Anden Mosebog 3:1-22
3 Moses blev hyrde og vogtede hjorden for sin svigerfar, Jetro,+ præsten i Midjan. Engang hvor han drev hjorden mod den vestlige del af ørkenen, kom han til den sande Guds bjerg, til Horeb.+
2 Så viste Jehovas engel sig for ham i en flammende ild midt i en tornebusk.+ Han blev ved med at kigge på den og så at selvom tornebusken brændte, blev den ikke fortæret af ilden.
3 Moses tænkte: “Jeg vil gå hen og se nærmere på det usædvanlige syn og finde ud af hvorfor tornebusken ikke brænder op.”
4 Jehova så at han var på vej hen for at kigge, og råbte til ham fra tornebusken: “Moses! Moses!” Til det sagde han: “Her er jeg.”
5 Så sagde han: “Kom ikke nærmere. Tag dine sandaler af, for den jord du står på, er hellig.”
6 Han sagde videre: “Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud.”+ Så skjulte Moses ansigtet, for han var bange for at se på den sande Gud.
7 Jehova tilføjede: “Jeg har set mit folk i Egypten blive mishandlet, og jeg har hørt dem råbe om hjælp på grund af dem der tvinger dem til at arbejde; jeg ved jo hvor meget de lider.+
8 Jeg vil stige ned for at befri dem fra egypterne+ og føre dem ud af landet til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning,+ kanaanæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes område.+
9 Ja, jeg har hørt råbet fra Israels folk, og jeg har også set hvor brutalt egypterne undertrykker dem.+
10 Kom nu, jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.”+
11 Moses sagde imidlertid til den sande Gud: “Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?”
12 Til det sagde han: “Jeg vil være med dig,+ og dette skal være et tegn for dig så du kan vide at det var mig der sendte dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I tilbede* den sande Gud på dette bjerg.”+
13 Men Moses sagde til den sande Gud: “Hvad nu hvis jeg kommer til israelitterne og siger til dem: ‘Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer’ og de siger til mig: ‘Hvad er hans navn?’+ Hvad skal jeg så sige til dem?”
14 Så sagde Gud til Moses: “Jeg vil blive det som jeg vælger* at blive.”*+ Og han tilføjede: “Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jeg vil blive har sendt mig til jer.’”+
15 Gud sagde igen til Moses:
“Sådan skal du sige til israelitterne: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud,+ har sendt mig til jer.’ Det er mit navn for evigt,+ og ved det navn skal jeg huskes fra generation til generation.
16 Tag nu afsted, saml Israels ældste og sig til dem: ‘Jehova, jeres forfædres Gud, har vist sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og han sagde: “Jeg har lagt mærke til jer+ og til det man gør mod jer i Egypten.
17 Derfor siger jeg: Jeg vil befri jer fra den mishandling+ egypterne udsætter jer for, og føre jer til kanaanæernes, hittitternes, amoritternes,+ perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land,+ et land der flyder med mælk og honning.”’+
18 De vil lytte til dig,+ og du og Israels ældste skal gå til Egyptens konge og sige til ham: ‘Jehova, hebræernes Gud,+ har henvendt sig til os. Så giv os lov til at rejse tre dagsrejser ud i ørkenen så vi kan bringe ofre til Jehova vores Gud.’+
19 Men jeg ved at Egyptens konge ikke vil give jer lov til at rejse medmindre en stærk hånd tvinger ham til det.+
20 Derfor vil jeg række hånden ud og slå Egypten med alle de usædvanlige gerninger som jeg vil gøre i landet, og derefter vil han sende jer bort.+
21 Jeg vil gøre egypterne positivt stemt over for dette folk, og når I tager derfra, kommer I ikke til at gå tomhændede afsted.+
22 Hver kvinde skal bede sin nabo og den kvinde der bor i hendes hus, om sølvting og guldting og tøj, og I skal give jeres sønner og døtre det på; og I skal udplyndre egypterne.”+