Ifølge Matthæus 20:1-34
Fodnoter
Studienoter
at hyre arbejdere: Nogle arbejdere blev hyret til hele høstperioden, andre for en dag ad gangen alt efter hvad der var behov for.
denar: En romersk sølvmønt der vejede ca. 3,85 gram og havde et billede af kejseren på den ene side. Som dette vers viser, fik en landarbejder på Jesus’ tid almindeligvis en denar for en arbejdsdag på 12 timer. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.
omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.
Omkring den sjette ... time: Dvs. ca. kl. 12. – Se studienote til Mt 20:3.
den niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.
omkring den 11. time: Dvs. ca. kl. 17. – Se studienote til Mt 20:3.
er du misundelig: Bogst.: “er dit øje ondt”. (Se studienote til Mt 6:23). Ordet “øje” bliver her brugt i billedlig forstand og står for en persons intentioner, tilbøjeligheder eller følelser. – Se også fodnoten til “misundelse” i Mr 7:22.
god: Eller “gavmild”. I denne sammenhæng er godhed direkte forbundet med gavmildhed.
På vej op: Selvom nogle få håndskrifter indeholder tanken om at Jesus “skulle til at gå op”, er der ifølge flere håndskrifter større belæg for denne gengivelse.
op til Jerusalem: Byen lå omkring 750 m over havets overflade, så mange steder i Bibelen står der at man tog “op til Jerusalem” for at tilbede. (Mr 10:32; Lu 2:22; Joh 2:13; ApG 11:2) Jesus og hans disciple var på vej op fra Jordandalen (se studienote til Mt 19:1), som på det laveste punkt er ca. 400 m under havets overflade. Derfor var der tale om en stigning på omkring 1.000 m for at komme op til Jerusalem.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
pælfæste: Eller “henrette ... på en pæl”. Dette er den første af over 40 forekomster af det græske udsagnsord stauroo i De Kristne Græske Skrifter. Udsagnsordet kommer af det græske navneord stauros, der gengives med “torturpæl”. (Se studienoter til Mt 10:38; 16:24; 27:32 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Udsagnsordet anvendes i Septuaginta i Est 7:9, hvor der blev givet befaling om at hænge Haman op på en pæl der var over 20 m høj. På klassisk græsk betød det “at indhegne med pæle, at lave en palisade eller et pæleværk”.
Zebedæus’ sønners mor: Det vil sige moren til apostlene Jakob og Johannes. Ifølge Markus’ beretning var det Jakob og Johannes der henvendte sig til Jesus. (Mr 10:35) Det ser ud til at ønsket stammede fra dem selv, men at de fik deres mor, Salome (der muligvis var moster til Jesus), til at fremføre anmodningen. – Mt 27:55, 56; Mr 15:40, 41; Joh 19:25.
bøjede sig respektfuldt: Eller “viste ham ærbødighed; knælede respektfuldt”. – Se studienoter til Mt 8:2; 18:26.
den ene ved din højre side og den anden ved din venstre: Se studienote til Mr 10:37.
I ved ikke hvad I beder om: Sammenhængen og det at de græske udsagnsord står i flertal, viser at Jesus nu ikke henvender sig til kvinden, men til hendes to sønner. – Mr 10:35-38.
drikke det bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Sl 11:6; 16:5; 23:5) At “drikke det bæger” betyder her at underordne sig Guds vilje. I dette tilfælde sigter ordet “bæger” ikke kun til Jesus’ lidelser og død under de falske anklager for blasfemi, men også til hans opstandelse til udødeligt liv i himlen.
spiller herrer over dem: Se studienote til Mr 10:42.
tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).
ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene: Se studienote til Mt 20:26.
liv: Det græske ord psyche, der traditionelt gengives med “sjæl”, anvendes her i betydningen “liv”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
løsesum: Det græske ord lytron (der kommer af udsagnsordet lyo, der betyder “at løse; at slippe fri”) anvendes især af ikkebibelske græske forfattere om den pris eller løsesum som krigsfanger eller slaver blev købt fri med. Det forekommer to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i Mr 10:45. Det beslægtede ord antilytron finder vi i 1Ti 2:6, hvor det er gengivet “dækkende løsesum”. Andre beslægtede ord er lytroomai, der betyder “at udfri; at købe fri” (Tit 2:14; 1Pe 1:18; også fodnoter), og apolytrosis, der kan gengives “befriet med en løsesum” (Ef 1:7; Kol 1:14; He 9:15; 11:35; Ro 3:24; 8:23). – Se Ordforklaring.
Jeriko: Den første kanaanæiske by V for Jordanfloden som blev indtaget af israelitterne. (4Mo 22:1; Jos 6:1, 24, 25) På Jesus’ tid var der blevet bygget en ny by ca. 2 km S for den gamle by. Det kan være forklaringen på hvorfor der i Lu 18:35 står angående den samme begivenhed at “Jesus nu nærmede sig Jeriko”. Måske udførte Jesus miraklet da han gik ud af den jødiske by og nærmede sig den romerske by, eller omvendt. – Se Tillæg B4 og B10.
To blinde mænd: Markus og Lukas omtaler kun én blind mand og fokuserer på Bartimæus, hvis navn oplyses i Markus’ beretning. (Mr 10:46; Lu 18:35) Matthæus er mere specifik når det drejer sig om antallet af blinde mænd.
Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser de to blinde mænd at de åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25.
inderligt ondt af: Eller “dyb medfølelse med”. – Se studienote til Mt 9:36.
Medieindhold
Et torv eller en markedsplads kunne ligge ved en vej, som den der vises her. Ofte lagde sælgerne så mange varer ud på gaden at de var i vejen for trafikken. De lokale folk kunne her købe ting til husholdningen, for eksempel friske madvarer, men også lertøj og dyre genstande af glas. Fordi man ikke havde mulighed for at opbevare maden køligt, måtte folk købe ind på torvet hver dag. Når de kom, kunne de høre nyheder fra rejsende købmænd og andre besøgende, børnene kunne lege, og de arbejdsløse kunne vente på at nogen ville hyre dem. Jesus helbredte syge, og Paulus forkyndte på et torv. (ApG 17:17) De stolte skriftlærde og farisæere elskede at man lagde mærke til dem og hilste på dem på disse offentlige steder.
Den mest grusomme pisk var den der blev kaldt flagellum. Den bestod af et skaft som der var fastgjort flere snore eller læderstrimler til. Strimlerne var forsynet med takkede benstumper eller metalstykker for at gøre slagene mere smertefulde.