lignelser: Eller “illustrationer”. – Se studienote til Mt 13:3.

bryllupstøj: Det var et kongeligt bryllup, og det er sandsynligt at værten sørgede for en særlig klædning til sine gæster ved en sådan lejlighed. Hvis dette var tilfældet, var det et tegn på manglende respekt ikke at have den på.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

fange ham: Bogst.: “indfange ham”, som en fugl i et net. (Se også Præ 9:12, hvor der i Septuaginta anvendes det samme græske jagtudtryk for at gengive et hebraisk ord der betyder “at fange med en fælde; at indfange”). Farisæerne benyttede sig af smiger og underfundige spørgsmål (Mt 22:16, 17) ene og alene i den hensigt at få Jesus til at svare noget de kunne bruge imod ham.

tilhængere af Herodes’ parti: Se Ordforklaring.

skat: Eller “kopskat”. En årlig skat, der sandsynligvis svarede til en denar, eller en dagløn, som romerne pålagde alle der var blevet registreret ved folketælling. – Lu 2:1-3.

kejseren: Under Jesus’ jordiske tjeneste var det Tiberius der var kejser, men udtrykket hentydede ikke kun til den siddende kejser. “Kejseren” kunne også henvise til den romerske øvrighed, staten, og dens indsatte repræsentanter, som Paulus kalder “de højere myndigheder”, og Peter kalder “kongen” og hans “statholdere”. – Ro 13:1-7; 1Pe 2:13-17; Tit 3:1; se Ordforklaring.

Hyklere: Se studienote til Mt 6:2.

denar: Denne romerske sølvmønt som havde et billede af kejseren på den ene side, var den mønt romerne krævede at jøderne betalte kopskat med. (Mt 22:17) Da Jesus var på jorden, fik en landarbejder almindeligvis en denar for en arbejdsdag på 12 timer, og i De Kristne Græske Skrifter blev andre værdier ofte angivet i denarer. (Mt 20:2; Mr 6:37; 14:5; Åb 6:6) Der blev anvendt mange forskellige kobber- og sølvmønter i Israel, deriblandt sølvmønter der var fremstillet i Tyrus, som man betalte tempelskatten med. Men når man skulle betale skat til Rom, brugte man tydeligvis en sølvdenar, som var præget med et billede af kejseren. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.

billede og titel: På den tid var der på forsiden af en almindelig denar et billede af den laurbærkronede romerske kejser Tiberius, der regerede fra år 14 til år 37 e.v.t., og en inskription på latin: “Kejser Tiberius Augustus, søn af den guddommelige Augustus.” – Se også Tillæg B14.

giv: Eller “tilbagebetal”. Bogst.: “giv ... tilbage”. Kejseren sørgede for at der blev fremstillet mønter, så han havde ret til at kræve nogle af dem tilbage. Men kejseren havde ikke ret til at kræve at en person viede sit liv til ham. Gud er den der giver mennesker “liv og ånde og alting”. (ApG 17:25) Så det er kun Gud man kan vie sit liv og hele sit hjerte til, for han er den eneste der har ret til at kræve udelt hengivenhed.

kejseren det der er kejserens: Jesus’ svar her (og i parallelberetningerne i Mr 12:17 og Lu 20:25) er det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus omtaler den romerske kejser. “Det der er kejserens”, indbefatter både betaling for de tjenesteydelser som de verdslige myndigheder giver, og den ære og relative underkastelse man har pligt til at vise sådanne myndigheder. – Ro 13:1-7.

Gud det der er Guds: Dette omfatter et menneskes helhjertede tilbedelse, helhjertede kærlighed og fuldstændige og loyale lydighed. – Mt 4:10; 22:37, 38; ApG 5:29; Ro 14:8.

opstandelse: Det græske ord anastasis betyder bogstaveligt “at rejse sig; at stå op”. Det forekommer omkring 40 gange i De Kristne Græske Skrifter når der er tale om en opstandelse fra de døde. (Mt 22:31; ApG 4:2; 24:15; 1Kt 15:12, 13) I Septuaginta anvendes anastasis som udsagnsord i Esa 26:19 for at gengive det hebraiske udsagnsord “at leve” der hvor der står: “Dine døde skal leve”. – Se Ordforklaring.

efterlod han sin hustru til sin bror: Se studienote til Mr 12:21.

Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.

opstandelse: Se studienote til Mt 22:23.

hvad Gud sagde: Jesus henviser her til en samtale mellem Moses og Jehova der fandt sted omkring år 1514 f.v.t. (2Mo 3:2, 6) På det tidspunkt havde Abraham været død i 329 år, Isak i 224 og Jakob i 197 år. Alligevel sagde Jehova ikke: ‘Jeg var deres Gud.’ Han sagde: ‘Jeg er deres Gud.’ – Mt 22:32.

Han er ikke de dødes ... Gud: I de ældste og mest pålidelige håndskrifter er der belæg for denne ordlyd, men i nogle håndskrifter gentages ordet “Gud” og kan gengives: “Gud er ikke de dødes Gud.” Det er sådan det står i nogle bibeloversættelser. En oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J¹⁸ i Tillæg C) anvender her tetragrammet og kan gengives: “Jehova er ikke de dødes Gud.” – Se også 2Mo 3:6, 15.

men de levendes Gud: Se studienote til Mr 12:27.

havde lukket munden på: Det græske udsagnsord kan også oversættes med “at bringe til tavshed” (bogst.: “at give mundkurv på”). Det var et passende udtryk i betragtning af det hykleriske spørgsmål der var blevet stillet. Jesus’ svar var så uigendriveligt at saddukæerne ikke kunne finde på mere at sige. – 1Pe 2:15.

Du skal elske: Det græske ord der her er oversat med “elske”, er agapao. Dette udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) forekommer mere end 250 gange i De Kristne Græske Skrifter. I 1Jo 4:8 anvendes navneordet agape i sætningen “Gud er kærlighed”, og i Bibelen omtales Gud som det ypperste eksempel i at vise en uselvisk kærlighed der er ledet af principper. Guds kærlighed kommer til udtryk på en betænksom og aktiv måde. Den indbefatter engagement og handling, ikke blot følelser. Mennesker der viser en sådan kærlighed, gør det som følge af et bevidst valg fordi de ønsker at efterligne Gud. (Ef 5:1) Det er derfor at mennesker kan få befalingen om at vise kærlighed, som det er tilfældet i de to største bud, der er henvist til i denne passage. Jesus citerer her fra 5Mo 6:5. I De Hebraiske Skrifter er det hebraiske udsagnsord ahev eller ahav (at elske) og navneordet ahavah (kærlighed) de ord der oftest bruges for at betegne kærlighed. De indeholder mange af de samme aspekter som de græske ord der er nævnt ovenfor. Når det drejer sig om at elske Jehova, udtrykker disse ord en persons ønske om at være fuldstændigt viet til Gud og tjene ham helhjertet. Jesus viste denne form for kærlighed til fuldkommenhed. Han viste at det at elske Gud, indbefatter mere end blot en følelse. Det indvirker på hele personens liv og har indflydelse på alle hans tanker, ord og handlinger. – Se studienote til Joh 3:16.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:5 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hjerte: Når ordet bruges billedligt, hentyder det som regel til alt det der udgør det indre menneske. Men når det nævnes sammen med “sjæl” og “sind”, har det en mere specifik betydning og henviser til personens følelser, ønsker og stemninger. De tre ord der nævnes her (hjerte, sjæl og sind), er ikke helt adskilte men overlapper hinanden i betydning. Det giver den stærkest tænkelige understregning af at mennesket skal elske Gud helt og fuldt.

sjæl: Eller “hele din person”. – Se Ordforklaring.

sind: Dvs. forstand eller tænkeevne. Et menneske må bruge sit sind og sine forskellige evner for at lære Gud at kende og få større kærlighed til ham. (Joh 17:3; Ro 12:1) Her citeres der fra 5Mo 6:5, hvor der i den hebraiske tekst bruges tre udtryk: ‘hjerte, sjæl og styrke’. Men i den græske tekst i Matthæusevangeliet bruges ordet for “sind”, og ikke ordet for “styrke”. Der kan være flere grunde til dette. For det første: På hebraisk var der ikke noget specifikt ord for “sind”, men det som ordet dækker, blev ofte beskrevet med ordet “hjerte”. Når ordet bruges billedligt, henviser det til hele et menneskes indre; det indbefatter menneskets tanker, følelser, holdninger og motiver. (5Mo 29:4; Sl 26:2; 64:6; se studienote til hjerte i dette vers). Når ordet for “hjerte” forekommer i den hebraiske tekst, bruger den græske Septuaginta derfor ofte det græske ord for “sind”. (1Mo 8:21; Ord 2:10; Esa 14:13) En anden grund til at Matthæus brugte det græske ord for “sind” i stedet for “styrke” da han citerede fra 5Mo 6:5, kan være at det hebraiske ord der gengives med “styrke” [eller “virkekraft”, fdn.], kan hentyde til mentale eller intellektuelle evner såvel som til fysisk styrke. Uanset hvordan det forholder sig, kan denne overlapning i betydning være med til at forklare hvorfor de der skrev evangelierne, ikke brugte nøjagtigt det samme ord som på hebraisk når de citerede fra 5. Mosebog. – Se studienoter til Mr 12:30; Lu 10:27.

Derefter kommer der et: Jesus’ direkte svar på farisæerens spørgsmål er gengivet i Mt 22:37, men nu går Jesus et skridt videre. Efter at have besvaret det oprindelige spørgsmål citerer han et andet bud (3Mo 19:18) og understreger derved at de to bud er uløseligt forbundet med hinanden, og at hele Loven og Profeterne kan opsummeres i dem. – Mt 22:40.

medmenneske: Det græske ord for “medmenneske”, eller “næste” (bogst.: “den der er nær”), kan betyde mere end en der bare er i nærheden, for eksempel en nabo. Det kan omfatte alle som en person kommer i berøring med. – Lu 10:29-37; Ro 13:8-10; se studienote til Mt 5:43.

hele Loven og Profeterne: Se studienote til Mt 5:17.

bygger på: Det græske udsagnsord der bogstaveligt betyder “at hænge på”, bruges her i overført betydning og er derfor oversat med “bygger på”. Jesus viste med disse ord at alle De Hebraiske Skrifter, og ikke kun Loven med De Ti Bud, bygger på kærlighed. – Ro 13:9.

Kristus: Eller “Messias”. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

under inspiration: Bogst.: “i ånd[en]”. Dvs. inspireret af, eller under indflydelse af, Guds ånd. – Se Ordforklaring: “Ånd”.

Jehova: I dette citat fra Sl 110:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

under dine fødder: Dvs. underlagt din myndighed.