Efter at: De begivenheder der omtales i Mt 26:1-5, foregik på den 12. nisan, for i vers 2 står der at “det er påske [den 14. nisan] om to dage”. – Se Tillæg A7, B12 og studienote til Mt 26:6.

påske: Denne højtid (græsk: pascha, der kommer af det hebraiske navneord pesach, en form af udsagnsordet pasach, og som betyder “forbigang”) blev indstiftet den aften der gik forud for israelitternes udvandring fra Egypten. Den blev fejret til minde om at israelitterne blev udfriet fra Egypten, og at deres førstefødte blev skånet, ‘forbigået’, da Jehova slog egypternes førstefødte ihjel. – 2Mo 12:14, 24-47; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

til at blive pælfæstet: Eller “henrettet på en pæl”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

ældste: Se studienote til Mt 16:21.

ypperstepræsten: Dengang Israel var en selvstændig nation, havde ypperstepræsten sit embede for livet. (4Mo 35:25) Men under romernes besættelse af Israel havde de romerske statholdere myndighed til at indsætte og afsætte ypperstepræster. – Se Ordforklaring.

Kajfas: Denne ypperstepræst, der var indsat af romerne, var en dygtig diplomat der havde sit embede i længere tid end nogen af sine umiddelbare forgængere. Han blev indsat i omkring år 18 e.v.t. og beholdt embedet indtil omkring år 36 e.v.t. – Se Tillæg B12 for at se hvor Kajfas’ hus muligvis lå.

Mens Jesus var i Betania: De begivenheder der omtales i Mt 26:6-13, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der står at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Simon der havde været spedalsk: Denne Simon omtales kun her og i parallelberetningen i Mr 14:3. Han kan have været spedalsk og være blevet helbredt af Jesus. – Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

En kvinde: Ifølge Joh 12:3 er denne kvinde identisk med Maria, som var søster til Martha og Lazarus.

alabasterkrukke: Se Ordforklaring.

kostbar parfumeret olie: I Markus’ og Johannes’ beretning bliver det præciseret at der var tale om et pund “ægte nardus”, der var 300 denarer værd. Det beløb svarede til det en almindelig arbejder tjente på et år. (Mr 14:3-5; Joh 12:3-5) Der er bred enighed om at denne olie blev udvundet af en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der vokser i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet eller endda forfalsket, men både Markus og Johannes fortæller at denne olie var “ægte”.

hælde den ud over hans hoved: Ifølge Matthæus’ og Markus’ beretning hældte kvinden olie ud over Jesus’ hoved. (Mr 14:3) Johannes, der skrev sit evangelium nogle år senere, tilføjer den detalje at hun også hældte den ud over hans fødder. (Joh 12:3) Jesus forklarede at denne venlige gestus var en symbolsk handling som forberedelse til hans begravelse. – Se studienote til Mt 26:12.

disciplene: Det er kun i Johannes’ beretning vi får at vide at det var Judas Iskariot der gjorde indvendinger imod at Maria brugte en meget dyr olie. (Joh 12:4-7) Men meget tyder på at de andre apostle var enige med ham i det der lignede et logisk synspunkt.

mange penge: Se studienote til Mr 14:5.

hun hældte den parfumerede olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.

Det skal jeg sige jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt: Jesus forudsiger her at i lighed med profetien i Mt 24:14 om at den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden, skulle der også fortælles om denne kvindes kærlige handling. Gud inspirerede tre evangelieskribenter til at tage det som denne kvinde gjorde, med i deres beretning. – Mr 14:8, 9; Joh 12:7; se studienote til Mt 24:14.

Så: Dvs. den 12. nisan, samme dag som de begivenheder der beskrives i Mt 26:1-5, fandt sted. – Se Tillæg A7, B12 og studienoter til Mt 26:1, 6.

Judas Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.

30 sølvstykker: Matthæus er den eneste evangelieskribent der oplyser det beløb Jesus blev forrådt for. Der er sandsynligvis tale om 30 sølvsekel der var fremstillet i Tyrus. Beløbet afslørede tydeligvis de øverste præsters foragt for Jesus, for ifølge Loven var det den pris man betalte for en træl. (2Mo 21:32) Noget lignende skete for Zakarias da han bad de utro israelitter om at udbetale ham hans løn for hans profetiske gerning blandt Guds folk og de betalte ham “30 sølvstykker” og dermed viste at han i deres øjne ikke var mere værd end en træl. – Zak 11:12, 13.

Den første dag under de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Tillæg B15). Men på Jesus’ tid var påsken blevet så nært knyttet til denne højtid at alle otte dage, også den 14. nisan, nogle gange blev omtalt som “de usyrnede brøds fest”. (Lu 22:1) I denne sammenhæng kunne udtrykket “den første dag under” gengives med “dagen før”. (Se også Joh 1:15, 30, hvor det græske ord for “først” [protos] er oversat med “før” i en lignende forbindelse, nemlig: “han var til før [protos] mig”). Ifølge den oprindelige græske tekst, og også ifølge jødisk tradition, kunne disciplenes spørgsmål til Jesus altså være blevet stillet den 13. nisan. I løbet af dagtimerne den 13. nisan gjorde disciplene forberedelser til påsken, der senere blev fejret “om aftenen”, ved begyndelsen af den 14. nisan. – Mr 14:16, 17.

Om aftenen: Dvs. aftenen hvor den 14. nisan begyndte. – Se Tillæg A7 og B12.

sammen med mig dypper sin hånd i skålen: Almindeligvis spiste man maden med fingrene eller brugte et stykke brød som ske til at få maden op med. Udtrykket kunne også være et idiom der betyder “at spise mad sammen”. At indtage et måltid sammen med andre var et udtryk for nært fællesskab. At vende sig mod så nær en ven blev betragtet som forræderi af værste slags. – Sl 41:9; Joh 13:18.

skålen: Det græske ord betegner en forholdsvist dyb skål som man spiste af.

Du har selv sagt det: Dette er et jødisk idiom som man brugte for at bekræfte sandheden af en udtalelse som en anden fremsatte. Jesus sagde egentlig: “Du har sagt det, og det du siger, er sandt.” Jesus’ svar gjorde det klart at Judas’ egne ord var en indrømmelse af at han var ansvarlig for at have forrådt Jesus. På et tidspunkt efter dette må Judas have forladt lokalet før Jesus indstiftede fejringen af Herrens aftensmåltid, som det ses hvis man sammenligner versene med beretningen i Joh 13:21-30. Næste gang vi hører om Judas i Matthæus’ beretning, er i Mt 26:47, hvor han er sammen med den store flok i Getsemane Have.

tog et brød ... brækkede det i stykker: De brød man almindeligvis spiste i oldtidens Mellemøsten, var flade og, hvis de var bagt uden surdej, sprøde. Der lå ikke nogen symbolsk betydning bag det at Jesus brækkede brødet i stykker, det var bare den normale måde at dele den type brød på. – Se studienote til Mt 14:19.

bad en bøn: Eller “udtalte en velsignelse”. Dette udtryk henviser tydeligvis til en bøn hvori man priser og takker Gud.

er et symbol på: Det græske ord estin (der bogstaveligt betyder “er”) har her betydningen “betegner; symboliserer; står for; skildrer”. Den betydning af ordet var indlysende for apostlene, for ved denne lejlighed var Jesus’ fuldkomne krop lige foran dem, og det var det usyrnede brød som de skulle til at spise, også. Derfor kunne brødet ikke have været hans bogstavelige krop. Det er værd at bemærke at det samme græske ord bruges i Mt 12:7, og her gengiver mange bibeloversættelser det med “betyder”.

pagtens blod: Den nye pagt, mellem Jehova og salvede kristne, blev gjort gyldig ved Jesus’ offer. (He 8:10) Jesus bruger her det samme udtryk som Moses brugte da han optrådte som mellemmand og indstiftede Lovpagten med Israel på Sinaj Bjerg. (2Mo 24:8; He 9:19-21) Ligesom blod af tyre og geder gyldiggjorde Lovpagten mellem Gud og nationen Israel, gyldiggjorde Jesus’ blod den nye pagt som Jehova ville indgå med det åndelige Israel. Pagten trådte i kraft på pinsedagen år 33. – He 9:14, 15.

drikker ny vin: Bogst.: “drikker den ny”, dvs. vintræets nye frugt. I Bibelen er vin nogle gange et symbol på glæde. – Sl 104:15; Præ 10:19.

efter at de havde sunget lovsange: Eller “efter at de havde sunget hymner (salmer)”. Ifølge en jødisk tradition sang eller reciterede man de første hallel-salmer (113, 114) under påskemåltidet, og de sidste fire (115-118) ved afslutningen af måltidet. De sidstnævnte indeholder profetier om Messias. Sl 118 begynder og slutter med ordene: “Tak Jehova, for han er god; hans loyale kærlighed varer evigt.” (Sl 118:1, 29) Dette kan meget vel have været de sidste ord Jesus sang sammen med sine trofaste apostle som lovsang aftenen før han døde.

før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:74, 75; Mr 14:30, 72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen.

Getsemane: Meget tyder på at denne have lå på Oliebjerget på den anden side af Kedrondalen Ø for Jerusalem. Her fandtes der sandsynligvis en perse til at presse olivenolien ud med, for navnet kommer af et hebraisk eller aramæisk udtryk (gath shemaneh) der betyder “olieperse”. Det er ikke muligt at fastslå nøjagtigt hvor Getsemane Have lå, men ifølge overleveringen skulle den være identisk med en have der lå ved foden af Oliebjergets vestvendte skråning, i nærheden af et sted hvor vejen deler sig. – Se Tillæg B12.

Zebedæus’ to sønner: Dvs. apostlene Jakob og Johannes. – Mt 4:21; 10:2.

Jeg er: Eller “Min sjæl er”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, henviser her til hele personen. Så “min sjæl” kan gengives med “hele mit jeg” eller slet og ret “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoter til Mt 24:42; 25:13). Han gentager denne opfordring her og igen i Mt 26:41, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

faldt på knæ og bøjede sig ned: Eller “kastede sig ned med ansigtet mod jorden”, måske ved at støtte sig på sine hænder eller albuer. I Bibelen nævnes flere forskellige stillinger i forbindelse med bøn, deriblandt at man stod op eller knælede. Men hvis en person bad meget inderligt, kunne han ligge udstrakt med ansigtet mod jorden.

lad mig slippe for at drikke dette bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Se studienote til Mt 20:22). Jesus var uden tvivl stærkt berørt af den skam det kunne kaste på Gud at han døde som en der var anklaget for blasfemi og oprør, og derfor bad han om at måtte slippe for at drikke dette “bæger”.

Kunne I: På græsk står udsagnsordet i anden person flertal, og det viser at Jesus ikke kun henvendte sig til Peter, men også til de andre disciple.

Ånden: Her er der tale om den drivkraft der udgår fra et menneskes symbolske hjerte og får ham til at tale eller handle på en bestemt måde. – Se Ordforklaring.

kødet: I Bibelen betegner dette udtryk ofte det ufuldkomne menneske.

Tiden: Eller “Se, tiden”. Se studienote til Mt 1:20.

kyssede ham ømt: Det græske udsagnsord der er gengivet med “at kysse ømt”, er en forstærket form af udsagnsordet “at kysse”, som bruges i Mt 26:48. Ved at hilse på Jesus på en så kærlig og venskabelig måde viste Judas hvor dybt han var sunket i falskhed og hykleri.

en af dem der var med Jesus: Parallelberetningen i Joh 18:10 viser at det var Simon Peter der trak sit sværd, og at navnet på ypperstepræstens træl var Malkus. Beretningerne i Lu 22:50 og Joh 18:10 nævner også den detalje at det var det “højre øre” der blev hugget af. – Se studienote til Joh 18:10.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Se studienote til Joh 18:10.

legioner: Den største enhed i den romerske hær. I det første århundrede e.v.t. bestod en legion som regel af omkring 6.000 soldater. Her sigter “12 legioner” åbenbart til et stort, ikke nærmere angivet antal. Med andre ord siger Jesus her at hvis han bad om det, ville hans Far sende en overflod af engle til at beskytte ham.

Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.

for at profeternes skrifter kan blive opfyldt: Se studienote til Mt 1:22.

ypperstepræsten Kajfas: Se studienote til Mt 26:3.

øverste præster: Dette udtryk henviser til de førende mænd blandt præsterne. – Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

Sanhedrinet: Dvs. den jødiske højesteret i Jerusalem. Det græske ord der er oversat med “Sanhedrin” (synedrion), betyder bogstaveligt “sidde sammen med”. Selvom det var en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, kunne det også henvise til en religiøs domstol i Israel. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring; se også Tillæg B12 for at se hvor Sanhedrinsalen muligvis lå.

Kristus: Se studienote til Mt 11:2.

Du har selv sagt det: Jesus prøvede ikke at undvige Kajfas’ spørgsmål, for han anerkendte at ypperstepræsten havde myndighed til at tage ham i ed på at det han sagde, var sandt. (Mt 26:63) Det ser ud til at dette udtryk var et jødisk idiom der blev brugt som en bekræftelse af en udtalelse. Denne tanke støttes af Markus’ parallelberetning, hvor Jesus svarer: “Det er jeg.” – Mr 14:62; se studienoter til Mt 26:25; 27:11.

Menneskesønnen ... komme på himlens skyer: Jesus hentyder her til den messiasprofeti vi finder i Da 7:13, 14, og bekræfter at han ville være den der ville få adgang til Guds nærhed, og i himlen ville han blive givet herredømme. – Se Ordforklaring: “Menneskesøn”.

kraftens højre hånd: At være ved en herskers højre hånd betød at man var den næstmest betydningsfulde person, kun overgået af herskeren selv. (Sl 110:1; ApG 7:55, 56) I denne sammenhæng kan det græske ord for “kraft” hentyde til Gud selv, og det kan gengives “Kraften” eller “Den Mægtige”. Det græske udtryk for “kraftens højre hånd” findes også i parallelberetningen i Lu 22:69, men der er det sat sammen med ordet “Gud” og er oversat med: “Guds magtfulde højre hånd”. Udtrykket “kraftens højre hånd” kan også antyde at Jesus ville blive fyldt med kraft, eller myndighed, fordi han befandt sig ved Den Mægtiges højre hånd, dvs. Guds.

flængede sine yderklæder: Her en gestus der udtrykker stor vrede. Kajfas flængede sikkert den del af sin klædning der dækkede hans bryst, og viste på en skinhellig måde hvor forarget han var over det Jesus sagde.

Profetér ... Hvem slog dig?: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Parallelberetningerne i Mr 14:65 og Lu 22:64 viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til, og det forklarer hvorfor de hånligt bad ham om at udpege dem der havde slået ham.

portbygningen: Bogst.: “porten”. I Markus’ beretning anvendes et udtryk der kan betyde “portrum” eller “forhal”, og det viser at det ikke bare var en almindelig port. (Mr 14:68) Der må være tale om en form for bygning, måske en passage eller hall, der fra gården førte ud til de ydre døre mod gaden.

din dialekt: Eller “din accent; den måde du taler på”. Peters ordforråd eller måden han udtalte ordene på, kan have fået hans galilæiske dialekt til at skinne igennem, for den afveg fra den form for hebraisk man talte i Judæa. Nogle mener at den særlige galilæiske dialekt eller de karakteristiske ord galilæere brugte, skyldtes påvirkning fra andre folkeslag.

nedkalde ondt over sig selv: Åbenbart erklærede Peter at han var parat til at blive ramt af noget ondt hvis han ikke talte sandt og rent faktisk kendte manden.

sværge: Eller “sværge med en ed”. Fordi Peter var bange, prøvede han at overbevise dem der stod rundt om ham, om at det var sandt når han sagde at han ikke kendte Jesus. Ved at sværge på det tog han sig selv i ed på at det han sagde, var sandt, og at en ulykke måtte ramme ham hvis det ikke passede.

galede en hane: Se studienote til Mr 14:72.