Anden Krønikebog 11:1-23

11  Da Rehabeam kom til Jerusalem, sammenkaldte han straks Judas og Benjamins+ hus, 180.000 trænede* krigere. De skulle kæmpe mod Israel for at vinde kongedømmet tilbage til Rehabeam.+  Så kom Jehovas ord til den sande Guds mand Shemaja:+  “Sig til Rehabeam, Salomons søn, Judas konge, og til hele Israel i Juda og Benjamin:  ‘Sådan siger Jehova: “I må ikke drage op og kæmpe mod jeres brødre. I skal hver især vende tilbage til jeres hus, for det er mig der har fået det til at ske.”’”+ Så adlød de Jehovas ord og vendte tilbage og drog ikke op imod Jeroboam.  Rehabeam boede i Jerusalem og byggede befæstede byer i Juda.  Han forstærkede* Betlehem,+ Etam, Tekoa,+  Bet-Sur, Soko,+ Adullam,+  Gat,+ Maresha, Zif,+  Adorajim, Lakish,+ Azeka,+ 10  Sora, Ajjalon+ og Hebron.+ Disse befæstede byer lå i Juda og Benjamin. 11  Han forstærkede fæstningerne og indsatte befalingsmænd i dem og forsynede dem med mad, olie og vin, 12  og de enkelte byer forsynede han med store skjolde og lanser; han forstærkede dem meget kraftigt. Og Juda og Benjamin fortsatte med at tilhøre ham. 13  Præsterne og levitterne i hele Israel kom fra hver deres område og stillede sig på hans side. 14  Levitterne forlod deres græsmarker og deres ejendom+ og kom til Juda og Jerusalem, for Jeroboam og hans sønner havde afsat dem som præster for Jehova.+ 15  Jeroboam udnævnte så sine egne præster ved offerhøjene+ for de bukkelignende dæmoner*+ og for de kalve han havde lavet.+ 16  Men alle i Israels stammer der i deres hjerte havde besluttet at søge Jehova, Israels Gud, fulgte med præsterne og levitterne til Jerusalem for at ofre til Jehova, deres forfædres Gud.+ 17  I tre år støttede de Salomons søn Rehabeam, og Judas kongedømme blev styrket, for de fulgte i Davids og Salomons fodspor i tre år. 18  Så giftede Rehabeam sig med Mahalat. Hun var datter af Davids søn Jerimot og Abihajil, der var datter af Isajs søn Eliab.+ 19  Hun fødte ham sønner: Jeush, Shemarja og Zaham. 20  Efter hende giftede Rehabeam sig med Maaka, Absaloms+ barnebarn. Hun fødte ham Abija,+ Attaj, Ziza og Shelomot. 21  Rehabeam elskede Maaka, Absaloms barnebarn, mere end alle sine andre hustruer og medhustruer+ – han havde nemlig 18 hustruer og 60 medhustruer, og han blev far til 28 sønner og 60 døtre. 22  Så Rehabeam gjorde Maakas søn Abija til overhoved og fører blandt hans brødre, for han havde planer om at gøre ham til konge. 23  Han var dog klog nok til at sende nogle af sine sønner til alle Judas og Benjamins områder, til alle de befæstede byer,+ og give dem rigelige forsyninger og skaffe dem mange hustruer.

Fodnoter

Bogst.: “udvalgte”.
Eller “befæstede”.
Bogst.: “gederne”.

Studienoter

Medieindhold