Omkring år 55 skrev Paulus sit første inspirerede brev til korintherne. Derefter sendte han Titus til Korinth for at hjælpe til med indsamlingen i forbindelse med nødhjælp til de hellige i Judæa. Paulus må have været spændt på at høre hvad Titus ville fortælle om korinthernes reaktion på brevet. (2Kt 2:13; 8:1-6; 12:17, 18) Da Titus kom tilbage til Paulus i Makedonien, var det med gode nyheder, og apostlens hjerte blev fyldt med stor kærlighed til sine trosfæller. Og nu, blot få måneder efter at han havde skrevet sit første inspirerede brev, skriver han det andet brev til korintherne. (2Kt 6:11; 7:5-7) Han roser dem fordi de har taget vejledningen i hans tidligere brev til sig. – 2Kt 7:8-12.

Paulus behandler flere emner i sit andet brev og minder blandt andet korintherne om at Gud trøster sit folk (2Kt 1:3, 4), kvalificerer dem til at være tjenere for en ny pagt (2Kt 2:16, 17; 3:5, 6) og giver dem kraft til at udføre deres tjeneste (2Kt 4:1, 7-18). Paulus understreger også at sande kristne må forblive åndeligt, moralsk og fysisk rene (2Kt 7:1), og at det gavner Guds tjenere at være gavmilde. – 2Kt 9:6, 7.

En væsentlig grund til at Paulus skrev til korintherne igen, var at han var bekymret over den indflydelse de såkaldte “superapostle” havde på menigheden. Han beskriver dem som “falske apostle” og “bedragere”. (2Kt 11:5, 13, 14) Den forholdsvis nyoprettede menigheds åndelige sundhed var i fare, og man satte spørgsmålstegn ved Paulus’ myndighed som apostel. (2Kt 12:11, 12) Der var derfor stort behov for at Paulus skrev sit andet inspirerede brev til korintherne.

Som i mange af sine andre breve underbyggede Paulus sine argumenter med citater fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel pegede han på hvad der altid har været Guds syn på åndelig renhed, ved at citere fra eller hentyde til skriftsteder som 3Mo 26:11, 12; 2Sa 7:14; Esa 43:6; 52:11 og Ho 1:10. (2Kt 6:14-18) Han understregede at Guds tjenere i fortiden havde været opmærksomme på at hjælpe andre materielt, og at det glæder Jehova når han ser sine tjenere være gavmilde. (Sl 112:9; 2Kt 9:9) Paulus henviste også til det princip i Loven der krævede at der skulle være to eller tre vidners udsagn for at slå en sag fast, og han gav udtryk for at det samme princip gør sig gældende i den kristne menighed. (5Mo 19:15; 2Kt 13:1) Disse og andre referencer til De Hebraiske Skrifter kan give os en bedre forståelse af de vers og hjælpe os til at se hvordan vi bedre kan anvende de principper der ligger til grund for versene.

Der er ingen tvivl om at 2. Korinther, sammen med 1. Korinther og de andre af Paulus’ breve, hører med til den bibelske kanon. – Se “Introduktion til 1. Korinther”.