Anden Krønikebog 36:1-23
36 Derefter gjorde landets folk Josijas søn Joakaz+ til konge i Jerusalem efter hans far.+
2 Joakaz var 23 år da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem.
3 Men Egyptens konge afsatte ham fra tronen i Jerusalem og idømte landet en bøde på 100 talenter* sølv og en talent guld.+
4 Egyptens konge gjorde desuden Joakaz’ bror Eljakim til konge over Juda og Jerusalem og ændrede hans navn til Jojakim. Men Neko+ tog hans bror Joakaz med til Egypten.+
5 Jojakim+ var 25 år da han blev konge, og han regerede 11 år i Jerusalem. Han gjorde det der var ondt i hans Gud Jehovas øjne.+
6 Kong Nebukadnesar+ af Babylon drog op imod ham for at binde ham med to kobberlænker og føre ham til Babylon.+
7 Nebukadnesar tog også nogle af redskaberne fra Jehovas hus med til Babylon og stillede dem i sit palads i Babylon.+
8 Resten af Jojakims historie, de afskyelige ting han gjorde, og hvad han ellers blev fundet skyldig i, er nedskrevet i Bogen om Israels og Judas Konger. Hans søn Jojakin blev konge efter ham.+
9 Jojakin+ var 18 år da han blev konge, og han regerede tre måneder og ti dage i Jerusalem. Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne.+
10 Først på året* sendte kong Nebukadnesar folk ud for at føre ham til Babylon+ sammen med kostbare genstande fra Jehovas hus.+ Og han gjorde hans farbror Sidkija til konge over Juda og Jerusalem.+
11 Sidkija+ var 21 år da han blev konge, og han regerede 11 år i Jerusalem.+
12 Han gjorde det der var ondt i hans Gud Jehovas øjne. Han ydmygede sig ikke over for profeten Jeremias,+ der talte på Jehovas befaling.
13 Han gjorde også oprør mod kong Nebukadnesar,+ som havde ladet ham sværge ved Gud. Han blev ved med at være stædig* og hårdhjertet og ville ikke vende om til Jehova, Israels Gud.
14 Alle de øverste præster og folket var meget troløse og gjorde alle de samme afskyelige ting som nationerne, og de besmittede Jehovas hus,+ som han havde helliget i Jerusalem.
15 Deres forfædres Gud, Jehova, blev ved med at advare dem gennem sine sendebud, ja, han advarede dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig.
16 Men de gjorde nar af den sande Guds sendebud,+ og de foragtede hans ord+ og latterliggjorde hans profeter,+ indtil Jehova var blevet så vred på sit folk+ at de ikke længere kunne helbredes.
17 Så førte han kaldæerkongen+ imod dem, og kongen dræbte deres unge mænd med sværd+ i deres helligdoms hus.+ Han havde hverken medlidenhed med den unge mand eller jomfruen, den gamle eller den svagelige.+ Gud overgav alt til ham.+
18 Alle redskaberne i den sande Guds hus, både store og små, og skattene i Jehovas hus og kongens og hans fyrsters skatte – alt førte han til Babylon.+
19 Han brændte den sande Guds hus ned,+ rev Jerusalems mur ned,+ satte ild til alle dens befæstede tårne og ødelagde alt af værdi.+
20 Dem der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon,+ og de blev tjenere for ham+ og hans sønner indtil Perserriget* fik magten.+
21 Det skete for at de ord Jehova havde ladet Jeremias udtale,+ kunne gå i opfyldelse indtil landet havde kompenseret for sine sabbatter.+ Alle de dage det lå øde, holdt det sabbat, indtil der var gået 70 år.+
22 I kong Kyros+ af Persiens første regeringsår bevægede Jehova kongen* til at lade en proklamation gå ud i hele riget. Jehova lod det ske for at de ord han havde ladet Jeremias udtale,+ kunne blive opfyldt. I proklamationen, der også kom i form af en skrivelse,+ sagde kongen:
23 “Kong Kyros af Persien bekendtgør: ‘Jehova, himlens Gud, har givet mig alle jordens riger,+ og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda.+ Hvem som helst af jer der tilhører hans folk, må hans Gud Jehova være med ham, og lad ham rejse derop.’”+
Fodnoter
^ En talent svarede til 34,2 kg. Se Tillæg B14.
^ Muligvis i foråret.
^ Bogst.: “gjorde sin nakke stiv”.
^ Eller “Persiens kongehus”.
^ Eller “vakte Jehova kongens ånd”.