Ifølge Matthæus 11:1-30
Fodnoter
Studienoter
undervise og forkynde: Se studienote til Mt 4:23.
omkringliggende byer: Henviser åbenbart til de jødiske byer i området (Galilæa).
Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.
den der kommer: Dvs. Messias. – Sl 118:26; Mt 3:11; 21:9; 23:39.
spedalske: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.
Se: Se studienote til Mt 1:20.
Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.
Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. – Se studienote til Mt 3:1.
det mål folk kæmper for at nå ... de som kæmper: Der bliver her brugt to beslægtede græske ord der henleder tanken på en kraftanstrengelse eller bestræbelse. Nogle bibeloversættere har opfattet dem som værende negative (som om man reagerer med eller lider under vold), men sammenhængen og den eneste anden forekomst af det græske udtryk i Bibelen, som vi finder i Lu 16:16, gør at man logisk må slutte at udtrykkene skal forstås positivt, at man “stræber efter noget med stor entusiasme; brændende søger efter”. Ordene beskriver tydeligvis de kraftanstrengelser eller bestræbelser som de der reagerer på Johannes Døbers forkyndelse gør sig, og giver dem udsigt til at få del i Guds rige.
Profeterne og Loven: Den omvendte rækkefølge af det almindeligt anvendte udtryk, “Loven og Profeterne” (Mt 5:17; 7:12; 22:40; Lu 16:16), forekommer kun denne ene gang. Udtrykket henviser tydeligvis til det samme (se studienote til Mt 5:17), selvom Skrifternes profetiske aspekt synes at blive betonet mere her. Men også Loven siges at have profeteret, og det understreger dens profetiske karakter.
Elias: Kommer af det hebraiske navn der betyder “min Gud er Jehova”.
slog ikke jer selv af sorg: En person ville gentagne gange slå hænderne mod brystet som tegn på stor sorg eller skyldfølelse og anger. – Esa 32:12; Na 2:7; Lu 23:48.
hverken spiser eller drikker: Dette hentyder tydeligvis til den asketiske måde Johannes levede på, som indbefattede faste såvel som at leve i overensstemmelse med kravene til nasiræere om at afholde sig fra alkoholiske drikke. – 4Mo 6:2-4; Mt 9:14, 15; Lu 1:15; 7:33.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.
visdommen ses tydeligt af resultaterne: Eller: “er retfærdiggjort af sine gerninger”. Her bliver visdommen personificeret og omtalt som om den kunne udføre nogle gerninger. I parallelberetningen i Lu 7:35 bliver visdommen (i grundteksten) omtalt som om den har “børn”. Visdommens resultater, eller børn – alt det Johannes Døber og Jesus har sagt og gjort – viser at alle beskyldninger man har rettet mod de to mænd, er falske. Jesus siger i realiteten: ‘Hvis I ser på vores retfærdige gerninger og adfærd, vil I forstå at anklagen er falsk.’
Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.
himlen: Her brugt i overført betydning om en meget ophøjet stilling.
Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. (Se Ordforklaring: “Graven”). Her brugt billedligt for at vise den fornedrelse der ville overgå Kapernaum.
dig: På græsk står stedordet “dig” i flertal.
det vil være lettere for: Se studienote til Lu 10:12.
for dig: På græsk står stedordet “dig” i ental og henviser tydeligvis til byen.
for små børn: Eller “nogle der er som børn”, dvs. nogle der har en ydmyg og lærevillig indstilling.
overbebyrdede: De mennesker Jesus indbød til at komme til ham, var “overbebyrdede” af bekymringer og hårdt arbejde. Deres tilbedelse af Jehova var blevet en tung byrde på grund af de menneskeskabte traditioner der var blevet føjet til Moseloven. (Mt 23:4) Selv sabbatten, en dag hvor det var meningen at man skulle få nye kræfter, var blevet en byrde. – 2Mo 23:12; Mr 2:23-28; Lu 6:1-11.
jeg vil give jer ny styrke: Det græske ord for “give ny styrke” kan både have at gøre med hvile (Mt 26:45; Mr 6:31) og med at blive befriet for hårdt slid så man kan komme til kræfter igen. (2Kt 7:13; Flm 7) Sammenhængen viser at når man tager Jesus’ “åg” (Mt 11:29) på sig, indebærer det tjeneste, ikke hvile. Det græske udsagnsord med Jesus som grundled indeholder den tanke at han vil give de trætte nye kræfter og ny energi så de vil få lyst til at tage hans lette og skånsomme åg på sig.
Tag mit åg på jer: Jesus brugte ordet “åg” billedligt om det at underordne sig myndighed og ledelse. Hvis det var et dobbeltåg han tænkte på, et som Gud havde lagt på ham, så indbød han sine disciple til at komme ind under åget sammen med ham, og han ville hjælpe dem med at bære det. I så fald kunne udtrykket gengives: “Kom ind under mit åg sammen med mig.” Hvis åget er et som Jesus selv lægger på andre, er der tale om at underordne sig Kristus’ myndighed og ledelse som en discipel af ham. – Se Ordforklaring: “Åg”.
mild: Se studienote til Mt 5:5.
ydmyg: Det græske ord der her er oversat med “ydmyg”, leder tanken hen på det at sætte sig selv lavt og være beskeden. Vores symbolske hjertetilstand kommer til udtryk i vores holdning eller indstilling til Gud og andre mennesker.
ny styrke: Eller “ny styrke for jeres sjæle”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
Medieindhold
Da Jesus omtalte dem der boede i “kongelige paladser” (Lu 7:25) eller “kongepaladser” (Mt 11:8), kan det have fået tilhørerne til at tænke på de mange luksuriøse pladser Herodes den Store havde bygget. På fotografiet kan man se resterne af en lille del af et vinterpalads han byggede i Jeriko. I denne bygning var der en modtagelseshal der målte 29x19 m med søjlegang og gårdspladser som havde søjlegange og var omgivet af mange værelser, og der var også et badehus med opvarmnings- og nedkølningsanlæg. Til paladset hørte en have i flere niveauer. Paladset kan have været brændt ned under et oprør der fandt sted nogle få årtier inden Johannes Døber begyndte sin tjeneste, og det blev genopbygget af Herodes’ søn, Arkelaos.
Fløjter på Bibelens tid kunne blandt andet være lavet af sivrør, knogler eller elfenben. Fløjten var et af de mest populære musikinstrumenter og blev anvendt til glædelige begivenheder som fester og bryllupper. (1Kg 1:40; Esa 5:12; 30:29) Børn der legede på torvene, spillede også på fløjte. Der blev også spillet på fløjte ved sørgelige begivenheder. Professionelle grædekoner fulgtes ofte med fløjtespillere der spillede sørgemusik. På billedet ses et stykke af en fløjte der blev fundet i Jerusalem i et lag af murbrokker og dateres til da templet blev ødelagt af romerne. Den er ca. 15 cm lang og sandsynligvis lavet af en knogle fra forbenet på en ko.
Et torv eller en markedsplads kunne ligge ved en vej, som den der vises her. Ofte lagde sælgerne så mange varer ud på gaden at de var i vejen for trafikken. De lokale folk kunne her købe ting til husholdningen, for eksempel friske madvarer, men også lertøj og dyre genstande af glas. Fordi man ikke havde mulighed for at opbevare maden køligt, måtte folk købe ind på torvet hver dag. Når de kom, kunne de høre nyheder fra rejsende købmænd og andre besøgende, børnene kunne lege, og de arbejdsløse kunne vente på at nogen ville hyre dem. Jesus helbredte syge, og Paulus forkyndte på et torv. (ApG 17:17) De stolte skriftlærde og farisæere elskede at man lagde mærke til dem og hilste på dem på disse offentlige steder.
Panoramabilledet i videoen er taget fra udsigtspunktet Ofir, i nærheden af den nordøstlige bred af Galilæas Sø. Korazin (2) lå kun 3 km fra det sted hvor man mener at fortidens Kapernaum (1) var placeret. Jesus havde tilsyneladende base i Kapernaum under sin omfattende forkyndervirksomhed i Galilæa der varede i mere end to år. Apostlene Peter og Andreas boede i Kapernaum, og Matthæus’ skattekontor lå der eller tæt ved. (Mr 1:21, 29; 2:1, 13, 14; 3:16; Lu 4:31, 38) Peter og Andreas, og også Filip, var oprindelig fra den nærliggende by Betsajda (3). (Joh 1:44) Jesus udførte mange mirakler i eller i nærheden af disse tre byer. – Se Tillæg A7-D, Kort 3B og A7-E, Kort 4.
Byerne Korazin og Betsajda lå nær Kapernaum, hvor Jesus havde base i forbindelse med sin over to år lange tjeneste i Galilæa. De jødiske indbyggere i de to byer så Jesus udføre mirakler som ville have fået de afgudsdyrkende indbyggere i Tyrus og Sidon til at angre. For eksempel var det ved Betsajda Jesus sørgede for mad til mere end 5.000 og senere helbredte en blind mand. – Mt 14:13-21; Mr 8:22; Lu 9:10-17.
Åget kunne være en stang eller ramme af træ der var tilpasset en persons skuldre, og som man brugte til at bære to byrder der blev hængt op i hver sin ende af åget. Det kunne også være en stang eller ramme af træ der blev anbragt på nakken af to trækdyr som skulle trække noget tungt.