Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.

afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Jesus’ profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. Med undtagelse af nogle få dele af muren blev byen jævnet med jorden.

Oliebjerget: Dette bjerg lå Ø for Jerusalem med Kedrondalen mellem det og byen. Fra dette højtliggende punkt kunne Jesus og hans disciple “Peter, Jakob, Johannes og Andreas” (Mr 13:3, 4) tydeligt se byen og templet.

nærværelse: Det græske ord parousia (i mange oversættelser gengivet med “komme”) betyder bogstaveligt “det at være ved siden af”. Det henviser til en nærværelse der strækker sig over en periode, ikke bare til et komme eller en ankomst. Vi får et fingerpeg om betydningen af parousia i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. I Flp 2:12 anvender Paulus dette græske ord til at beskrive at han ‘havde været sammen med’ brødrene som modsætning til at han nu ‘ikke var sammen med dem’.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

verdensordningen: Eller “tidsalderen”. Her henviser det græske ord aion til den nuværende tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

Kristus: Græsk: ho Christos. Titlen “Kristus” svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Den jødiske historiker Josefus fortæller at der i det første århundrede e.v.t. fremstod nogle der hævdede at være profeter eller befriere, som lovede udfrielse fra romernes undertrykkelse. Deres tilhængere betragtede dem øjensynligt som politiske messiasser.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

nation: Det græske ord ethnos har en bred betydning og kan henvise til mennesker der lever inden for bestemte politiske eller geografiske grænser, som for eksempel et land, men det kan også henvise til en etnisk gruppe. – Se studienote til Mt 24:14.

gå i krig: Eller “vil blive bragt til at rejse sig; vil blive ansporet til”. Her indeholder det græske ord tanken om “at gå mod nogen i fjendskab” og kan også gengives “gribe til våben”.

store lidelser: Det græske ord der er oversat med “store lidelser”, henviser bogstaveligt til den intense smerte, de veer, en kvinde har når hun føder. Her bruges ordet om lidelser generelt, men der kan ligge det i det at de forudsagte trængsler og lidelser ligesom fødselsveer vil øges i frekvens, intensitet og varighed op til den tid med store trængsler der nævnes i Mt 24:21.

på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her at folk vil hade hans disciple på grund af det hans navn står for, dvs. hans stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Se studienote til Joh 15:21.

falde fra troen: Eller “blive bragt til at snuble”. I De Kristne Græske Skrifter henviser det græske ord skandalizo til at snuble i overført betydning, hvilket kunne indbefatte det at synde eller få en anden til at synde. Sådan som ordet bruges i Bibelen, kan synden bestå i at man bryder en af Guds morallove, mister troen eller godtager falske lærepunkter. I denne sammenhæng kan udtrykket også gengives med “blive ført ud i synd”. Det græske ord kan også forekomme i betydningen “at blive stødt”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

ondskaben: Bogst.: “lovløsheden”. Det græske ord indeholder tanken om at overtræde eller foragte love, at man opfører sig som om der ikke var nogen love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. – Mt 7:23; 2Kt 6:14; 2Ts 2:3-7; 1Jo 3:4.

de fleste: I nogle bibler er dette udtryk gengivet med “mange” i bred betydning, men der er egentlig tale om “flertallet” af dem der er blevet påvirket af “falske profeter” og “ondskaben”, som er omtalt i Mt 24:11, 12.

holder ud: Eller “har holdt ud”. Det græske udsagnsord der er oversat med “at holde ud” (hypomeno), betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bliver ofte brugt i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. (Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11) I denne sammenhæng henviser det til at fastholde en kristen livsstil på trods af modstand og prøvelser. – Mt 24:9-12.

enden: Se studienoter til Mt 24:6, 14.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggelos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

Riget: Dvs. Guds rige. I De Kristne Græske Skrifter er “den gode nyhed” (se den forrige studienote om den gode nyhed i dette vers) tæt forbundet med Guds rige, som var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelse og undervisningsarbejde. – Se studienoter til Mt 3:2; 4:​23; Lu 4:43.

forkyndt: Eller “bekendtgjort offentligt”. – Se studienote til Mt 3:1.

hele verden ... alle nationer: Begge udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. (Lu 2:1; ApG 24:5) Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

så alle nationer kan høre den: Eller “til et vidnesbyrd for alle nationerne”. Det græske ord martyrion (vidnesbyrd; vidneudsagn) og græske ord der er beslægtede med det, henviser ofte til at gengive fakta eller beskrive begivenheder i forbindelse med en sag. (Se studienote til ApG 1:8). I denne passage forudsiger Jesus at der vil blive aflagt et globalt vidnesbyrd om hvad Guds rige vil udrette, og der vil blive fortalt om begivenheder der har relation til Riget. Jesus indikerer at selve det globale arbejde med at forkynde om Riget ville være en vigtig del af “tegnet på [hans] nærværelse”. (Mt 24:3) Det faktum at det ville blive til et vidnesbyrd for alle nationerne, er ikke ensbetydende med at alle nationerne ville blive omvendt til den sande kristendom – kun at de ville høre vidnesbyrdet.

enden: Eller “den fuldstændige ende”, “den absolutte ende”. – Se studienoter til Mt 24:3, 6.

afskyeligheden der ødelægger: Daniel forudsagde at ‘afskyelighederne’ ville være forbundet med ødelæggelse. (Da 9:27; 11:31; 12:11) Jesus indikerer her at “afskyeligheden der ødelægger” ikke havde vist sig endnu, det ville først ske i fremtiden. Og 33 år efter at Jesus døde, blev de kristne vidne til den første opfyldelse af denne profeti da de så afskyeligheden stå på et helligt sted. I parallelberetningen i Lu 21:20 står der: “Når I ser Jerusalem omringet af hære, ved I at byen snart vil blive ødelagt.” I år 66 e.v.t. blev “den hellige by”, Jerusalem, et sted jøderne betragtede som helligt, og som var centrum for en jødisk opstand mod Rom, omringet af hedenske romerske hære. (Mt 4:5; 27:53) Opmærksomme kristne, der indså at den romerske hær med dens afguderiske felttegn var “afskyeligheden”, betragtede det som tegnet på at tiden var inde til at “flygte til bjergene”. (Mt 24:15, 16; Lu 19:43, 44; 21:20-22) Efter at de kristne var flygtet, ødelagde romerne både byen og nationen. Jerusalem blev jævnet med jorden i år 70 e.v.t., og den sidste jødiske fæstning, Masada, faldt for romernes hånd i år 73 e.v.t. (Se også Da 9:25-27). Når vi ser på den første opfyldelse af denne profeti, kan vi se at det gik nøjagtigt som det var forudsagt, og det faktum gør at vi kan have fuld tillid til at den større opfyldelse også vil finde sted, og vil kulminere med at Jesus vil “komme på himlens skyer med magt og stor herlighed”. (Mt 24:30) Mange lukker dog øjnene for Jesus’ udtalelse om at Daniels profeti ville blive opfyldt efter at Jesus havde været på jorden, og de følger den jødiske tradition hvor udtrykket “afskyeligheden der ødelægger” forbindes med en begivenhed i år 168 f.v.t., hvor den syriske kong Antiokos IV (Epifanes) vanhelligede Jehovas tempel i Jerusalem. Antiokos prøvede at udrydde tilbedelsen af Jehova og byggede endda et alter oven på Jehovas store alter og ofrede svin på altret til ære for den hedenske, olympiske gud Zeus. (Se studienote til Joh 10:22). I den apokryfe 1. Makkabæerbog (1:54) finder man et udtryk der svarer til det der findes i Daniels Bog (hvor afskyeligheder forbindes med ødelæggelse), og som kædes sammen med begivenheden i år 168 f.v.t. Men den jødiske tradition og beretningen i 1. Makkabæerbog er menneskers fortolkninger, ikke inspirerede åbenbaringer. Der er ingen tvivl om at Antiokos’ vanhelligelse af templet fik folk til at føle afsky, men hans handling resulterede ikke i at Jerusalem, templet eller den jødiske nation blev ødelagt.

helligt sted: I den første opfyldelse af denne profeti er der her tale om Jerusalem og templet. – Se studienote til Mt 4:5.

(den der læser dette, skal bruge dømmekraft): Man skal altid bruge dømmekraft når man læser og studerer Guds ord, men der er åbenbart et særligt behov for at være opmærksom på hvordan denne del af Daniels profeti skal forstås. Jesus understregede over for sine tilhørere at opfyldelsen af denne profeti ikke hørte fortiden til, det var noget der ville ske i fremtiden. – Se studienote til afskyeligheden der ødelægger i dette vers.

Judæa: Dvs. den romerske provins Judæa.

til bjergene: Ifølge historikeren Eusebios der levede i det fjerde århundrede, flygtede de kristne i Judæa og Jerusalem over Jordanfloden til Pella, en by i Dekapolis’ bjergegne.

på taget: Tagene på datidens huse var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26) og et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18). Derfor var det påkrævet at man havde et rækværk. (5Mo 22:8) Som regel var der en udendørs trappe eller stige så beboerne kunne forlade taget uden at skulle gå ind i selve huset. Dette er en understregning af hvor hurtigt man skulle følge Jesus’ advarsel om at flygte.

om vinteren: Voldsomme regnskyl, oversvømmelser og kulde ville gøre det vanskeligt at rejse og at finde mad og ly for natten på denne årstid. – Ezr 10:9, 13.

på en sabbat: I områder som Judæa ville de restriktioner der var knyttet til sabbatsloven, gøre det vanskeligt for en person at rejse over store afstande og at have tung bagage med sig. Dertil kom at byportene blev holdt lukket på sabbatten. – Se ApG 1:12 og Tillæg B12.

nogle der påstår at de er Kristus: Eller “falske kristus’er”. Det græske ord pseudochristos forekommer kun her og i parallelberetningen i Mr 13:22. Det henviser til enhver der falskeligt tilraner sig rollen som Kristus, eller Messias (bogst.: “den salvede”). – Se studienote til Mt 24:5.

Nu: Eller “Se, nu”. Se studienote til Mt 1:20.

Menneskesønnens: Se studienote til Mt 8:20.

nærværelse: Se studienote til Mt 24:3.

Menneskesønnens tegn: Dette tegn er ikke det samme som “tegnet på [Jesus’] nærværelse”, der er omtalt i Mt 24:3. Det tegn der nævnes her, hænger sammen med Menneskesønnens “komme” når han som Dommer kommer for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel. – Se studienote til komme i dette vers.

slå sig selv af sorg: Eller “sørge”. En person ville gentagne gange slå hænderne mod brystet som tegn på stor sorg eller skyldfølelse og anger. – Esa 32:12; Na 2:7; Lu 23:48.

se: Det græske udsagnsord der er oversat med “se”, kan bogstaveligt betyde at “se en genstand; betragte; skue”, men det kan også bruges i overført betydning om det indre blik og betyde at “opfatte; indse”. – Ef 1:18.

komme: Den første af otte henvisninger til Jesus’ komme der er omtalt i Matthæus, kapitel 24 og 25. (Mt 24:42, 44, 46; 25:10, 19, 27, 31) I hvert af disse tilfælde anvendes en form af det græske udsagnsord erchomai, “at komme”. Udtrykket bruges her i den forstand at rette sin opmærksomhed mod menneskeheden, og det refererer især til Jesus’ komme for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel.

himlens skyer: Skyer gør det ofte vanskeligere, ikke lettere, at se noget, men man kan “se” med forstandens øjne. – ApG 1:9.

de fire verdenshjørner: Bogst.: “de fire vinde”. Et idiom der henviser til de fire retninger på et kompas – N, S, Ø og V – og derfor betyder “alle retninger; overalt”. – Jer 49:36; Eze 37:9; Da 8:8.

sammenligning: Eller “lignelse”. – Se studienote til Mt 13:3.

Himlen og jorden vil forsvinde: Andre skriftsteder viser at himlen og jorden vil bestå for evigt. (1Mo 9:16; Sl 104:5; Præ 1:4) Så Jesus’ ord her kan opfattes som en hyperbel og betyde at selvom det umulige skulle ske, at himlen og jorden virkelig forsvandt, ville Jesus’ ord stadig blive opfyldt. (Se også Mt 5:18) Men i dette tilfælde kan der også være tale om den symbolske himmel og jord der kaldes “den tidligere himmel og den tidligere jord” i Åb 21:1.

mine ord vil afgjort ikke forsvinde: På græsk anvendes der her to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger tydeligt at en tanke forkastes. Det er med til at betone varigheden af Jesus’ ord.

Noas dage: Ordet “dag(e)” bliver nogle gange brugt i Bibelen om en tidsperiode der falder sammen med en bestemt persons levetid. (Esa 1:1; Jer 1:2, 3; Lu 17:28) Her bliver “Noas dage” sammenlignet med Menneskesønnens nærværelse. I en lignende udtalelse i Lu 17:26 bruges udtrykket “Menneskesønnens dage”. Men Jesus begrænser ikke sammenligningen til kun at gælde den specifikke dag hvor Vandfloden kom som en dramatisk ende i Noas dage. Eftersom “Noas dage” strakte sig over en årrække, er der god grund til at mene at Menneskesønnens forudsagte “dage [eller “nærværelse”]” også vil strække sig over nogle år. Ligesom Noas dage, der endte med at Vandfloden kom, vil “Menneskesønnens nærværelse” kulminere med at de der ikke gør noget for at redde livet, bliver udslettet. – Se studienote til Mt 24:3.

nærværelse: Se studienote til Mt 24:3.

Vandfloden: Eller “oversvømmelsen”. Det græske ord kataklysmos betegner en stor oversvømmelse med ødelæggende kraft, og i Bibelen anvendes ordet om Vandfloden på Noas tid. – Mt 24:39; Lu 17:27; 2Pe 2:5.

arken: Det græske ord kan også oversættes med “kiste, kasse”, måske for at angive at det var et stort kasselignende fartøj. I Vulgata bliver det græske ord oversat med arca, der betyder “kasse, kiste”, som det danske ord “ark” også stammer fra.

blive taget med … efterladt: Se studienote til Lu 17:34.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

kloge: Det græske ord der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Det samme græske ord forekommer i Mt 7:24 og 25:2, 4, 8, 9. I Septuaginta står ordet i 1Mo 41:33, 39 i forbindelse med Josef.

træl: I Jesus’ lignelse står ordet “træl” i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at trællen kun repræsenterede én bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal], … ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) I parallelberetningen i Lu 12:42 kaldes denne træl “den trofaste forvalter, den kloge”. – Se studienote til Lu 12:42.

sine tjenestefolk: Dette udtryk omfatter alle der arbejder i herrens hus, og dermed er en del af hans husstand.

kommer: Se studienote til Mt 24:30.

hvis den træl viser sig at være ond: Jesus’ ord her er faktisk en advarsel rettet til den trofaste og kloge træl, der er omtalt i Mt 24:45. Jesus hverken forudsiger eller udnævner en ‘ond træl’, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl. En sådan illoyal træl ville blive straffet “meget hårdt”. – Mt 24:51; se studienote til Lu 12:45.

straffe ham meget hårdt: Bogst.: “hugge ham i to dele”. Dette stærke udtryk skal tydeligvis ikke forstås bogstaveligt, det indeholder snarere tanken om en streng straf.

hyklerne: Se studienote til Mt 6:2.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.