vores Herre Jesus Kristus’ nærværelse: Det græske ord der er oversat med “nærværelse”, er parousia, der bogstaveligt betyder “det at være ved siden af”. Det henviser til en periode af en vis længde og ikke til det øjeblik hvor nogen ankommer. I den her sammenhæng henviser det til Jesus’ nærværelse som konge, der begyndte da han blev indsat på tronen i Guds messianske rige ved begyndelsen af de sidste dage. – Se studienote til 1Kt 15:23; Ordforklaring: “Nærværelse”.

Jehovas dag: Se studienote til 1Ts 5:2 og Tillæg C3 introduktion; 2Ts 2:2.

gennem en inspireret udtalelse: Eller “gennem en ånd”. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Det græske ord pneuma (der ofte bliver gengivet med “ånd”) bliver nogle gange brugt i forbindelse med former for kommunikation. I det her vers bliver det for eksempel nævnt sammen med et “mundtligt budskab” og “et brev”. Det græske ord bliver også andre steder gengivet “inspireret udtalelse”. – 1Ti 4:1; 1Jo 4:1-3, 6; Åb 16:13, 14; se også studienote til 1Kt 12:10.

et brev der ser ud til at komme fra os: Nogle i menigheden i Thessalonika insisterede på at Jesus’ nærværelse var nært forestående. Det er endda muligt at et brev som man fejlagtigt troede var fra Paulus, gav det indtryk at “Jehovas dag” allerede var kommet. Hvis det er tilfældet, forklarer det måske hvorfor Paulus gør noget ekstra ud af at understrege at det her brev er fra ham, ved at sige: “Her skriver jeg, Paulus, min hilsen med egen hånd, hvilket er et tegn i alle mine breve. Sådan skriver jeg.” – Se studienote til 2Ts 3:17.

ikke før frafaldet er kommet: Nogle kristne i Thessalonika var blevet ført på vildspor med hensyn til “Jesus Kristus’ nærværelse” og “Jehovas dag”. Derfor minder Paulus dem om to ting der først skal ske: (1) Frafaldet vil komme (se studienote til frafaldet i det her vers), og (2) “det lovløse menneske” vil vise sig. (2Ts 2:1-3) Det Paulus siger om at den kristne menighed ville opleve et stort frafald, stemmer med Jesus’ lignelse om hveden og ukrudtet. (Mt 13:24-30, 36-43) Paulus advarer også andre steder om at der ville snige sig et frafald ind i menigheden, og senere kommer Peter med lignende forudsigelser. – ApG 20:29, 30; 1Ti 4:1-3; 2Ti 4:3, 4; 2Pe 2:1-3.

frafaldet: Det græske ord apostasia kommer fra et udsagnsord der bogstaveligt betyder “at fjerne sig fra”. Navneordet indeholder tanken om “at svigte, forlade, falde fra eller gøre oprør”. Det betegner altså mere end det at glide bort på grund af åndelig svaghed eller tvivl. (Se studienote til ApG 21:21). På klassisk græsk blev navneordet brugt om politisk frafald og oprør. I den her sammenhæng bruger Paulus ordet om et religiøst frafald der ville komme inden “Jehovas dag”. (2Ts 2:2) Han tænker på det bevidst at vende sig væk fra den sande tilbedelse og tjenesten for Gud. – Se Ordforklaring: “Frafald”.

det lovløse menneske: Det græske ord der er gengivet med “lovløse”, indeholder tanken om åbenlyst at vise foragt for love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. (Se studienote til Mt 24:12). I det her vers viser Paulus at “det lovløse menneske” er med i frafaldet. Der var mange menigheder der havde problemer med frafald, så det virker logisk at “det lovløse menneske” ikke henviser til en enkeltperson. ‘Mennesket’ er derimod en betegnelse for en hel gruppe af falske kristne. (Se studienote til 2Ts 2:8). Paulus forudsiger at Jehovas dag først kommer efter at den her gruppe har vist sig, dvs. efter at det var blevet tydeligt hvem gruppen består af. (Se studienote til 2Ts 2:7). I flere bibeloversættelser står der her “syndens menneske”, hvilket bygger på visse håndskrifter. Men gengivelsen “det lovløse menneske” har støtte i tidligere håndskrifter. Det stemmer også med sammenhængen, for lidt senere i passagen taler Paulus om “denne lovløshed der er en hemmelighed”, og “den lovløse”. – 2Ts 2:7, 8.

ødelæggelsens søn: Det græske udtryk der bruges her, bliver også brugt om Judas Iskariot, der forrådte Jesus, og er gengivet med “den ene der skulle gå tabt” . (Se studienote til Joh 17:12). Paulus antyder dermed at “det lovløse menneske” vil blive ødelagt og fjernet for evigt, ligesom forræderen Judas’ død er evig.

ophøjer sig over enhver der kaldes gud, og alt hvad der bliver tilbedt: Udtrykket “alt hvad der bliver tilbedt” er en gengivelse af et græsk ord der også kan oversættes “alt hvad der bliver vist ærefrygt”. Paulus viser her at det fordærvede “lovløse menneske” vil ophøje sig selv ved at fremføre fordrejede læresætninger der er i modstrid med Guds lov. (2Ts 2:3) Udtrykket “enhver der kaldes gud” kan indbefatte magtfulde mennesker, for eksempel jordiske ledere. (Se også Joh 10:34-36). Paulus antyder her at dette indbildske “menneske” opfører sig som om hans ord har den højeste myndighed.

Han sætter sig i Guds tempel: Det ser ud til at Paulus fokuserer på den hykleriske måde “det lovløse menneske” opfører sig på. (2Ts 2:3) Han kan ikke i bogstavelig forstand sætte sig i Guds tempel (eller “guddommelige bolig”), men det er egentlig det han påstår at gøre. “Guds” kan bogstaveligt gengives “Gudens”. Det at Paulus på græsk bruger den bestemte artikel, viser at dette “menneske” løgnagtigt hævder at repræsentere den sande Gud.

Kan I ikke huske …?: Paulus besøgte menigheden i Thessalonika omkring år 50 e.v.t. Kort efter, måske omkring år 51, skriver han det her brev mens han er i Korinth. (ApG 18:11) Her siger han til de kristne at de skal huske at de advarsler han skriver om nu, minder om dem han gav da han var hos dem.

hvad det er der holder ham tilbage: Det ser ud til at Paulus her taler om de trofaste apostle, der som gruppe betragtet ville holde frafaldet tilbage. Det Paulus her og andre steder siger, viser at han virkelig kæmpede for at holde frafaldet tilbage. (Se også ApG 20:29, 30; 1Ti 4:1-3; 2Ti 2:16, 17; 4:2, 4). Apostlen Peter kæmpede også mod den giftige indflydelse. (2Pe 2:1-3) Flere årtier senere kæmpede den aldrende apostel Johannes stadig mod frafald, men han advarede om at det allerede havde spredt sig i menighederne. (1Jo 2:18; 2Jo 7) Paulus antyder her at “det lovløse menneske” ville vise sig når det der holdt det tilbage, var borte. – 2Ts 2:3; se studienote til 2Ts 2:7.

Denne lovløshed der er en hemmelighed: Det græske ord Paulus her bruger for “hemmelighed”, mysterion, indeholder tanken om noget der er skjult, og som ligger uden for almindelig forståelse. Det bliver brugt på en lignende måde i Åb 17:5, 7. (Læs mere om flere forekomster af det græske ord i studienote til Mt 13:11). I forbindelse med “det lovløse menneske” var der noget der var skjult, fordi man endnu ikke kunne identificere den gruppe der ville gå foran i frafaldet. Men hemmeligheden var allerede ved at udfolde sig fordi de frafaldne havde infiltreret menigheden og prøvede at påvirke andre til at opføre sig lovløst. – ApG 15:24; se studienote til 2Ts 2:3.

den der holder den tilbage: Bogst.: “den der lige nu holder den nede”. Paulus gentager her det græske ord for “holder … tilbage”, som han også brugte i det foregående vers, men her tilføjer han et tidselement. Han henviser sikkert til at apostlene ville holde frafaldet tilbage. (Se studienote til 2Ts 2:6). Flere årtier senere, omkring år 98 e.v.t., skrev apostlen Johannes at det nu var “den sidste time” af apostlenes tid, og at frafaldet spredte sig. (1Jo 2:18) Det sidste der holdt frafaldet tilbage, var “af vejen” da Johannes døde omkring år 100.

den lovløse: Paulus henviser her til “det lovløse menneske” som han nævner i 2Ts 2:3. – Se studienote.

med sin munds ånd: Jesus er “Guds Ord” og Jehovas primære talsmand. (Åb 19:13; se studienote til Joh 1:1). Med den myndighed Jesus har fået af Jehova som konge i det messianske rige, vil han afsige Guds dom over alle Guds fjender, deriblandt “den lovløse”. – Se også Esa 11:3, 4; Åb 19:14-16, 21.

når han under sin nærværelse viser sin magt: Paulus henviser ikke til hele Kristus’ usynlige nærværelse, men til en begivenhed der vil indtræffe nær afslutningen af hans nærværelse. På det tidspunkt vil Kristus’ nærværelse blive tydelig for alle. (Lu 21:25-28; Se Ordforklaring: “Nærværelse”). Paulus’ ord viser at “det lovløse menneske”, der allerede var aktivt i det første århundrede, stadig ville være aktivt under Kristus’ nærværelse. Det indikerer at Paulus ikke taler om en enkeltperson men om en hel gruppe. (Se studienote til 2Ts 2:3). Eksekveringen af Guds dom over “det lovløse menneske”, vil ikke alene gøre det tydeligt at Kristus er nærværende som konge, men også at den store trængsel som Jesus forudsagde ville komme, er begyndt. – Mt 24:21; Se Ordforklaring: “Store trængsel, den”.

det er Satan der står bag: Her bliver der brugt et græsk ord der mere bogstaveligt kan gengives “aktivitet; virke”. Et opslagsværk siger at udtrykket i De Kristne Græske Skrifter “kun bruges om overmenneskelig kraft, hvor enten Gud eller Djævelen er kilden”. Paulus siger altså at Satan bruger sin overmenneskelige kraft til at sætte “det lovløse menneske” i stand til at gøre det det gør. (2Ts 2:3) Desuden er “Satan” et hebraisk ord der betyder “modstander”, og “det lovløse menneske” er modstander af Jehova og modarbejder hans folk og sandheden fra hans ord. – Se studienote til Mt 4:10.

den lovløses tilstedeværelse: Den græske tekst kan bogstaveligt gengives “hans nærværelse”. De foregående vers taler om “den lovløse”, så sammenhængen viser at det ikke er Kristus’ nærværelse der her tales om, men “den lovløses tilstedeværelse”.

undere: Eller “varsler”. Kristus’ sande apostle var i stand til at udføre mirakler, tegn og undere fordi de fik kraft fra Guds hellige ånd. (ApG 2:43; 5:12; 15:12; 2Kt 12:12) Men når “det lovløse menneske” gør lignende gerninger, er det faktisk et tegn på at det får sin kraft fra Satan. (2Ts 2:3) Sådanne undere, eller varsler, er løgnagtige, for enten er de et bedrag, eller også vildleder de folk til at drage forkerte konklusioner. (2Ts 2:10, 11) De leder folk væk fra Jehova, livets kilde, og vejen til evigt liv. – Se også Mt 7:22, 23; 2Kt 11:3, 12-15; se studienote til ApG 2:19.

bedrage: Eller “forføre; friste”. Det græske udtryk der er gengivet med “bedrage”, blev nogle gange brugt som synonym til fysiske, selviske ønsker, og det indikerer at sådan et bedrag ikke nødvendigvis betød at man blev ført bag lyset, men at man blev fristet af umoralske eller materialistiske ønsker. – Se studienote til Kol 2:8.

elsket af Jehova: Paulus forsikrer her sine trosfæller i Thessalonika om at han er taknemmelig mod Gud for dem, og at Jehova elsker dem. Han bruger et lignende udtryk i 1Ts 1:4, hvor han siger at hans åndelige brødre er “elsket af Gud”. Udtrykkene henviser måske til lignende formuleringer i De Hebraiske Skrifter der handler om Jehovas kærlighed til sit folk. – 5Mo 7:7, 8; 33:12; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 2Ts 2:13.

det I er blevet undervist i: Bogst.: “de overleveringer I er blevet undervist i”. Paulus henviser her til overleveringer der var en retmæssig og acceptabel del af den sande tilbedelse. – Se studienote til 1Kt 11:2.

evig trøst: Det græske ord der her er gengivet med “trøst” (paraklesis), betyder bogstaveligt “det at kalde til sin side”. (Se studienote til 2Kt 1:3). Guds trøst er “evig”, dvs. den har ingen ende. – Se studienote til 2Ts 2:17.

trøste jeres hjerter: I den her anmodning bruger Paulus det græske udsagnsord parakaleo, gengivet “trøste”, der bogstaveligt betyder “at kalde til sin side”. (Se studienote til Ro 12:8). Paulus beder “Gud … der elskede os”, om at trøste thessalonikerne, og dermed viser han at den grundlæggende sandhed at Jehova elsker sine tjenere, kan trøste deres hjerter. (2Ts 2:16; Ro 8:32, 38, 39; Ef 1:7; 2:4, 5) Den tanke må have været særligt opmuntrende for de kristne i Thessalonika, der var udsat for forfølgelse. – 2Ts 1:4.