen herlighed er nu så stor at intet menneske af kød og blod kan se den eller nærme sig den. Jesus havde fortalt sine disciple at de ville få ham at se igen, men det kunne kun lade sig gøre efter de var blevet oprejst til himlen som åndeskabninger. Så ville de få ham at se i al den herlighed som Gud har givet ham. – Joh 13:36; 14:19; 17:24.

Amen: Se studienote til Ro 1:25.

Sig til: Eller “Befal”. – Se studienote til 1Ti 1:5.

dem der er rige i denne verden: Fordi det er Satan der styrer denne uretfærdige verden, bliver mennesker ofte udsat for et pres til at være materialistiske. Paulus advarer velhavende kristne mod at blive påvirket af den indstilling. (Ro 12:2; 2Kt 4:4) Jesus lærte andre at denne verdensordning i fremtiden ville blive erstattet af et nyt under Guds riges styre. (Mr 10:30 og studienote; Lu 18:29, 30) Paulus lærte også andre at der “vil komme” en ny verdensordning. (Ef 1:21; 2:7) Derfor opfordrer han kristne til at fokusere på den verdensordning der vil komme, ved at samle “sig værdier der vil blive et godt fundament for deres fremtid”. – 1Ti 6:19.

denne verden: Eller “denne tidsalder; den nuværende verdensordning”. Paulus henviser her til den onde verdensordning som Satan hersker over. – Se studienoter til Mt 13:22; 2Kt 4:4; Ga 1:4.

ikke må være selvsikre: Det græske ord for “selvsikre” kan også gengives “arrogante”. Paulus opfordrer velhavende kristne til at have et afbalanceret syn på materiel rigdom. Rigdom kan få en til at føle sig hævet over andre. Men i Jehovas øjne gør materielle ting ikke en person mere værd end en anden. – Ord 22:2; Mt 8:20; Jak 2:5.

ikke sætte deres håb til den usikre rigdom: En velhavende person ser måske sin rigdom som en beskyttelse. Men Paulus siger at materiel rigdom i virkeligheden er usikker og upålidelig. Den kan være en fristelse og en fælde (1Ti 6:9), og den kan hurtigt forsvinde og svigte en (Ord 18:11; 23:4, 5).

der giver os rigeligt af alle de ting vi glæder os over: I det her og i det næste vers bruger Paulus et ordspil. Først siger han til “dem der er rige”, at de ikke skal sætte deres håb til “den usikre rigdom”, men til Gud. Så minder han de kristne om at Gud er Kilden til alle gode ting, og at han giver dem “rigeligt”, eller gavmildt, af alt hvad de kan glæde os over. Det er selvfølgelig de åndelige gaver fra Jehova der vil give dem størst glæde, tilfredshed og tryghed. (Mt 6:19-21, 33) Til sidst opfordrer Paulus dem til at “være rige på gode gerninger”, så de kan “få et fast greb om det virkelige liv”. – 1Ti 6:18, 19.

det virkelige liv: Paulus bruger en lignende formulering i 1Ti 6:12, hvor han siger til Timotheus: “Få et fast greb om det evige liv, som du er blevet kaldet til.” Så “det virkelige liv” som Paulus taler om her, og “det evige liv” er åbenbart det samme. (Se studienote til Joh 14:6). Både Paulus og Timotheus forstod at den oprindelige hensigt Jehova, Kilden til livet, havde med mennesker, var at de skulle glæde sig over et tilfredsstillende og fredeligt liv på jorden for evigt. (1Mo 1:28; 2:15-17) Med det i tanke virker et kort liv der er fyldt med problemer, sygdom og tab, meningsløst og frustrerende. (Job 14:1, 2; Sl 103:15, 16; Præ 1:2) Derfor er både livet og materiel rigdom forbundet med stor usikkerhed. Paulus ønsker at hans trosfæller som lever i “denne verden”, skal værne om udsigten “det virkelige liv”, et evigt liv fyldt med glæde og fred. – 1Ti 6:17.

Værn om det du har fået betroet: Her taler Paulus blandt andet om de bibelske sandheder Timotheus havde fået betroet. (1Ts 2:4; 2Ti 1:14; se også Ro 3:2 og studienote). Udtrykket “det du har fået betroet”, blev nogle gange brugt om værdier der var indsat i en bank. Det kan også betegne genstande som nogen fik til opgave at passe på, og sådan bliver det også brugt i Septuaginta. (3Mo 6:2, 4 [5:21, 23, LXX]) Timotheus skulle værne om det hellige budskab, ikke ved at låse det inde, men ved at være omhyggelig og nøjagtig når han underviste andre i det. (2Ti 2:2) Når han gjorde det, ville han værne, eller beskytte, de dyrebare sandheder mod at blive ødelagt af dem der fremmede ‘tom snak’ og det “der med urette kaldes ‘kundskab’”.

den tomme snak: Bogst.: “tomme lyde”. Paulus bruger her et græsk udtryk der indeholder tanken om “snak der ikke har nogen værdi”, og en oversættelse gengiver det “formålsløse filosofiske diskussioner”. En sådan snak er baseret på spekulationer og ikke på Bibelens solide sandheder. Den er ikke med til at styrke ens tro, og derfor er den tom. (1Ti 1:6; 2Ti 4:4; Tit 3:9) Og endnu værre er det at den slags snak eller diskussioner ofte krænker det der er helligt, dvs. at det er blasfemisk eller ligegyldigt. De der involverer sig i den slags diskussioner, bytter sandhederne fra Guds ord ud med menneskers tanker. Paulus advarede Timotheus mod at involvere sig i den slags snak. – 1Ti 4:7 og studienote; 2Ti 2:16.

det der med urette kaldes “kundskab”: Den “kundskab” Paulus taler om her, er ikke egnet til at blive kaldt kundskab; han kalder den slet og ret et bedrag. Den finder ingen støtte i Guds ord. Den består af modstridende idéer, argumenter der ikke hænger sammen, og værre endnu idéer der strider imod de inspirerede skrifter. I det her brev har Paulus gentagne gange advaret Timotheus mod falske lærere, som forsøger at påvirke menigheden med deres egen lære, og som skaber splittelser med deres tomme snak. (1Ti 1:4, 7; 4:1-3, 7; 6:3-6) Der blev ved med at være falske idéer om “kundskab” (græsk: gnosis). I det andet århundrede var der en gruppe frafaldne kristne der kaldte sig selv gnostikere, dvs. “dem der ejer kundskab”. – Se studienote til Joh 1:14.