Daniel 12:1-13

12  I løbet af den tid vil Mikael,*+ den store fyrste+ som er dit folks* forsvarer, gå i aktion.* Og der vil komme en tid med trængsler, en tid der ikke har været magen til så længe der har været nationer. Og i løbet af den tid vil dit folk undslippe,+ enhver som er skrevet op i bogen.+ 2  Og mange af dem der sover i jordens støv, vil vågne, nogle til evigt liv, og andre til vanære og evig foragt. 3  De der har indsigt, vil lyse så klart som den udstrakte himmel, og de der fører de mange til retfærdighed, så klart som stjernerne, til evig tid. 4  Du, Daniel, hold ordene hemmelige, og forsegl bogen indtil endens tid.+ Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og den sande kundskab vil blive stor.”+ 5  Jeg, Daniel, så nu at der stod to andre, en på denne side af floden og en på den anden side af floden.+ 6  Så sagde den ene af dem til manden der var klædt i linned,+ ham der befandt sig oven over floden: “Hvor lang tid er der til enden på disse forbløffende begivenheder?” 7  Så hørte jeg manden der var klædt i linned og befandt sig oven over floden, svare. Han løftede sin højre og sin venstre hånd op mod himlen og sværgede ved ham der lever til evig tid:+ “Der vil gå én tid, tider og en halv tid.* Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt,+ vil alle disse ting blive afsluttet.” 8  Jeg hørte det, men forstod det ikke,+ så jeg spurgte: “Herre, hvad vil alt dette ende med?” 9  Så sagde han: “Gå bare, Daniel, for ordene vil blive holdt hemmelige og forseglede indtil endens tid.+ 10  Mange vil rense sig og gøre sig hvide og blive lutret.+ De onde vil handle ondt, og ingen af de onde vil forstå. Men de der har indsigt, vil forstå.+ 11  Og fra det tidspunkt hvor det regelmæssige offer+ er blevet fjernet og afskyeligheden der ødelægger, er blevet opstillet,+ vil der gå 1.290 dage. 12  Lykkelig er den der bevarer forventningen* og når de 1.335 dage! 13  Men du selv, bliv ved indtil det sidste. Du skal gå til hvile, men du vil stå op og få din andel* ved dagenes ende.”+

Fodnoter

Betyder “Hvem er som Gud?”
Bogst.: “dit folks sønners”.
Eller “rejse sig; træde frem”.
Dvs. tre og en halv tid.
Eller “venter ivrigt”.
Eller “din lod; dit tildelte sted”.

Studienoter

Medieindhold