Det første brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Papyruskodeksen kendt som P⁴⁶ viser at afskrivere gjorde brug af titler på bibelbøger. Denne kodeks er den tidligst kendte samling af Paulus’ breve, ofte dateret til omkring år 200. Den indeholder ni af hans breve. I denne kodeks har Paulus’ første inspirerede brev til korintherne en titel der lyder: Pros Korinthious A (“Til korinthere 1”). (Se Mediegalleri: “Paulus’ første brev til korintherne”). Andre tidlige håndskrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede indeholder samme titel. I disse håndskrifter forekommer titlen både i begyndelsen af brevet og i slutningen.

Det andet brev til thessalonikerne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. – Se studienote til 1Kt Titel.

Silvanus: Se studienote til 2Kt 1:19.

til menigheden i Thessalonika: Ligesom Paulus’ første brev til thessalonikerne er det her brev stilet til hele menigheden. Det adskiller sig fra brevene til Timotheus og til Titus, der var stilet til specifikke tilsynsmænd, og fra brevet til filipperne, hvor han nævner menighedens “tilsynsmænd og menighedstjenere”. – Flp 1:1.

bliver stærkere og stærkere: I begyndelsen af sit første brev til thessalonikerne nævner Paulus deres tro og kærlighed. (1Ts 1:3) I det her vers roser han dem fordi det er meget tydeligt at de er vokset på de områder. Det ord han bruger (hyperauxano), er beslægtet med et ord der ofte blev brugt om planters vækst. (Mt 6:28; Lu 13:19) Paulus tilføjer den græske forstavelse hyper (der betyder “over; mere”) for at fremhæve hvor stor væksten var. (Se også Ef 3:20, “uendeligt meget mere”). Så her kan udtrykket bogstaveligt gengives “har supervækst”. – Se også Kingdom Interlinear.

modgang: Eller “alle de trængsler”. – Se studienote til 2Kt 1:4.

åbenbaret: Eller “afdækket; gjort kendt”. Jesus vil blive “åbenbaret” (græsk apokalypsis) som konge og dommer med myndighed til at belønne og straffe. “Når Herren Jesus bliver åbenbaret”, vil han belønne sine trofaste disciple, der har været udsat for trængsler, og han vil bringe hævn over dem der ikke adlyder Gud.

i flammende ild: I Bibelen bliver “ild” ofte brugt i overført betydning, ligesom i det her vers. På Bibelens tid var ild den mest effektive måde at tilintetgøre noget på. (5Mo 13:16; Jos 6:24) Jesus brugte nogle gange “ild” for at illustrere at de onde vil blive fuldstændigt fjernet. – Mt 13:40-42, 49, 50; se også Esa 66:15, 24; Mt 25:41.

hævn: Dvs. Guds hævn og dom. Paulus siger at det er “helt retfærdigt at Gud vil straffe dem som udsætter [de kristne] for trængsler”. (2Ts 1:6) Det græske ord der er oversat med “hævn” (ekdikesis), betyder bogstaveligt “fra retfærdighed” og indeholder tanken om at det der bliver gjort, resulterer i retfærdighed. Det er også blevet gengivet med “retfærdigheden sker fyldest” og ganske enkelt “ret”. (Lu 18:7, 8; 21:22 og studienote) Bibelen viser at det er Jehova der har ansvaret for at tage hævn – en hævn som vil føre til sand retfærdighed. (5Mo 32:35, 43; Sl 94:1; Ro 12:19; He 10:30) I forbindelse med den hævn Paulus taler om her, har Gud udnævnt Herren Jesus Kristus til at eksekvere dommen.

dem der ikke kender Gud: Paulus henviser til dem der bevidst ikke ønsker at komme nær til Gud og blive hans venner. På den anden side nøjes de der kender Jehova, ikke bare med at tro på at han findes. De har ikke kun et overfladisk kendskab til ham, men gør hvad de kan for at få et nært forhold til ham. De ved hvad han kan lide, og hvad han ikke kan lide. De elsker ham og lever efter hans normer. (1Jo 2:3, 4; 4:8) De der virkelig kender Gud, har den ære at være “kendt af Gud” (1Kt 8:3), hvilket betyder at han godkender dem. – Se studienoter til Joh 17:3; Ga 4:9.

den gode nyhed om vores Herre Jesus: Udtrykket dækker over alt det Jesus lærte andre, og som står nedskrevet i Bibelen. Alle mennesker vil blive dømt ud fra hvordan de reagerer på den gode nyhed. De der tager imod og adlyder den gode nyhed, vil blive frelst. De “der ikke adlyder den gode nyhed”, vil blive tilintetgjort som følge af deres valg.

evig udslettelse: Bibelen viser at nogle mennesker vil blive udslettet for evigt. Jesus sagde for eksempel at enhver der taler blasfemisk om den hellige ånd, “er skyldig i en evig synd” og ikke vil blive tilgivet, “hverken i denne verdensordning eller i den kommende”. (Mr 3:28, 29; Mt 12:32) Det indbefatter åbenbart Judas, som Jesus omtalte som “undergangens søn”. (Joh 17:12, studienote) Judas blev dømt til evig udslettelse fordi han med fuldt overlæg forrådte Guds Søn. Paulus siger her at de der bevidst har valgt ‘ikke at kende Gud’, og de der “ikke adlyder den gode nyhed om vores Herre Jesus”, vil blive “straffet med evig udslettelse”. – 2Ts 1:8.

fjernet fra Herren: Bogst.: “væk fra Herrens ansigt”. Selvom ordene i 2Ts 1:9 kan minde om det der på grundsproget står i Esa 2:10, 19, 21, er det ikke et direkte citat fra De Hebraiske Skrifter. “Herren” i det her vers kan henvise til enten Jehova Gud eller Jesus. I det her og lignende tilfælde har komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen valgt at bevare gengivelsen “Herren” for ikke at gå ud over en oversætters beføjelser. – Se Tillæg C1; se også studienote til Ro 10:12.