Anden Samuelsbog 21:1-22
21 På Davids tid var der engang hungersnød+ tre år i træk, så David rådspurgte Jehova, og Jehova sagde: “Saul og hans hus har blodskyld fordi han dræbte gibeonitterne.”+
2 Kongen tilkaldte så gibeonitterne+ og talte med dem. (Gibeonitterne var for øvrigt ikke israelitter men amoritter+ der var blevet i landet, og israelitterne havde sværget at de ville skåne dem,+ men i sin fanatiske iver for Israels og Judas folk havde Saul forsøgt at udrydde dem).
3 David sagde til gibeonitterne: “Hvad skal jeg gøre for jer, og hvordan kan jeg gøre skaden god igen så I vil velsigne Jehovas folk?”*
4 Gibeonitterne sagde til ham: “Sølv og guld+ kan ikke kompensere for det Saul og hans husstand har gjort, og vi kan heller ikke dræbe nogen i Israel.” Til det sagde han: “Hvad I end forlanger, vil jeg gøre for jer.”
5 De sagde til kongen: “Når det gælder den mand der forsøgte at udrydde os og planlagde at tilintetgøre os så der ikke ville være nogen af os tilbage i hele Israel+
6 – så lad os få syv af hans sønner. Vi vil hænge deres lig*+ foran Jehova i Gibea,+ Sauls hjemby, ham der var Jehovas udvalgte.”+ Kongen sagde: “Jeg vil udlevere dem til jer.”
7 Kongen skånede dog Mefiboshet,+ Jonatans søn og Sauls sønnesøn, på grund af den ed som David og Jonatan,+ Sauls søn, havde aflagt foran Jehova.
8 Kongen tog så Armoni og Mefiboshet, de to sønner Ajjas datter Rispa+ havde fået med Saul, og de fem sønner Sauls datter Mikal*+ havde fået med Adriel,+ der var søn af Barzillaj fra Mehola.*
9 Så udleverede han dem til gibeonitterne, og de hængte ligene af dem på bjerget foran Jehova.+ Alle syv døde samtidigt. De blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af byghøsten.
10 Så bredte Rispa,+ Ajjas datter, sækkelærred ud på klippen, og hun blev der fra begyndelsen af høsten og indtil regnen fra himlen styrtede ned over ligene. Om dagen lod hun ikke himlens fugle lande på dem, og om natten lod hun ikke markens vilde dyr komme i nærheden af dem.
11 David fik at vide hvad Sauls medhustru Rispa, Ajjas datter, havde gjort.
12 Så David hentede Sauls knogler og hans søn Jonatans knogler hos lederne* i Jabesh-Gilead,+ som havde stjålet dem fra torvet i Bet-Shan, hvor filistrene havde hængt dem den dag de slog Saul ihjel på Gilboa.+
13 Han tog Sauls knogler og hans søn Jonatans knogler med derfra, og man indsamlede også knoglerne af de mænd der var blevet henrettet.*+
14 Så begravede man Sauls og hans søn Jonatans knogler i Sela+ i Benjamins land, i den grav hvor Sauls far, Kish,+ lå. Efter at man havde gjort alt hvad kongen havde befalet, hørte Gud de bønner der blev bedt for landet.+
15 Endnu en gang udbrød der krig mellem filistrene og Israel.+ Så David og hans tjenere drog ned og kæmpede mod filistrene, men David blev helt udmattet.
16 En mand der hed Jishbi-Benob og stammede fra refaitterne,+ ville slå ham ihjel. Han havde et kobberspyd der vejede 300 sekel,*+ og han var bevæbnet med et nyt sværd.
17 Men Abishaj,+ Serujas søn, skyndte sig at komme David til hjælp,+ og han huggede filisteren ned og slog ham ihjel. Dengang sværgede Davids mænd: “Du må ikke længere drage med os i kamp!+ Du må ikke slukke Israels lampe!”*+
18 Senere udbrød der igen krig mod filistrene+ ved Gob. Hushatitten Sibbekaj+ dræbte ved den lejlighed Saf, som stammede fra refaitterne.+
19 Og der udbrød igen krig mod filistrene+ ved Gob, og Elkanan, der var søn af Jaare-Oregim fra Betlehem, dræbte gatitten Goliat, som havde et spyd med et skaft der var som en vævebom.+
20 Der udbrød igen krig ved Gat, hvor der var en usædvanligt stor mand med 6 fingre på hver hånd og 6 tæer på hver fod, 24 i alt. Han stammede også fra refaitterne.+
21 Han blev ved med at håne Israel,+ så Jonatan, der var søn af Davids bror Shimi,+ slog ham ihjel.
22 De fire mænd stammede fra refaitterne i Gat, og David og hans tjenere slog dem ihjel.+
Fodnoter
^ Bogst.: “arv”.
^ Bogst.: “vil udstille dem”, dvs. med brækkede arme og ben.
^ Eller muligvis: “Merab”.
^ Henviser åbenbart til Abel-Mehola.
^ Eller muligvis: “jordejerne”.
^ Bogst.: “udstillet”.
^ Ca. 3,42 kg. Se Tillæg B14.
^ Dvs. at Israels leder og vejleder ikke må blive dræbt.