Peters Andet Brev 3:1-18
3 Mine elskede venner, dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, og ligesom i det første prøver jeg her at vække jeres klare tænkeevne ved hjælp af påmindelser+
2 for at I skal huske på det de hellige profeter tidligere har sagt,* og på vores Herres og Frelsers bud, som han har givet jer gennem jeres apostle.
3 Først og fremmest skal I gøre jer klart at der i de sidste dage vil være folk der håner, og som følger deres egne selviske ønsker.+
4 De siger: “Hvad bliver det til med hans lovede nærværelse?+ Lige fra vores forfædre gik i graven, er alting jo blevet ved med at være som det har været fra skabelsens begyndelse!”+
5 De ignorerer med vilje det faktum at der fra gammel tid har været en himmel til og en jord der var kommet til syne over vand og befandt sig midt i vand ved Guds ord,+
6 og at datidens verden ved hjælp af dette vand blev ødelagt da den blev oversvømmet.+
7 I kraft af det samme ord er den himmel og den jord der eksisterer nu, gemt til ild på den dag hvor de ugudelige mennesker vil blive dømt og udslettet.+
8 Men dette må I ikke glemme, mine elskede: For Jehova* er én dag som tusind år, og tusind år er som én dag.+
9 Jehova* er ikke langsom med hensyn til at opfylde sit løfte,+ sådan som nogle mener. Nej, han er tålmodig med jer, for han ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle skal nå at angre og vende om.+
10 Men Jehovas* dag+ vil komme som en tyv.+ Den dag vil himlene forsvinde+ med et brag,* elementerne vil blive stærkt ophedet og gå i opløsning, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afsløret.+
11 Da alt dette skal opløses på denne måde, må I tænke over hvilken slags mennesker I bør være, mennesker der har en hellig livsførelse og gerninger der udspringer af gudhengivenhed,
12 mens I venter på at Jehovas* dag kommer,* og altid har den i tanke.*+ På den dag vil himlene gå til grunde+ i flammer, og elementerne vil smelte i den stærke hede!
13 Men vi ser frem til at der kommer nye himle og en ny jord, sådan som han har lovet,+ og dér vil retfærdighed bo.+
14 Når I nu forventer at alt dette vil ske, mine elskede, skal I gøre jeres yderste for at han til slut kan betragte jer som nogle der er uden fejl og mangler, og som har fred.+
15 I skal desuden se vores Herres tålmodighed som en mulighed for at opnå frelse, sådan som vores elskede bror Paulus også har skrevet til jer med den visdom han har fået af Gud.+
16 Han nævner dette i alle sine breve. Nogle af de ting han skriver om, er svære at forstå, og de uvidende og svage* fordrejer disse ting, ligesom de gør med resten af Skrifterne, og det fører til deres egen ødelæggelse.
17 Da I ved dette på forhånd, mine elskede, skal I passe på at I ikke bliver ført på vildspor af disse onde* menneskers falske lære og kommer væk fra jeres faste ståsted.*+
18 Fortsæt med at få stadig større del i den ufortjente godhed fra vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, og at vokse i kundskaben om ham. Han skal æres både nu og i al evighed. Amen.
Fodnoter
^ Eller “det de hellige profeter har forudsagt”.
^ Eller “en sydende støj”.
^ Bogst.: “Jehovas dags nærværelse”.
^ Eller “ivrigt længes efter den”. Bogst.: “fremskynder den”.
^ Eller “ulærde og ustabile”.
^ Bogst.: “lovløse”.
^ Eller “mister stabiliteten”.