A. INTRODUKTION (1:1-11)

• Paulus’ indledende hilsen (1:1, 2)

• Trøst fra den Gud som giver al trøst (1:3-7)

• Paulus var i stor livsfare i provinsen Asien (1:8-11)

B. PAULUS BEKRÆFTER SIN KÆRLIGHED TIL DE KRISTNE I KORINTH OG BESKRIVER SIN TJENESTE (1:12 – 7:16)

• 1. Paulus ændrer rejseplaner (1:12-24)

  • Paulus beskriver sin opførsel over for korintherne (1:12-14)

  • Paulus tilbageviser anklagerne om at han skulle være upålidelig (1:15-24)

• 2. Paulus bekymrer sig om de kristne i Korinth (2:1-13)

  • Paulus ønsker at besøge korintherne med opmuntring (2:1-4)

  • En synder bliver tilgivet og genoptaget i menigheden (2:5-11)

  • Paulus har ikke ro i sindet fordi han ikke fandt Titus i Troas (2:12, 13)

• 3. Den tjeneste Paulus og hans medarbejdere udførte (2:14 – 4:6)

  • Forkyndelsen sammenlignes med et triumftog (2:14-17)

  • Anbefalingsbreve (3:1-3)

  • Gud kvalificerer kristne til at være tjenere for den nye pagt (3:4-6)

  • Tjenesten under den nye pagt er forbundet med større glans (3:7-18)

  • Tjenesten der bringer lys gennem den herlige kundskab om Gud (4:1-6)

• 4. Paulus og hans medarbejdere er som lerkar, men udholder meget (4:7-18)

  • Kraften som er ud over det normale, gør det muligt at udholde vanskeligheder (4:7-15)

  • Prøvelserne er midlertidige, men de fører til evige velsignelser (4:16-18)

• 5. Paulus længes efter sin himmelske belønning (5:1-10)

  • Det himmelske legeme vil være bedre (5:1-5)

  • Mens salvede kristne er på jorden, lever de efter det de tror, ikke efter det de ser (5:6-10)

• 6. Forsoningens tjeneste (5:11 – 6:2)

  • Den kærlighed Kristus har vist, forpligter kristne (5:11-15)

  • Salvede kristne der er forenet med Kristus, er en ny skabning (5:16-19)

  • Ambassadører på Kristus’ vegne appellerer til mennesker: “Bliv forsonet med Gud” (5:20, 21)

  • Misforstå ikke hensigten med Guds ufortjente godhed (6:1, 2)

• 7. Paulus beskriver sin tjeneste (6:3-13)

  • Hvordan kristne anbefaler sig selv som Guds tjenere (6:3-10)

  • Paulus’ varme følelser over for sine trosfæller i Korinth (6:11-13)

• 8. Advarsel mod åndelig urenhed og afgudsdyrkelse (6:14 – 7:1)

  • “I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende” (6:14-18)

  • Vi skal rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet (7:1)

• 9. Paulus’ glæde over korintherne (7:2-16)

  • Paulus er stolt af sine brødre i Korinth (7:2-4)

  • Paulus føler sig trøstet af at Titus kommer med positive meldinger (7:5-7)

  • Bedrøvelse og anger som Gud vil det, fører til frelse (7:8-13a)

  • Paulus glæder sig over det gode forhold der er mellem Titus og korintherne (7:13b-16)

C. INDSAMLING FOR AT HJÆLPE FATTIGE TROSFÆLLER I JUDÆA (8:1 – 9:15)

• De kristne i Makedonien er gavmilde og et godt eksempel for korintherne (8:1-7)

• Paulus tilskynder til “en udligning” af midler (8:8-15)

• Titus sendes til Korinth for at hjælpe med indsamlingen (8:16-24)

• Behovet for at være parat (9:1-5)

• Paulus tilskynder til gavmildhed: “Gud elsker en glad giver” (9:6-14)

• Den ufatteligt store gave Gud frit har givet (9:15)

D. ARGUMENTER DER MODVIRKER PÅVIRKNINGEN FRA FALSKE APOSTLE (10:1 – 12:21)

• 1. Paulus forsvarer sin tjeneste (10:1-18)

  • Vores våben er ikke menneskeskabte, men magtfulde våben fra Gud (10:1-6)

  • Paulus gendriver anklagerne om at han skulle være svag (10:7-12)

  • Paulus praler ikke af noget der er uden for det område han har fået anvist (10:13-18)

• 2. Paulus og “superapostlene” (11:1-15)

  • Paulus føler en nidkærhed som Guds; han ønsker at overgive korintherne “til Kristus som en ren jomfru” (11:1-5)

  • Paulus er besluttet på ikke at være en belastning for nogen (11:6-15)

• 3. Paulus’ trængsler som apostel (11:16-33)

• 4. Paulus’ syner og hans “torn i kødet” (12:1-21)

  • Synet af den tredje himmel og paradiset (12:1-7a)

  • Paulus taler om sin “torn i kødet” og om Guds ufortjente godhed (12:7b-10)

  • Paulus står ikke tilbage for “superapostlene” (12:11-13)

  • Paulus’ omsorg for korintherne (12:14-21)

E. PAULUS’ AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER TIL KORINTHERNE (13:1-14)

• Paulus opfordrer korintherne til at blive ved med at bedømme sig selv (13:1-10)

• Afsluttende tilskyndelser og hilsner (13:11-14)