Apostlenes Gerninger 10:1-48
Fodnoter
Studienoter
officer: Eller “centurion”, en befalingsmand med kommando over ca. 100 soldater i den romerske hær.
det der blev kaldt den italienske hærafdeling: Der er sandsynligvis tale om en kohorte der blev benævnt med dette navn for at man kunne adskille den fra de almindelige romerske legioner. En kohorte svarede til ca. en tiendedel af en legion og var på omkring 600 mand. (Se studienote til Mt 26:53). Der findes vidnesbyrd om tilstedeværelsen af Den Anden Italienske Kohorte af Frivillige Romerske Borgere (Cohors II Italica voluntariorum civium Romanorum) i Syrien i år 69 e.v.t., og nogle mener at det er denne italienske hærafdeling der er tale om her.
gaver til de fattige: Eller “barmhjertighedsgaver”. Også i vers 4 og 31. Se Ordforklaring.
Omkring dagens niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.
Simon, en garver: En garver bearbejdede dyrehuder. Han brugte en kalkopløsning til at fjerne hårlaget samt kød- og fedtrester. Derefter behandlede han huderne med en stærk væske så de senere kunne bruges til læderartikler. Processen med at garve var ildelugtende og krævede meget vand, så det var måske derfor Simon boede ved havet, sikkert i udkanten af Joppe. Ifølge Moseloven var en der arbejdede med døde dyr, ceremonielt uren. (3Mo 5:2; 11:39) Derfor så mange jøder ned på garvere og ville ikke bryde sig om at overnatte hos dem. Ifølge Talmud var garveri et erhverv der var ringere end det at opsamle gødning. Men Peter lod ikke folks fordomme afholde ham fra at bo hos Simon. Peters fordomsfri indstilling i dette tilfælde er en interessant optakt til den næste opgave han fik – at besøge en uomskåret ikkejøde i hans hjem. Nogle bibelforskere mener at det græske ord for “garver” (byrseus) er Simons tilnavn.
taget: Tagene på husene var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26), et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18), og et sted hvor man kunne bede uforstyrret. Da Peter bad oppe på taget, var det ikke fordi han ligesom hyklerne ville sikre sig at han blev set når han bad. (Mt 6:5) Et rækværk omkring det flade tag skjulte ham sandsynligvis for andres øjne. (5Mo 22:8) Taget var desuden et sted hvor man om aftenen kunne slappe af og komme væk fra gadens støj. – Se studienote til Mt 24:17.
omkring den sjette time: Dvs. ca. kl. 12. – Se studienote til Mt 20:3.
trance: Det græske ord ekstasis (fra ek, der betyder “ud af”, og stasis, der betyder “det at stå”) henviser til det at en person bliver bragt ud af sin normale sindstilstand på grund af begejstring, forbløffelse eller et syn fra Gud. Det græske ord er andre steder gengivet med “glæde” (Mr 5:42), “ude af sig selv af begejstring” (Lu 5:26) og “stærkt bevægede” (Mr 16:8). I Apostlenes Gerninger bruges ordet i forbindelse med noget Gud står bag. Det ser ud til at den hellige ånd i nogle tilfælde prentede et syn eller et billede af Guds hensigt i et menneskes sind mens vedkommende var i en tilstand af dyb koncentration eller i en søvnlignende tilstand. En person der var i trance, havde lukket omverdenen ude og var derfor modtagelig for synet. – Se studienote til ApG 22:17.
har ... fået besked fra Gud: Det græske udsagnsord chrematizo forekommer ni gange i De Kristne Græske Skrifter. (Mt 2:12, 22; Lu 2:26; ApG 10:22; 11:26; Ro 7:3; He 8:5; 11:7; 12:25) I de fleste tilfælde har ordet en klar forbindelse til noget der kommer fra Gud. For eksempel bliver udsagnsordet her brugt sammen med udtrykket “gennem en hellig engel”. I Mt 2:12, 22 anvendes det i forbindelse med drømme fra Gud. Det beslægtede navneord chrematismos forekommer i Ro 11:4, og i nogle opslagsværker og oversættelser findes gengivelser som “det guddommelige udsagn; guddomssvaret; det guddommelige svar”. I en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18 i Tillæg C4) bruges ordlyden “fået påbud af Jehova” i ApG 10:22. – Se studienote til ApG 11:26.
bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest; viste ham ære; viste ham ærbødighed”. Da Jesus var på jorden, bøjede folk sig for ham for at vise ham ære, og det irettesatte han dem ikke for. (Lu 5:12; Joh 9:38) Jesus var arving til Davids trone, og det var derfor passende at han blev hyldet som konge. (Mt 21:9; Joh 12:13-15) I De Hebraiske Skrifter kan man også læse om at folk bøjede sig når de mødte profeter, konger eller andre repræsentanter for Gud, og at disse tog imod den form for ære. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Men da Cornelius bøjede sig for Peter for at vise ham ære, stoppede Peter ham og sagde: “Rejs dig, for jeg er også kun et menneske.” (ApG 10:26) Med Kristus’ lære fulgte der åbenbart nye normer for hvordan Guds tjenere på jorden skulle opføre sig over for hinanden. Jesus forklarede sine disciple: “Én er jeres Lærer, og I er alle brødre. ... Én er jeres Leder, Kristus.” – Mt 23:8-12.
at det ikke er tilladt for en jøde: De jødiske religiøse ledere på Peters tid lærte folk at enhver der gik ind i en ikkejødes hjem, blev ceremonielt uren. (Joh 18:28) Men i Loven som israelitterne fik gennem Moses, var der ikke noget specifikt forbud mod den form for samvær. Desuden blev det skel der var mellem jøder og ikkejøder, fjernet da Jesus gav sit liv som en løsesum og den nye pagt trådte i kraft. Jesus gjorde på den måde “de to grupper til én”. (Ef 2:11-16) Selv efter pinsedagen i år 33 tog det tid før Jesus’ disciple fuldt ud forstod betydningen af det han havde gjort. Faktisk var de jødiske kristne mange år om at frigøre sig fra de holdninger som deres tidligere religiøse ledere promoverede, og som var en dybt indgroet del af deres kultur.
i den niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.
Jehova: I de fleste græske håndskrifter anvendes her ordet “Herren” (græsk: tou Kyriou). Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der mange grunde til at mene at Guds navn forekom i dette vers i den originale tekst og senere blev erstattet af titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 10:33.
ikke gør forskel på nogen: Det græske ord der oversættes med “ikke gør forskel på nogen”, kan bogstaveligt gengives “ikke er en der tager imod ansigter”. Gud, som er fuldstændigt upartisk, dømmer ikke ud fra folks ydre og gør ikke forskel på nogen på grund af race, nationalitet, social status eller andre ydre faktorer. At efterligne Gud på dette område indebærer at man ikke dømmer folk ud fra det man kan se, men er opmærksom på deres indre menneske og egenskaber, særligt dem der afspejler vores upartiske Skabers personlighed.
Israels folk: Eller “israels sønner; israelitterne”. – Se Ordforklaring: “Israel”.
en pæl: Se studienote til ApG 5:30.
kom den hellige ånd over alle som hørte Guds ord: Det er det eneste tilfælde man kender til hvor den hellige ånd blev udgydt over disciple før dåben. Peter havde her en aktiv rolle i omvendelsen af Cornelius og hans familie, der alle var ikkejøder. Det var altså ved denne lejlighed Peter brugte den tredje af “himlenes riges nøgler” til at åbne for det omfattende forkyndelsesarbejde blandt hedningerne – det vil sige dem der ikke var jøder, jødiske proselytter eller samaritanere – og give dem håb om at komme ind i Guds rige. Peter havde tidligere brugt den første nøgle til at give jøder og jødiske proselytter dette håb og den anden nøgle til gavn for samaritanerne. – ApG 2:22-41; 8:14-17; se studienote til Mt 16:19.
de troende der var omskåret: Eller “de trofaste af dem der var omskåret”. Dvs. jødiske kristne. – ApG 10:23.
på fremmede sprog: Bogst.: “i tunger”. Dette mirakel var et tydeligt tegn på at Gud nu også gav uomskårne ikkejøder den himmelske kaldelse. Ligesom på Pinsedagen gjorde Jehova her brug af sin hellige ånd for klart at vise at det var ham der stod bag denne nye ordning. Det var et overbevisende vidnesbyrd der både kunne ses og høres. – Se studienote til ApG 2:4.