ti jomfruer ... for at møde brudgommen: På Bibelens tid var dét at bruden højtideligt blev ført i procession fra sin fars hjem til brudgommens eller svigerfarens hjem, en vigtig del af bryllupsceremonien. Iført sin bedste klædning forlod brudgommen om aftenen sit hjem for sammen med sine venner at gå til brudens forældres hjem. Sammen med musikere og sangere og som regel med nogle der bar lamper, gik brudeparret derfra til gommens hjem. De der befandt sig langs vejen, viste stor interesse for processionen. (Esa 62:5; Jer 7:34; 16:9) Unge piger med lamper var åbenbart nogle af dem der sluttede sig til processionen. Da man ikke behøvede at skynde sig, kunne der gå lang tid før processionen kom forbi, og nogle af dem der ventede langs vejen, kunne derfor blive trætte og falde i søvn. Den lange ventetid betød at de lamper der var taget med i processionen, måske skulle fyldes op med olie en gang til. Sang og jubel kunne høres på lang afstand. Når brudgommen og hans følge var gået ind i huset og døren var lukket, var det ikke muligt for de gæster der kom for sent, at komme ind. – Mt 25:5-12; se studienote til Mt 1:20.

kloge: Eller “indsigtsfulde”. – Se studienote til Mt 24:45.

gjorde deres lamper klar: Her er der tale om det der skulle forberedes, deriblandt at klippe vægen til og hælde olie på så lamperne kunne lyse klart.

Hold jer derfor vågne: Hovedbudskabet i lignelsen om de ti jomfruer er en tilskyndelse til at forblive åndeligt vågen. – Se studienoter til Mt 24:42; 26:38.

talenter: En græsk talent var ikke en mønt, men en vægt- og møntenhed. En græsk sølvtalent svarede til 20,4 kg og havde samme værdi som 6.000 drakmer eller romerske denarer. Det var det en almindelig arbejder tjente på 20 år. – Se Tillæg B14.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

skjulte din talent i jorden: Et vidnesbyrd om denne praksis er de mange værdier og mønter som både arkæologer og landmænd finder i jorden i de bibelske lande.

bankmændene ... renter: I det første århundrede e.v.t. var pengeudlånere, eller bankmænd, fremtrædende personer i Israel og de omkringliggende nationer. Loven forbød at israelitter krævede renter af fattige landsmænd (2Mo 22:25), men det var tilladt at tage renter af lån til udlændinge, sandsynligvis i forbindelse med en forretningsvirksomhed (5Mo 23:20). På Jesus’ tid var det helt almindeligt at modtage renter af midler der var anbragt hos pengeudlånere.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

kommer: Se studienote til Mt 24:30.

ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne: Jesus beskriver her noget som tilhørerne kendte fra deres hverdag. På Bibelens tid passede hyrderne flokke der var blandede. (1Mo 30:32, 33; 31:38) I Mellemøsten var det almindeligt at får og geder græssede sammen, og hyrden kunne let skelne mellem de to slags dyr når han ville skille dem fra hinanden. Der kan have været flere grunde til at adskille dyrene. For eksempel kan det have været af hensyn til græsning, avl, malkning, klipning, slagtning eller endda for at dyrene kunne ligge sammen og holde sig varme om natten. Uanset hvad der var tilfældet, beskriver denne lignelse tydeligt den klare adskillelse der vil finde sted når “Menneskesønnen kommer i sin herlighed”. – Mt 25:31.

ved sin højre side ... ved sin venstre: I nogle sammenhænge er begge sider forbundet med ære og myndighed (Mt 20:21, 23), men den mest ærefulde plads er altid den ved højre side (Sl 110:1; ApG 7:55, 56; Ro 8:34). Men her og i Mt 25:34, 41 er der en klar kontrast mellem ærespladsen ved Kongens højre hånd og den ugunstige plads ved hans venstre. – Se også Præ 10:2, fodnoter.

gederne: Selvom Jesus taler om nogle der ikke ville støtte hans åndelige brødre, anvender han ikke nødvendigvis “geder” i denne lignelse på grund af negative karaktertræk disse dyr udviser. Selvom det er rigtigt at geder har en mere uafhængig og til tider mere stædig natur end får, var de ikke desto mindre rene dyr for jøderne og kunne bruges i stedet for får til påskemåltidet. (2Mo 12:5; 5Mo 14:4) Desuden skulle man ifølge Moses’ Lov på den årlige forsoningsdag frembære blodet af en gedebuk til soning af Israels synder. (3Mo 16:7-27) Det ser ud til at Jesus blot nævnte gederne for at skildre én skare mennesker, og fårene for at skildre en anden skare. – Mt 25:32.

arv: Grundbetydningen af det græske udsagnsord indeholder tanken om at en arving retmæssigt modtager noget, ofte på grund af slægtskab, som når en søn får en arv fra sin far. (Ga 4:30) Men her, som det er tilfældet i de fleste forekomster i De Kristne Græske Skrifter, bliver udtrykket anvendt i en bredere betydning om det at få noget som en belønning fra Gud. – Mt 19:29; 1Kt 6:9.

rige: I Bibelen bliver ordet “rige” anvendt i mange forskellige betydninger, deriblandt “det område eller land der styres af en konge”, “kongemagt”, “kongerige” og “det at have en konge over sig”. Her er der tale om de fordele og velsignelser det indebærer at være underlagt Guds rige og leve under dets styre.

verden blev grundlagt: Det græske ord for “grundlæggelse” er gengivet “blive gravid” (eller “undfange”) i He 11:11, hvor det bruges i forbindelse med at “føde et barn”. Udtrykket “verden blev grundlagt” henviser åbenbart til undfangelse og fødsel af Adam og Evas børn. Jesus kæder det at “verden blev grundlagt”, sammen med Abel, der tydeligvis var det første menneske der kunne løskøbes fra menneskehedens verden, og hvis navn har stået i livets skriftrulle siden “verdens grundlæggelse”. – Lu 11:50, 51; Åb 17:8.

nøgen: Eller “ikke tilstrækkeligt påklædt”. Det græske ord gymnos kan betyde “let påklædt; kun med underklædning på”. – Jak 2:15, fdn.

Jeg skal sige jer: Eller “Jeg skal sige jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.

brødre: Flertalsformen af det græske ord for “bror” kan henvise til både mænd og kvinder.

død: Bogst.: “afskærelse; beskæring”. Dvs. afskærelse fra livet. Det græske ord kolasis bruges om “beskæring” eller “afhugning” af ubrugelige grene på træer. Denne afskærelse vil være “evig”, for vedkommende vil blive afskåret fra livet uden håb om en opstandelse.