32  “Lyt, I himle, så vil jeg tale,og lad jorden høre ordene fra min mund.  ² Min undervisning vil falde som regn;mine ord vil dryppe som dug,som stille regn på græsog som rigelige regnskyl på planterne.  ³ For jeg vil forkynde Jehovas navn.+ Fortæl om vores Guds storhed!+  ⁴ Klippen, alt hvad han gør, er fuldkomment,+for hans veje er altid rette.+ En trofast Gud+ som aldrig er uretfærdig;+retfærdig og retskaffen er han.+  ⁵ Det er dem der har handlet ondt.+ De er ikke hans børn, fejlen er deres egen.+ De er en upålidelig og forvildet generation!+  ⁶ Er det en måde at behandle Jehova på,+du tåbelige og ufornuftige folk?+ Er han ikke din Far som skabte dig,+som formede dig og gjorde dig til en nation?  ⁷ Husk de gamle dage;tænk på de år hvor tidligere generationer levede. Spørg din far, han kan berette,+de ældre, de vil fortælle dig det.  ⁸ Da Den Højeste gav nationerne deres arv,+da han skilte Adams sønner* fra hinanden,+fastsatte han folkenes grænser+efter tallet på Israels sønner.+  ⁹ For Jehovas folk er hans andel;+Jakob er hans arv.+ ¹⁰ Han fandt ham i et ørkenland,+i en tom, hylende ødemark.+ Han værnede om ham, tog sig af ham+og beskyttede ham som pupillen i sit øje.+ ¹¹ Som en ørn skubber sine unger ud af reden,svæver over sine flyvefærdige unger,breder sine vinger ud, tager dem,bærer dem på sine svingfjer,+ ¹² sådan fortsatte Jehova selv med at føre ham;*+ingen fremmed gud var med ham.+ ¹³ Han lod ham drage frem over jordens højder+og spise af markens afgrøde.+ Han gav ham honning fra et klippebjergog olie fra en flinthård klippe, ¹⁴ smør fra køer, mælk fra får og geder,sammen med de mest udsøgte* får,væddere fra Bashan og bukke,desuden den fineste* hvede;+og du drak vin af drueblod.* ¹⁵ Da Jeshurun* blev fed, sparkede han oprørsk bagud. Du blev fed, du blev stor, du blev oppustet.+ Så svigtede han Gud, der havde skabt ham,+og foragtede sin frelses Klippe. ¹⁶ De fremprovokerede hans vrede med fremmede guder;+de krænkede ham med afskyelige ting.+ ¹⁷ De ofrede til dæmoner, ikke til Gud,+til guder de ikke før havde kendt,nye som lige var kommet til,til guder som jeres forfædre ikke kendte. ¹⁸ Du glemte den Klippe+ som blev far til dig,og huskede ikke den Gud som fødte dig.+ ¹⁹ Da Jehova så det, forkastede han dem,+for hans sønner og døtre havde såret ham. ²⁰ Så han sagde: ‘Jeg vil skjule mit ansigt for dem,+jeg vil se hvad der sker med dem. For de er en fordærvet generation,+sønner man ikke kan stole på.+ ²¹ De har gjort mig vred* med noget der ikke engang er en gud;+de har krænket mig med deres værdiløse afguder.+ Derfor vil jeg gøre dem jaloux med noget der ikke engang er et folk;+jeg vil krænke dem med en tåbelig nation.+ ²² For min vrede har antændt en ild+som vil brænde helt til Gravens* dyb,+og den vil fortære jorden og dens afgrødeog sætte bjergenes grundvolde i flammer. ²³ Jeg vil sende mange ulykker over dem,jeg vil bruge alle mine pile på dem. ²⁴ De vil blive afkræftede af sult,+fortæret af brændende feber og ramt af bitter ødelæggelse.+ Jeg vil sende rovdyr mod dem+og giftige slanger der kryber i støvet. ²⁵ Udenfor vil et sværd gøre dem barnløse,+indenfor vil skrækken hærge+både ung mand og jomfru,spædbarn og gråhåret mand.+ ²⁶ Jeg ville have sagt: “Jeg spreder dem;jeg lader mindet om dem forsvinde blandt mennesker.” ²⁷ Men jeg frygtede fjendens reaktion,+for deres modstandere kunne misforstå det.+ De ville sige: “Vi har sejret ved egen kraft,+det var ikke Jehova der gjorde alt dette.” ²⁸ Israel er en nation uden fornuft,*og folket mangler forstand.+ ²⁹ Hvis bare de var kloge!+ Så ville de tænke over det.+ De ville overveje resultatet af deres handlinger.+ ³⁰ Hvordan kunne én forfølge 1.000,og to jage 10.000 på flugt?+ Kun hvis deres Klippe havde solgt dem+og Jehova havde overgivet dem til deres fjende. ³¹ For deres klippe er ikke som vores Klippe+– det har selv vores fjender indset.+ ³² For deres vinstok kommer fra Sodoma,fra Gomorras terrasser.+ Deres druer er giftige,deres klaser bitre.+ ³³ Deres vin er slangegift,kobraers frygtelige gift. ³⁴ Er dette ikke oplagret hos mig,deres handlinger forseglet i mit arkiv?+ ³⁵ Hævnen er min, og gengældelsen,+til den fastsatte tid når de mister fodfæstet,+for dagen for deres undergang er nær,og det der venter dem, vil komme hurtigt.’ ³⁶ For Jehova vil dømme sit folk,+og han vil have ondt af* sine tjenere+når han ser at deres styrke er aftagetog der kun er hjælpeløse og svage tilbage. ³⁷ Så vil han sige: ‘Hvor er deres guder,+den klippe de søgte tilflugt hos, ³⁸ som spiste fedtet fra deres slagtofre,*drak vinen fra deres drikofre?+ Lad dem stå frem og hjælpe dig. Lad dem blive dit tilflugtssted. ³⁹ Indse nu at det er mig der er Gud,+og at der ikke er andre guder end mig.+ Jeg dræber, og jeg gør levende.+ Jeg sårer,+ og jeg vil helbrede,+og ingen kan rive* nogen ud af min hånd.+ ⁴⁰ For jeg løfter min hånd mod himlenog sværger: “Så sandt jeg lever for evigt”+ ⁴¹ – når jeg hvæsser mit lynende sværdog gør mig klar til at eksekvere dom,+vil jeg hævne mig på mine modstandere+og gøre gengæld mod dem der hader mig. ⁴² Jeg vil beruse mine pile i blod,blodet af de faldne og tilfangetagne,og mit sværd vil æde kød,hovederne af fjendens ledere.’ ⁴³ Glæd jer sammen med hans folk, I nationer,+for han vil hævne sine tjeneres blod,+tage hævn over sine modstandere+og skaffe soning for* sit folks land.” ⁴⁴ Moses fremførte alle ordene i sangen foran folket+ sammen med Hosea,*+ Nuns søn. ⁴⁵ Da Moses havde sagt alt dette til hele Israel, ⁴⁶ tilføjede han: “I skal sørge for at I får alle de advarende ord jeg giver jer i dag,+ ned i hjertet så I kan befale jeres sønner at følge alle ordene i Loven.+ ⁴⁷ For det er ikke bare tomme ord, men det gælder jeres liv,+ og ved de ord kan I leve længe i det land som I går over Jordan for at indtage.” ⁴⁸ Samme dag sagde Jehova til Moses: ⁴⁹ “Gå op på Abarimbjerget,+ Nebobjerget,+ som ligger i Moab, over for Jeriko, og se ud over Kanaan, som jeg giver israelitterne.+ ⁵⁰ Du skal dø på det bjerg du går op på, og samles til dit folk,* ligesom din bror, Aron, der døde på bjerget Hor+ og blev samlet til sit folk. ⁵¹ I to var nemlig illoyale mod mig foran israelitterne ved Meribas vand+ i Kadesh i Zins ørken, for I helligede mig ikke foran Israels folk.+ ⁵² Du får lov til at se landet på afstand, men du kommer ikke ind i det land jeg giver Israels folk.”+