Tredje Mosebog 9:1-24
9 Den ottende dag+ tilkaldte Moses Aron og hans sønner og Israels ældste.
2 Han sagde til Aron: “Tag dig en ung kalv til et syndoffer+ og en vædder til et brændoffer, sunde dyr, og frembær dem for Jehova.
3 Men sig til israelitterne: ‘Tag en gedebuk til et syndoffer og en kalv og en ung vædder, begge et år gamle og sunde, til et brændoffer
4 og en tyr og en vædder til fællesskabsofre,+ for at ofre dem foran Jehova, og et kornoffer+ tilsat olie, for i dag vil Jehova vise sig for jer.’”+
5 Så bragte de det hen foran mødeteltet, sådan som Moses havde befalet. Hele folket trådte frem og stod foran Jehova.
6 Og Moses sagde: “Dette er hvad Jehova har befalet jer at gøre for at Jehovas herlighed kan vise sig for jer.”+
7 Moses sagde til Aron: “Gå hen til altret og frembær dit syndoffer+ og dit brændoffer og skaf soning for dig selv+ og dit hus; frembær så folkets offergave+ og skaf soning for dem,+ sådan som Jehova har befalet.”
8 Aron gik straks hen til altret og slagtede den kalv der var syndoffer for ham.+
9 Derefter bar Arons sønner blodet+ hen til ham, og han dyppede sin finger i blodet og kom det på altrets horn, og resten af blodet hældte han ud ved foden af altret.+
10 Fedtet, nyrerne og fedtet på leveren fra syndofret brændte han så der steg røg op fra altret, sådan som Jehova havde befalet Moses.+
11 Og kødet og huden brændte han uden for lejren.+
12 Så slagtede Aron brændofret, og hans sønner rakte ham blodet, og han stænkede det på alle sider af altret.+
13 De rakte ham brændofrets kødstykker og hoved, som han brændte så der steg røg op fra altret.
14 Han vaskede også indvoldene og skankene og brændte dem oven på brændofret så der steg røg op fra altret.
15 Så frembar han folkets offergave og tog den gedebuk der var syndoffer for folket, og slagtede den og bragte den som syndoffer på samme måde som den første.
16 Og han frembar brændofret og ofrede det på den sædvanlige måde.+
17 Foruden morgenbrændofret+ frembar han nu kornofret+ ved at fylde hånden med noget af det og brænde det så der steg røg op fra altret.
18 Derefter slagtede Aron tyren og vædderen der var fællesskabsoffer for folket. Så rakte hans sønner ham blodet, og han stænkede det på alle sider af altret.+
19 Tyrens fedtstykker,+ vædderens fedthale, fedtet der dækkede de indre organer, nyrerne og fedtet på leveren+
20 lagde de på bryststykkerne, hvorefter han brændte fedtstykkerne så der steg røg op fra altret.+
21 Men bryststykkerne og den højre kølle svingede Aron frem og tilbage som et svingningsoffer foran Jehova, sådan som Moses havde befalet.+
22 Så løftede Aron sine hænder mod folket og velsignede det.+ Da han havde frembåret syndofret og brændofret og fællesskabsofrene, gik han ned fra altret.
23 Til sidst gik Moses og Aron ind i mødeteltet og kom ud og velsignede folket.+
Jehovas herlighed viste sig nu for hele folket,+
24 og ild udgik fra Jehova+ og fortærede brændofret og fedtstykkerne på altret. Da hele folket så det, råbte de højt af glæde og kastede sig ned med ansigtet mod jorden.+