på bjerget: Sandsynligvis i nærheden af Kapernaum og Galilæas Sø. Det ser ud til at Jesus gik op ad bjerget til et sted der lå højere oppe, og at han begyndte at undervise de mange mennesker der befandt sig på et jævnt sted foran ham. – Lu 6:17, 20.

Han satte sig ned: Dette var skik blandt jødiske lærere, især når der var tale om tilrettelagt undervisning.

hans disciple: Dette er første forekomst af det græske ord mathetes, et navneord der oversættes med “discipel”. Det hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 7:28, 29; Lu 6:20.

begyndte han at: På græsk bruges her et udtryk som hentyder til et semitisk idiom der bogstaveligt betyder ‘åbne sin mund’. (Job 33:2; Da 10:16) Både her og i ApG 8:35 og 10:34 er udtrykket gengivet i overensstemmelse med meningen.

Lykkelige: Det græske ord makarios sigter ikke kun til en overfladisk følelse af at have det godt. Når udtrykket bruges om mennesker, sigter det til det at få Guds velsignelse og mærke hans godkendelse. Udtrykket bruges også om Gud og om Jesus i hans himmelske herlighed. – 1Ti 1:11; 6:15.

de som erkender deres åndelige behov: Det græske ord der er gengivet med “de som erkender”, bogstaveligt “de der er fattige (nødlidende; tiggere)”, bruges i denne sammenhæng om dem der har et behov og er meget bevidst om det. Det samme ord bruges om “en tigger” ved navn Lazarus i Lu 16:20, 22. Det græske udtryk som i nogle oversættelser gengives med “de fattige i ånden”, indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Lu 6:20.

deres: Dette henviser til Jesus’ disciple, for det var primært dem Jesus talte til. – Mt 5:1, 2.

de som sørger: Det græske ord der er oversat med “sørger” (pentheo), kan sigte til dyb sorg i generel forstand eller til en følelse af at være helt knust på grund af synder man har begået. “De som sørger” sigter til den samme kategori af mennesker som nævnes i Mt 5:3 og her beskrives som dem der “erkender deres åndelige behov”. De sørger måske over deres fattige åndelige tilstand, over at de er syndere, eller over de forhold som menneskers synd har været årsag til. Paulus brugte dette ord da han kritiserede korintherne for ikke at være kede af det og sørge over det grove tilfælde af seksuel umoral der havde været i deres menighed. (1Kt 5:2) I 2Kt 12:21 skriver Paulus at han frygter at han vil “komme til at sørge over” dem i menigheden i Korinth der synder og ikke angrer. Disciplen Jakob gav denne opfordring: “Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme. Vær bedrøvede, sørg og græd.” (Jak 4:8-10) De der virkelig er kede af at de er syndere, bliver trøstet når de lærer at deres synder kan blive tilgivet hvis de tror på Kristus’ offer og viser ægte anger ved at gøre Jehovas vilje. – Joh 3:16; 2Kt 7:9, 10.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det græske ord sigter ikke til at en person er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.

arve jorden: Jesus hentyder sikkert til Sl 37:11, hvor der siges at “de ydmyge vil eje jorden”. Både det hebraiske og det græske ord for “jord” (henholdsvis erets og ge) kan henvise til enten hele jordkloden eller til et specifikt landområde, som for eksempel det lovede land. Det fremgår af Bibelen at Jesus er det største eksempel i mildhed. (Mt 11:29) Mange bibelvers viser at han som Konge vil arve myndigheden over hele jorden, ikke bare et område af den (Sl 2:8; Åb 11:15), og at hans salvede disciple vil få del i denne arv (Åb 5:10). Udtrykket kan også møntes på de ydmyge og milde disciple af Jesus der skal være hans undersåtter på jorden. De vil ikke “arve” jorden som ejere af jorden, men i den forstand at de får det privilegium at leve i Paradiset, som er Rigets jordiske domæne. – Se studienote til Mt 25:34.

de som hungrer og tørster efter retfærdighed: Dvs. dem der længes efter at se korruption og uretfærdighed blive erstattet af Guds normer for hvad der er rigtigt og forkert. De bestræber sig for at leve op til disse normer.

barmhjertige: I Bibelen bruges ordene “barmhjertig” og “barmhjertighed” ikke kun om tilgivelse eller om en mild dom. Oftest beskriver ordene den medfølelse og omsorg der får en til at tage initiativ til at gøre noget for dem der har brug for hjælp.

et rent hjerte: Indre renhed, dvs. moralsk og åndelig renhed. Det omfatter ens følelser, ønsker og motiver.

se Gud: Skal ikke nødvendigvis forstås bogstaveligt, for “intet menneske kan se [Gud] og leve”. (2Mo 33:20) Det græske ord der her bruges for “se”, kan også betyde “opfatte, indse”. Jehovas tilbedere på jorden kan således “se Gud” ved at få indsigt i hans personlighed gennem trosstyrkende studie af Bibelen og ved at betragte det han gør for dem. (Ef 1:18; He 11:27) Når de salvede kristne bliver oprejst til liv i himlen, vil de se Jehova “som han er”. – 1Jo 3:2.

de som skaber fred: Eller “de fredelige”. Det græske ord eirenopoios, der kommer af et udsagnsord som betyder “at skabe fred”, sigter til dem der ikke kun bevarer freden, men også aktivt fremmer freden.

salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. I denne sammenhæng fokuserede Jesus sikkert på saltets bevarende egenskab. Hans disciple kunne hjælpe andre til at undgå åndeligt og moralsk fordærv.

mister sin kraft: På Jesus’ tid hentede man ofte salt i området ved Det Døde Hav, og det var blandet med andre mineraler. Hvis saltindholdet forsvandt, ville der kun være en ubrugelig del tilbage der ikke smagte af noget.

En by ... ligger på et bjerg: Jesus havde ikke en bestemt by i tanke. På hans tid lå mange byer på et bjerg, hvor de var mindre sårbare over for angreb. Sådanne byer var omgivet af store mure, og derfor kunne man se dem på lang afstand, og de var umulige at skjule. Det ville også gælde små landsbyer med deres typiske hvidkalkede huse.

en olielampe: På Bibelens tid brugte man små lamper i husholdningen der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie.

et kar: Et rummål til tørre varer, som for eksempel korn. Den type “kar” (græsk: modios) der nævnes her, havde en kapacitet på ca. 9 l.

Far: Det første af over 160 steder i evangelierne hvor Jesus henviser til Jehova Gud som “Far”. Jesus’ brug af dette udtryk viste at hans tilhørere allerede forstod at det hentydede til Gud. Sådan var det også blevet brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 32:6; Sl 89:26; Esa 63:16) Igennem tiden har tjenere for Gud brugt mange ophøjede titler til at beskrive og tiltale Jehova, deriblandt den “Almægtige”, “Den Højeste” og den “Store Skaber”, men det at Jesus ofte brugte det enkle og almindelige udtryk “Far”, viser hvor tæt et forhold der er mellem Gud og dem der tilbeder ham. – 1Mo 28:3; 5Mo 32:8; Præ 12:1.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder: En hyperbel der svarer til “aldrig”. Bibelen viser at den bogstavelige himmel og jord vil bestå for evigt. – Sl 78:69; 119:90.

mindste bogstav: I det hebraiske alfabet der blev brugt på den tid, var det mindste bogstav jod (י).

én lille del af et bogstav: Nogle hebraiske tegn var forsynet med en lille streg der adskilte et bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje.

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

stå til ansvar over for domstolen: Dvs. over for en af de lokale domstole i Israel. (Mt 10:17; Mr 13:9) Disse lokale domstole havde myndighed til at afsige dom i sager der drejede sig om mord. – 5Mo 16:18; 19:12; 21:1, 2.

bliver ved med at være vred: Jesus forbinder en sådan forkert indstilling med had der kan føre til at man begår mord. (1Jo 3:15) Det kan føre til at Gud dømmer vedkommende som værende en morder.

fornærmer ... groft: Dette udtryk er en gengivelse af det græske ord rhaka (stammer muligvis fra hebraisk eller aramæisk) og betyder “tom” eller “tomhjernet”. En der taler så nedsættende til en trosfælle, giver ikke kun næring til had i sit hjerte, men lader det også komme til udtryk gennem det han siger.

den øverste domstol: Hele Sanhedrinet – den domstol der var i Jerusalem, og som bestod af ypperstepræsten og 70 ældste og skriftlærde. Jøderne anså dens kendelser for at være endegyldige. – Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”.

Din ugudelige tåbe: Det græske ord for dette udtryk minder om et hebraisk ord der betyder “oprørsk” eller “opsætsig”. Det betegner en person der er uden værd i moralsk henseende og frafalden. Hvis man tiltaler et andet menneske på den måde, siger man med andre ord at vedkommende bør have samme straf som en der gør oprør mod Gud, altså evig tilintetgørelse.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

din gave til altret: Jesus hentydede ikke til nogle bestemte ofre eller specifikke overtrædelser. Gaven kunne indbefatte et hvilket som helst offer der blev frembåret ved Jehovas tempel i overensstemmelse med Moses’ Lov. Altret henviser til brændofferaltret der stod i præsternes forgård i templet. Ingen andre end præsterne havde lov til at komme ind i denne forgård, så når en israelit ville bringe et offer, måtte han overlade gaven til præsten ved indgangen.

din bror: I nogle sammenhænge sigter det græske ord adelfos (bror) til en man er i familie med. Men her sigter det til et åndeligt slægtskab og bruges om en trosfælle, eftersom teksten handler om tilbedelsen ved Jehovas tempel på Jesus’ tid. I andre sammenhænge kan ordet også bruges mere generelt om et medmenneske.

lad din gave blive liggende ... og gå: I den situation Jesus beskriver, er en tjener for Gud lige ved at overgive sit offer til præsten. Men han måtte først have afgjort et mellemværende med sin bror. Før han kunne ofre sin gave på en måde som Gud kunne godkende, måtte han gå ud og finde sin bror, som sikkert var blandt de mange tusind pilgrimme der rejste til Jerusalem i forbindelse med de årlige højtider, hvor man sædvanligvis bragte sådanne ofre ved templet. – 5Mo 16:16.

Slut ... fred: Det græske udtryk er blevet defineret som det “at ændre fjendskab til venskab; at blive forligt; at bringe tilbage til normale forhold eller i harmoni”. Så målet er at skabe en forandring ved, om muligt, at fjerne uvilje fra den forurettede persons hjerte. (Ro 12:18) Jesus’ pointe er at det at bevare et godt forhold til andre er en forudsætning for at have et godt forhold til Gud.

din sidste lille mønt: Bogst.: “den sidste kvadrans”, 1/64 af en denar. En denar svarede til en dagløn. – Se Tillæg B14.

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. Det græske ord moicheuo bliver brugt i dette citat fra 2Mo 20:14 og 5Mo 5:18, hvor det tilsvarende hebraiske ord naaf forekommer. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “seksuel umoral”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand frivilligt havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede.

får dig til at snuble: I De Kristne Græske Skrifter henviser det græske ord skandalizo til det at man snubler i overført forstand, for eksempel ved at synde eller ved at få en anden til at synde. I denne sammenhæng kunne ordet også oversættes “får dig til at synde; bliver en fælde for dig”. Som ordet bruges i Bibelen, kan synden blandt andet bestå i at man bryder en af Guds morallove, at man mister troen eller accepterer falske læresætninger. Det græske ord kan også bruges i betydningen “at tage anstød”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

skilsmisseattest: Moses’ Lov opfordrede ikke til skilsmisse. En skilsmisseattest havde en afskrækkende effekt, den hindrede en forhastet opløsning af ægteskabet og var til beskyttelse for kvinder. (5Mo 24:1) En ægtemand der ønskede at få en sådan attest, måtte sikkert henvende sig til mænd med en særlig bemyndigelse, og måske ville de opfordre parret til at blive forligt.

enhver der skiller sig fra sin hustru: Se studienote til Mr 10:12.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder i Bibelen generelt til bestemte seksuelle handlinger som Gud forbyder. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

udsætter hende for at begå ægteskabsbrud: Dvs. udsætter hende for fare for at begå ægteskabsbrud. En kvinde bliver ikke regnet for at være ægteskabsbryder bare fordi hun bliver skilt, men hun udsættes for en fare for at begå ægteskabsbrud. Hvis en mand skiller sig fra sin hustru af anden grund end seksuel umoral (græsk porneia), risikerer hun at gøre sig selv til ægteskabsbryder ved at have et seksuelt forhold til en anden mand. Ifølge Bibelens normer er hun ikke fri til at gifte sig igen medmindre hendes eksmands forhold ændrer sig, for eksempel ved at han dør eller ved at han har et seksuelt forhold til en anden. De samme normer gælder for en kristen mand hvis hustru skiller sig fra ham af anden grund end seksuel umoral.

en fraskilt kvinde: Dvs. en kvinde som er blevet skilt af anden grund end “seksuel umoral”. (Græsk porneia; se studienote til et umoralsk seksuelt forhold i dette vers). Som det fremgår af Jesus’ ord i Mr 10:12 (se studienote), gjaldt denne norm uanset om det var en mand eller en kvinde der søgte skilsmisse. Jesus siger klart og tydeligt at hvis et par blev skilt af anden grund end et umoralsk seksuelt forhold, ville der være tale om ægteskabsbrud hvis en af parterne giftede sig igen. Hvis en ugift mand eller kvinde giftede sig med en sådan fraskilt person, ville vedkommende også gøre sig skyldig i ægteskabsbrud. – Mt 19:9; Lu 16:18; Ro 7:2, 3.

I har også hørt at der blev sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Jehova: Selvom dette ikke er et direkte citat fra en bestemt passage i De Hebraiske Skrifter, leder de to bud Jesus henviser til, tankerne hen på skriftsteder som 3Mo 19:12, 4Mo 30:2 og 5Mo 23:21, som indeholder Guds navn, repræsenteret ved fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

I skal slet ikke sværge: Det skal ikke forstås sådan at Jesus her siger at man slet ikke må aflægge en ed. Guds lov der tillod at man aflagde eder eller løfter i situationer der havde en vis alvor, var stadig gyldig. (4Mo 30:2; Ga 4:4) Jesus fordømte snarere useriøse og vilkårlige eder der trak det at aflægge en ed ned på et plan hvor det ikke hørte hjemme.

hverken ved himlen: For at give deres ord mere vægt ville nogle sværge “ved himlen”, “ved jorden”, “ved Jerusalem” og endda “ved [sit] hoved”, eller liv. (Mt 5:35, 36) Men der var uenighed blandt jøderne om gyldigheden af sådanne eder der var aflagt ved skabte ting snarere end ved Guds navn, og nogle mente åbenbart at de ustraffet kunne trække sådanne eder tilbage.

den store Konges: Dvs. Jehova Guds. – Mal 1:14.

alt andet er fra den onde: De der føler at det ikke er nok blot at sige “ja” eller “nej”, og hele tiden sværger på det de siger, afslører egentlig sig selv som nogle man ikke kan stole på. De viser at de har samme indstilling som Satan, der er “løgnens far”. – Joh 8:44.

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Øje for øje og tand for tand: På Jesus’ tid blev disse ord fra Loven (2Mo 21:24; 3Mo 24:20) misbrugt for at retfærdiggøre personlig hævn. Men den omtalte lov blev først håndhævet når en sag havde været for retten og dommerne havde udmålt en passende straf. – 5Mo 19:15-21.

giver dig en lussing på din højre kind: I denne sammenhæng bliver det græske udsagnsord rhapizo, der betyder “at slå”, brugt i betydningen “at slå med flad hånd”. Denne handling var sandsynligvis mere en provokation eller en fornærmelse frem for et forsøg på at skade en anden. Det Jesus ville sige, var at hans disciple skulle være villige til at udholde personlige fornærmelser uden at gøre gengæld.

giv ham også din yderklædning: Jødiske mænd havde som regel to klædninger på: en underklædning (græsk: chiton, en skjortelignende tunika med lange eller halvlange ærmer, den nåede til knæene eller anklerne og blev båret direkte på kroppen) og en yderklædning (græsk: himation, en løs klædning eller kjortel eller bare et enkelt, rektangulært stykke stof). En klædning kunne bruges som pant, som en garanti for at en gæld ville blive betalt. (Job 22:6) Jesus sagde at hans disciple skulle være villige til ikke kun at opgive deres underklædning, men også deres mere værdifulde yderklædning for at bevare freden.

pålægger dig som tvungen tjeneste: Henviser til den tvungne tjeneste som de romerske myndigheder kunne pålægge en borger. De kunne for eksempel kræve at mænd eller dyr udførte tvangsarbejde, eller beslaglægge det de mente de havde brug for i statens tjeneste. Det var for eksempel tilfældet med Simon fra Kyrene, som de romerske soldater ‘pålagde som tvungen tjeneste’ at bære Jesus’ torturpæl. – Mt 27:32.

mil: Sandsynligvis den romerske mil på 1.479,5 m. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.

låne: Dvs. låne uden renter. Loven forbød israelitterne at låne ud til en nødlidende jødisk landsmand mod renter (2Mo 22:25), og den opfordrede dem til gavmildt at låne ud til dem der var fattige (5Mo 15:7, 8).

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Du skal elske dit medmenneske: I Moses’ Lov stod der at israelitterne skulle elske deres medmennesker. (3Mo 19:18) Selvom udtrykket “medmenneske” ganske enkelt betød andre mennesker, snævrede nogle jøder betydningen ind til kun at gælde andre jøder, især dem der holdt den mundtlige overlevering; alle andre skulle betragtes som fjender.

hade din fjende: Dette bud fandtes ikke i Moses’ Lov. Nogle jødiske rabbinere mente at buddet om at elske sit medmenneske betød at man skulle hade sin fjende.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Jesus’ vejledning er i harmoni med ånden i De Hebraiske Skrifter. – 2Mo 23:4, 5; Job 31:29; Ord 24:17, 18; 25:21.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

brødre: Henviser til hele Israels nation. De var brødre, alle efterkommere af deres fælles forfar, Jakob, og de var forenet i tilbedelsen af den samme Gud, Jehova. – 2Mo 2:11; Sl 133:1.

hilser: At hilse på andre indbefattede at man ønskede dem lykke og velstand.

folk fra nationerne: Henviser til ikkejøder der ikke havde noget forhold til Gud. Jøderne betragtede dem som ugudelige og urene og som nogle man skulle undgå.

fuldkomne: Det græske ord der er brugt her, kan betyde “fuldendt”, “moden” eller “fejlfri” i forhold til en norm der er fastsat af en autoritet. Det er kun Jehova der er fuldkommen i absolut forstand, så når udtrykket bruges om mennesker, er der tale om at være fuldkommen i relativ forstand. I denne sammenhæng henviser “fuldkomne” til det at en kristens kærlighed til Jehova Gud og andre mennesker må være fuldstændig, noget der er muligt for selv ufuldkomne mennesker.