Femte Mosebog 20:1-20
20 Hvis I går i krig mod jeres fjender og I ser at de har flere heste og stridsvogne og soldater end jer, skal I ikke blive bange for dem, for Jehova jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, er med jer.+
2 Inden I går i kamp, skal præsten træde frem og tale til folket.+
3 Han skal sige til dem: ‘Hør, Israel, I skal nu i kamp mod jeres fjender. I må ikke miste modet. Vær ikke bange eller skrækslagne, og gå ikke i panik på grund af dem,
4 for Jehova jeres Gud går med jer for at kæmpe for jer mod jeres fjender og for at frelse jer.’+
5 Lederne skal også tale til folket, og de skal sige: ‘Er der nogen der har bygget et hus og ikke indviet det? Han kan tage hjem. Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden indvi det.
6 Og er der nogen der har plantet en vingård og ikke taget den i brug? Han kan tage hjem. Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden tage den i brug.
7 Og er der nogen der har forlovet sig med en kvinde og endnu ikke giftet sig med hende? Han kan tage hjem.+ Ellers kan det være at han dør i kampen, og så vil en anden gifte sig med hende.’
8 Desuden skal lederne sige til folket: ‘Er der nogen der er bange og har mistet modet?+ Han skal tage hjem så han ikke også får sine brødre til at miste modet.’*+
9 Når lederne er færdige med at tale til folket, skal de sætte hærførere i spidsen for folket.
10 Når I rykker frem mod en by for at kæmpe mod den, skal I først oplyse betingelserne for fred.+
11 Hvis indbyggerne accepterer betingelserne og åbner portene for jer, vil alle i byen tilhøre jer, og de skal udføre tvangsarbejde og tjene jer.+
12 Men hvis de nægter at slutte fred med jer og i stedet går i krig mod jer, skal I belejre byen,
13 og Jehova jeres Gud vil overgive den til jer, og I skal slå alle mænd i den ihjel med sværd.
14 Men kvinderne, børnene, husdyrene og alt hvad der er i byen, alt byttet, må I tage som krigsbytte.+ I skal spise af det I har taget fra jeres fjender, det som Jehova jeres Gud har givet jer.+
15 Det skal I gøre med alle de byer der ligger meget langt fra jer, de byer der ikke tilhører nationerne her i nærheden.
16 Men i de byer der tilhører de folkeslag som Jehova jeres Gud giver jer som arv, må I ikke lade noget som helst der trækker vejret, leve.+
17 I skal i stedet fuldstændigt udslette dem,* både hittitterne, amoritterne, kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,+ sådan som Jehova jeres Gud har befalet jer.
18 De kunne nemlig lære jer at følge alle de afskyelige skikke som de selv følger når de tilbeder deres guder, og få jer til at synde mod Jehova jeres Gud.+
19 Hvis I belejrer en by for at indtage den og kæmper mod den i lang tid, må I ikke ødelægge dens træer ved at svinge en økse mod dem. I kan spise af dem, men I må ikke fælde dem.+ Hvorfor skulle I belejre et træ på marken som om det var et menneske?
20 I må kun ødelægge et træ som I ved ikke har spiselige frugter. I må fælde det og bruge det til at bygge belejringsværker imod den by der fører krig mod jer, indtil den falder.
Fodnoter
^ Eller “får sine brødres hjerte til at smelte”.
^ Eller “vie dem til udslettelse”. Se Ordforklaring.