Anden Krønikebog 17:1-19

17  Hans søn Joshafat+ blev konge efter ham, og han skaffede sig mere og mere magt over Israel.  Han stationerede kampstyrker i alle Judas befæstede byer og anbragte garnisoner i Juda og i de byer som hans far, Asa, havde indtaget i Efraim.+  Jehova var med Joshafat, for han vandrede på de veje som hans forfar David+ havde fulgt, og han søgte ikke baalerne.  Han søgte nemlig sin fars Gud+ og fulgte* hans bud, og han gjorde ikke ligesom Israel.+  Jehova sørgede for at hans kongedømme blev grundfæstet,+ og hele Juda begyndte at give Joshafat gaver, og han blev meget rig og højt anset.+  Hans hjerte fik mod til at følge Jehovas veje, og han fjernede ovenikøbet offerhøjene+ og de hellige pæle*+ fra Juda.  I sit tredje regeringsår tilkaldte han sine fyrster, Ben-Hajil, Obadja, Zekarja, Netanel og Mikaja,* og sendte dem ud for at undervise i Judas byer.  Der var nogle levitter med dem: Shemaja, Netanja, Zebadja, Asael, Shemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, og sammen med dem præsterne+ Elishama og Joram.  De underviste i Juda og havde bogen med Jehovas Lov+ med sig. De rejste rundt til alle Judas byer og underviste folket. 10  Og alle kongerigerne i landene rundt om Juda blev slået af rædsel for Jehova, og de gik ikke i krig mod Joshafat. 11  Og filistrene betalte Joshafat afgift i form af gaver og penge. Araberne kom til ham med 7.700 væddere og 7.700 gedebukke fra deres hjorde. 12  Joshafat fik mere og mere magt,+ og han byggede fæstninger+ og forrådsbyer+ i Juda. 13  Han gennemførte store projekter i Judas byer, og han havde soldater, dygtige krigere, i Jerusalem. 14  De var inddelt efter deres slægter.* Judas tusindførere var: føreren Adna med 300.000 stærke krigere.+ 15  Under hans befaling stod føreren Johanan med 280.000 mand. 16  Under hans ledelse stod også Amasja, Zikris søn, der frivilligt havde meldt sig til tjenesten for Jehova, og med ham var der 200.000 stærke krigere. 17  Og fra Benjamin+ var der Eljada, en stærk kriger, med 200.000 mand udstyret med bue og skjold.+ 18  Og under hans befaling stod Jozabad med 180.000 mand udrustet til kamp. 19  Det var dem der stod i kongens tjeneste, ud over dem kongen havde anbragt i de befæstede byer i hele Juda.+

Fodnoter

Bogst.: “vandrede efter”.
Eller “Mika”.
Bogst.: “fædrenehuse”.

Studienoter

Medieindhold