Ifølge Matthæus 10:1-42
Fodnoter
Studienoter
apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende, sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Grundbetydningen kommer tydeligt til udtryk i det Jesus siger i Joh 13:16, hvor det gengives “en der er sendt”.
Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.
Bartholomæus: Betyder “søn af Tolmai”. Man mener at han er den samme som Nathanael, der omtales af Johannes. (Joh 1:45, 46) En sammenligning af evangelierne viser at Matthæus og Lukas forbinder Bartholomæus og Filip på samme måde som Johannes forbinder Nathanael og Filip. – Mt 10:3; Lu 6:14.
skatteopkræveren: Matthæus, der har nedskrevet dette evangelium, var tidligere skatteopkræver og taler derfor ofte om tal og penges værdi. (Mt 17:27; 26:15; 27:3) Han er også mere specifik når det gælder tal. Han opdelte Jesus’ slægtsregister i tre afsnit med 14 generationer i hver (Mt 1:1-17) og nævnte syv anmodninger i bønnen Fadervor (Mt 6:9-13), syv illustrationer i Mt 13 og syv veråb i Mt 23:13-36. For flere oplysninger om udtrykket “skatteopkræver”, se studienote til Mt 5:46.
Matthæus: Også kendt som Levi. – Se studienoter til Mr 2:14; Lu 5:27.
Alfæus’ søn Jakob: Se studienote til Mr 3:18.
Thaddæus: I listen over apostle i Lu 6:16 og ApG 1:13 forekommer navnet Thaddæus ikke. I stedet finder vi “Jakobs søn Judas” eller “Judas, søn af Jakob” og må drage den konklusion at Thaddæus er et andet navn for den apostel som Johannes kalder “Judas, ikke Iskariot”. (Joh 14:22) Risikoen for at forveksle denne Judas med forræderen, Judas Iskariot, kan være grunden til at navnet Thaddæus nogle gange bliver brugt.
kananæeren: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Mr 3:18) Man mener at dette udtryk kommer af hebraisk eller aramæisk og betyder “zelot; ivrig”. Lukas omtalte denne Simon som “den ivrige” ved at bruge det græske ord zelotes, der også betyder “zelot; ivrig”. (Lu 6:15; ApG 1:13) Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.
Iskariot: Betyder muligvis “mand fra Kerijjot”. Judas’ far, Simon, kaldes også “Iskariot”. (Joh 6:71) Navnet er almindeligvis blevet forstået sådan at Simon og Judas kom fra Kerijjot-Hesron i Juda. (Jos 15:25) Hvis det forholder sig sådan, var Judas den eneste judæer blandt de 12 apostle, resten var galilæere.
forkynde: Dvs. udråbe en åben, offentlig proklamation. – Se studienote til Mt 3:1.
Himlenes rige er kommet nær: Se studienote til Mt 4:17.
spedalske: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.
blive hos dem: Se studienote til Mr 6:10.
hils: En almindelig jødisk hilsen lød: “Fred være med dig.” – Dom 19:20; Mt 10:13; Lu 10:5.
ryste støvet af jeres fødder: Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mr 6:11 og Lu 9:5. Markus og Lukas tilføjer ordene “for at vise at de er blevet advaret”, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth ved at ryste støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” (ApG 18:6) Sådanne handlinger var ikke ukendte for disciplene, for fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple.
Jeg siger jer: Se studienote til Mt 5:18.
det vil være lettere for: Se studienote til Lu 10:12.
Jeg: Eller “Se, jeg”. Se studienote til Mt 1:20.
forsigtige som slanger: At være forsigtig betyder her at være klog, fornuftig, skarpsindig. Ifølge zoologer er de fleste slanger sky og foretrækker at flygte frem for at angribe. Jesus advarer altså sine disciple og siger at de skal være på vagt over for modstandere og undgå potentielle farer når de er ude at forkynde.
alligevel uskyldige som duer: De to opfordringer Jesus gav disciplene (at de skulle være forsigtige og alligevel uskyldige), supplerer hinanden. (Se studienoten til forsigtige som slanger i dette vers). Det græske ord der her gengives med “uskyldige” (bogst.: “ublandede”, det vil sige “rene; ufordærvede”), bruges også i Ro 16:19 (“uskyldige med hensyn til det der er ondt”) og i Flp 2:15 (“pletfrie og uskyldige, børn af Gud”). Her i Mt 10:16 sigter ordet “uskyldige” åbenbart til det at være ærlige, ægte og oprigtige, at have rene motiver. Duen bruges som symbol på disse og lignende egenskaber i hebraiske idiomer og poetiske udtryk. (Høj 2:14; 5:2; se også studienote til Mt 3:16.) Det Jesus ville lære disciplene, var at når de blev forfulgt og var som får blandt ulve, måtte de kombinere slangers og duers træk og være forsigtige, kloge og vågne men også uskyldige og rene af hjertet, mennesker der ikke med rette kunne kritiseres. – Lu 10:3.
lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”, og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne og havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 23:34; Mr 13:9; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.
på grund af mit navn: Se studienote til Mt 24:9.
holder ud: Eller “har holdt ud”. – Se studienote til Mt 24:13.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
Beelzebul: Eller “Beelzebub”. Muligvis en ændret form af Baal-Zebub, der betyder “fluernes ejer (herre)”, den Baal filistrene i Ekron tilbad. (2Kg 1:3) Nogle græske håndskrifter anvender de alternative former Beelzeboul eller Beezeboul, der muligvis betyder “den ophøjede boligs ejer (herre)”, eller, hvis der er tale om et ordspil med det ikkebibelske hebraiske ord zevel (møg, gødning), “møgets ejer (herre)”. Som det fremgår af Mt 12:24, er dette en betegnelse for Satan, dæmonernes fyrste, eller hersker.
helt sikkert: Eller “hvor meget mere”. – Se studienote til Mt 7:11.
i lyset: Dvs. åbent, offentligt.
forkynde fra tagene: Et idiom der betyder “at proklamere offentligt”. På Bibelens tid havde husene flade tage, og herfra kunne man udråbe budskaber, og det man foretog sig her, ville hurtigt blive kendt blandt folk. – 2Sa 16:22.
sjælen: Eller “livet”, åbenbart muligheden for fremtidigt liv gennem en opstandelse. Det græske ord psyche og det tilsvarende hebraiske ord nefesh (som begge almindeligvis oversættes med “sjæl”) henviser slet og ret til (1) personer, (2) dyr eller (3) det liv som en person eller et dyr har. (1Mo 1:20; 2:7; 4Mo 31:28; 1Pe 3:20; også fodnoter) Eksempler hvor det græske psyche betyder “det liv som en person har”, findes i Mt 6:25; 10:39; 16:25, 26; Mr 8:35-37; Lu 12:20; Joh 10:11, 15; 12:25; 13:37, 38; 15:13; ApG 20:10. Sådanne skriftsteder hjælper os til at få den rigtige forståelse af det Jesus siger her. – Se Ordforklaring.
ham der kan ødelægge både sjæl og krop: Det er kun Gud der er i stand til at ødelægge en persons “sjæl” (i denne sammenhæng henviser det til personens mulighed for fremtidigt liv) eller oprejse ham til evigt liv. Dette er et eksempel på at det græske ord der oversættes med “sjæl”, henviser til noget dødeligt og forgængeligt. Flere eksempler findes i Mr 3:4; Lu 17:33; Joh 12:25; ApG 3:23.
Gehenna: Dvs. evig tilintetgørelse. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.
spurve: Det græske ord strouthion er diminutivformen der betegner alle småfugle, men det blev især brugt om spurve, som var de billigste fugle der blev solgt til føde.
for en lille mønt: Bogst.: “en assarion”. Det var det en arbejder kunne tjene på 45 minutter. (Se Tillæg B14). Ved denne lejlighed, da Jesus var på sin tredje rejse i Galilæa, sagde han at to spurve kostede en assarion. Ved en anden lejlighed, sandsynligvis omkring et år senere da han underviste i Judæa, sagde han at man for det dobbelte kunne købe fem spurve. (Lu 12:6) Når man sammenholder disse to beretninger, kan man se at spurve var så lidt værd at de handlende gav den femte med i købet uden beregning.
selv hårene på jeres hoved har Gud tal på: Det siges at vi mennesker i gennemsnit har over 100.000 hår på hovedet. At Jehova er opmærksom på så små detaljer, viser at han er stærkt interesseret i hver enkelt af Kristus’ disciple.
bære: Bogst.: “tage (op); gribe om”. Her brugt billedligt om at påtage sig det ansvar og acceptere de konsekvenser der følger med det at blive en discipel af Jesus.
torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. Dette er den første forekomst af det græske ord stauros. På klassisk græsk henviste det primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.
liv: Eller “sjæl”. Se Ordforklaring.
fordi han er profet: Bogst.: “i en profets navn”. I denne sammenhæng udtrykker det græske idiom “i nogens navn” anerkendelse af en profets stilling og gerning. – Se også studienote til Mt 28:19.
en profets belønning: De der tager imod og støtter Guds sande profeter, vil blive rigt belønnet. Et eksempel på det er beretningen om enken i 1Kg 17.
Medieindhold
Kæppe, stokke eller stave blev ofte brugt af fortidens hebræere til forskellige formål, for eksempel som støtte (2Mo 12:11; Zak 8:4; He 11:21), til at forsvare og beskytte sig med (2Sa 23:21), til at tærske med (Esa 28:27) og til at høste oliven. (5Mo 24:20; Esa 24:13) En madpose var en slags taske der som regel var af læder, og som man bar over skulderen. Rejsende, hyrder, landmænd og andre havde mad, tøj og andre ting i den. Da Jesus sendte sine apostle ud på en forkyndertur, gav han dem blandt andet instruktioner angående stave og madposer. Apostlene skulle tage af sted uden at lade sig distrahere ved at fremskaffe ekstra ting at tage med; Jehova ville sørge for dem. – Se studienoter til Lu 9:3 og 10:4 for at få en forklaring på hvordan detaljerne i Jesus’ instruktioner skal forstås.
Ulve (Canis lupus) i Israel går hovedsageligt på jagt om natten. (Hab 1:8) Ulve er glubske, forslugne, dristige og grådige, og de dræber ofte flere får end de kan spise eller slæbe med sig. I Bibelen bliver dyr og deres karakteristiske træk og vaner ofte brugt i overført betydning for at skildre både gode og dårlige egenskaber. I den profeti som Jakob udtalte på sit dødsleje, bliver Benjamins stamme for eksempel omtalt i overført betydning som en der kæmper som en ulv. (1Mo 49:27) Men i de fleste tilfælde bruges ulven til at skildre dårlige træk, som vildskab, grådighed, ondskab og snuhed. Blandt dem der bliver beskrevet som ulve, er falske profeter (Mt 7:15), ondskabsfulde modstandere af de kristnes forkyndelse (Mt 10:16; Lu 10:3) og falske lærere der indefra ville udgøre en trussel mod den kristne menighed (ApG 20:29, 30). Hyrder var meget opmærksomme på at ulve var farlige. Jesus talte om en “lejet mand” der “ser ulven komme og forlader fårene og flygter”. I modsætning til den lejede mand der ‘ikke bekymrede sig om fårene’, er Jesus “den rigtige hyrde” der “giver sit liv for fårene”. – Joh 10:11-13.
Den mest grusomme pisk var den der blev kaldt flagellum. Den bestod af et skaft som der var fastgjort flere snore eller læderstrimler til. Strimlerne var forsynet med takkede benstumper eller metalstykker for at gøre slagene mere smertefulde.
Der foregik mange aktiviteter på hustagene. Måske samlede faren husstanden på taget for at tale sammen om Jehova. Under løvhyttefesten rejste man løvhytter på hustagene. (3Mo 23:41, 42; 5Mo 16:13-15) Man tørrede hør deroppe. (Jos 2:6) Nogle gange sov folk på taget. (1Sa 9:25, 26) Alt hvad man foretog sig på taget, kunne let ses af andre. (2Sa 16:22) Og en meddelelse som blev givet fra hustaget, kunne hurtigt blive modtaget af naboerne og dem der gik forbi på vejen.
Hinnomdalen, på græsk kaldet Gehenna, er en dal S og SV for oldtidens Jerusalem. På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så den var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse.
Spurve var de billigste af alle de fugle der blev solgt til føde. Man kunne købe to af dem for det man tjente på 45 minutter. Det græske ord kunne betegne en lang række småfugle, derunder den almindelige gråspurv (Passer domesticus biblicus) og den spanske spurv (Passer hispaniolensis), som der stadig findes mange af i Israel.