Femte Mosebog 2:1-37
2 Så brød vi op og begav os mod ørkenen ad vejen til Det Røde Hav, sådan som Jehova havde sagt til mig,+ og i mange dage vandrede vi rundt i udkanten af Seirs bjergland.
2 Til sidst sagde Jehova til mig:
3 ‘Nu har I gået rundt i området omkring dette bjerg længe nok. Gå nu mod nord.
4 Giv folket denne befaling: “I skal vandre langs grænsen til jeres brødre, Esaus efterkommere,+ som bor i Seir.+ De vil blive bange for jer,+ men I skal være meget forsigtige.
5 Angrib* dem ikke, for jeg vil ikke give jer noget af deres land, ikke så meget som en fodsbred. Jeg har nemlig givet Seirs bjergland til Esau som hans ejendom.+
6 I skal give dem penge for den mad I spiser, og I skal betale for det vand I drikker.+
7 For Jehova jeres Gud har velsignet alt hvad I har foretaget jer. Han har fulgt jer på jeres vandring gennem denne store ørken. I 40 år har Jehova jeres Gud været med jer, og I har ikke manglet noget.”’+
8 Så passerede vi forbi vores brødre, Esaus efterkommere,+ som bor i Seir, og vi holdt os fra Arabavejen, fra Elat og fra Esjongeber.+
Derefter drejede vi af og fulgte vejen mod Moabs ørken.+
9 Jehova sagde til mig: ‘Angrib ikke Moab, og gå ikke i krig mod ham, for jeg vil ikke give jer noget af hans land. Jeg har nemlig givet Ar til Lots efterkommere som deres ejendom.+
10 (Før i tiden boede emitterne+ der, et stort og talrigt folk som var lige så høje som anakitterne.
11 Refaitterne+ blev også regnet for at være anakitter,+ men moabitterne kaldte dem emitter.
12 Tidligere boede horitterne+ i Seir, men Esaus efterkommere fordrev og tilintetgjorde dem og bosatte sig der i stedet for dem,+ ligesom israelitterne skal gøre med det land der er deres ejendom, det som Jehova vil give dem).
13 Bryd nu op og gå over Zereddalen.’* Så gik vi over Zereddalen.*+
14 Fra vi forlod Kadesh-Barnea, til vi gik over Zereddalen,* gik der 38 år. Først på det tidspunkt var hele generationen af krigere i lejren døde, sådan som Jehova havde sværget over for dem.+
15 Jehovas hånd vendte sig imod dem for at udrydde dem fra lejren indtil de alle var døde.+
16 Så snart alle krigerne i folket var døde,+
17 talte Jehova til mig igen:
18 ‘I dag går I forbi Moabs område, det vil sige Ar.
19 Når I kommer i nærheden af ammonitterne, må I ikke provokere eller chikanere dem, for jeg vil ikke give jer noget af ammonitternes land. Jeg har nemlig givet det til Lots efterkommere som deres ejendom.+
20 Det blev også regnet for at være refaitternes land.+ (Før i tiden boede refaitterne der, men ammonitterne kaldte dem zamzummitter.
21 De var et stort og talrigt folk, høje som anakitterne;+ men Jehova udslettede dem foran ammonitterne, som fordrev dem og bosatte sig der i stedet for dem.
22 Han gjorde det samme for Esaus efterkommere, der nu bor i Seir,+ da han udslettede horitterne+ foran dem så de kunne fordrive dem og bo der i stedet for dem. De bor der den dag i dag.
23 Avvitterne boede i bebyggelser helt til Gaza+ indtil kaftoritterne,+ der kom fra Kaftor,* udslettede dem og bosatte sig der i stedet for dem).
24 Bryd op, og gå over Arnondalen.*+ Jeg har overgivet amoritten Sihon,+ Heshbons konge, til jer. Så begynd at indtage hans land, og gå i krig mod ham.
25 I dag begynder jeg at lade skræk og rædsel for jer komme over alle folkeslag under himlen der hører rygtet om jer. De vil blive foruroligede, og de vil ryste og bæve* på grund af jer.’+
26 Så sendte jeg sendebud fra Kedemots ørken+ til kong Sihon i Heshbon med disse fredelige ord:+
27 ‘Lad mig gå igennem dit land. Jeg holder mig på vejen og drejer ikke til højre eller venstre.+
28 Jeg spiser kun den mad og drikker kun det vand du sælger til mig. Giv mig blot lov til at drage igennem til fods
29 – det var hvad Esaus efterkommere i Seir og moabitterne i Ar lod mig gøre – indtil jeg går over Jordan og ind i det land Jehova vores Gud vil give os.’
30 Men kong Sihon i Heshbon ville ikke lade os drage igennem, for Jehova jeres Gud tillod at han* blev stædig+ og hårdhjertet, så Han kunne overgive ham til jer, sådan som det nu er sket.+
31 Så sagde Jehova til mig: ‘Jeg er allerede begyndt at overgive Sihon og hans land til jer. Begynd at indtage hans land.’+
32 Da Sihon rykkede ud med alle sine folk for at møde os i kamp ved Jahas,+
33 overgav Jehova vores Gud ham til os så vi besejrede ham, hans sønner og alle hans folk.
34 Dengang erobrede vi alle hans byer og udslettede hver eneste by* og dræbte mænd, kvinder og børn. Vi lod ingen overleve.+
35 Det eneste vi tog, var kvæget og byttet fra de byer vi havde erobret.
36 Fra Aroer,+ som ligger ved kanten af Arnondalen* (også byen der ligger i dalen), og helt til Gilead var der ikke en by som vi ikke kunne erobre. Jehova vores Gud overgav dem alle til os.+
37 Men I nærmede jer ikke ammonitternes land,+ hele området langs Jabbokdalen*+ og byerne i bjerglandet, eller noget andet sted som Jehova vores Gud havde forbudt os at indtage.
Fodnoter
^ Eller “Provokér”.
^ Eller “Zereds Wadi”.
^ Eller “Zereds Wadi”.
^ Eller “Zereds Wadi”.
^ Dvs. Kreta.
^ Eller “Arnons Wadi”.
^ Eller “have smerter som ved en barnefødsel”.
^ Bogst.: “hans ånd”.
^ Eller “viede ... til udslettelse”. Se Ordforklaring.
^ Eller “Arnons Wadi”.
^ Eller “Jabboks Wadi”.