9  Senere tog Abimelek,+ Jerubbaals søn, hen til sin mors brødre i Sikem, og han sagde til dem og til hele sin morfars familie: ²  “Spørg alle Sikems ledere:* ‘Hvad er bedst for jer: at alle Jerubbaals 70 sønner+ hersker over jer, eller at én mand hersker over jer? Og husk at jeg er jeres eget kød og blod.’”* ³  Det sagde hans mors brødre så til alle Sikems ledere på hans vegne, og de blev overtalt* til at følge Abimelek, for de sagde: “Han er vores egen bror.” ⁴  Så gav de ham 70 sølvstykker fra Baal-Berits tempel,*+ og for dem lejede Abimelek nogle hensynsløse lediggængere der skulle følge ham. ⁵  Derefter gik han ind i sin fars hus i Ofra+ og dræbte sine brødre,+ Jerubbaals sønner, 70 mænd, på en og samme sten. Den eneste der overlevede, var Jotam, Jerubbaals yngste søn, for han havde gemt sig. ⁶  Så samledes alle Sikems ledere og hele Bet-Millo, og de gjorde Abimelek til konge+ nær ved det store træ, ved søjlen* som var i Sikem. ⁷  Da man fortalte det til Jotam, gik han straks hen og stillede sig på toppen af Garizims Bjerg+ og råbte højt til dem: “Lyt til mig, I Sikems ledere, så vil Gud lytte til jer. ⁸  Engang var der nogle træer der gik hen for at salve en til at være konge over dem. Og de sagde til oliventræet: ‘Hersk over os.’+ ⁹  Men oliventræet sagde til dem: ‘Skal jeg give afkald på min olie,* som man bruger til at ære Gud og mennesker med, for at gå hen og vaje over de andre træer?’ ¹⁰  Så sagde træerne til figentræet: ‘Kom og hersk over os.’ ¹¹  Men figentræet sagde til dem: ‘Skal jeg give afkald på min sødme og min gode frugt for at gå hen og vaje over de andre træer?’ ¹²  Træerne sagde nu til vinplanten: ‘Kom og hersk over os.’ ¹³  Vinplanten svarede dem: ‘Skal jeg give afkald på min nye vin, som glæder Gud og mennesker, for at gå hen og vaje over træerne?’ ¹⁴  Til sidst sagde alle træerne til tjørnen: ‘Kom og hersk over os.’+ ¹⁵  Så sagde tjørnen til træerne: ‘Hvis I virkelig salver mig til konge over jer, så kom og søg tilflugt i min skygge. Men hvis ikke, så lad ild komme ud af tjørnen og fortære Libanons cedertræer.’ ¹⁶  Har I nu også handlet ærligt og oprigtigt ved at gøre Abimelek til konge,+ og har I vist godhed mod Jerubbaal og hans husstand, og har I behandlet ham som han fortjener? ¹⁷  Da min far kæmpede for jer,+ satte han sit liv på spil* for at befri jer fra Midjan.+ ¹⁸  Men i dag har I gjort oprør mod min fars husstand og dræbt hans sønner, 70 mænd, på en og samme sten.+ Så har I gjort Abimelek, hans trælkvindes søn,+ til konge over Sikems ledere bare fordi han er jeres bror. ¹⁹  Ja, hvis I handler ærligt og oprigtigt mod Jerubbaal og hans husstand i dag, så glæd jer over Abimelek, og lad også ham glæde sig over jer. ²⁰  Men hvis ikke, så lad ild komme ud af Abimelek og fortære lederne i Sikem og Bet-Millo,+ og lad ild komme ud af lederne i Sikem og Bet-Millo og fortære Abimelek.”+ ²¹  Derefter flygtede Jotam+ og undslap til Beer, og han boede der på grund af sin bror Abimelek. ²²  Abimelek herskede* over Israel i tre år. ²³  Så lod Gud fjendskab opstå* mellem Abimelek og lederne i Sikem, og de handlede forræderisk mod Abimelek. ²⁴  Det var for at volden mod Jerubbaals 70 sønner kunne blive hævnet, for at placere ansvaret for deres blod hos deres bror Abimelek, der havde dræbt dem,+ og hos Sikems ledere, der havde hjulpet ham med at dræbe hans brødre. ²⁵  Sikems ledere sørgede så for at nogle mænd lagde sig i baghold på bjergtoppene for at skade ham, og de plyndrede alle der kom forbi dem på vejen. Det fik Abimelek så at vide. ²⁶  Derefter flyttede Gaal, Ebeds søn, og hans brødre til Sikem,+ og Sikems ledere håbede at han ville hjælpe dem. ²⁷  De gik ud på marken og indsamlede druerne i deres vingårde, trådte dem i vinpersen og holdt en fest. Så gik de ind i deres guds+ hus og spiste og drak og forbandede Abimelek. ²⁸  Gaal, Ebeds søn, sagde nu: “Hvem er Abimelek, og hvem er Sikem,* siden vi skal tjene dem? Er Abimelek ikke Jerubbaals+ søn, og er Zebul ikke hans opsynsmand? Tjen Hamors, Sikems fars, mænd! Hvorfor skal vi tjene Abimelek? ²⁹  Hvis bare folket her ville følge mig, skulle jeg nok afsætte Abimelek.” Så udfordrede han Abimelek med ordene: “Forstærk din hær og ryk ud til kamp.” ³⁰  Da Zebul, byens fyrste, hørte hvad Gaal, Ebeds søn, havde sagt, blev han vred. ³¹  Og han sendte i hemmelighed bud til Abimelek og sagde: “Gaal, Ebeds søn, og hans brødre er i Sikem, og de hidser byen op imod dig. ³²  Bryd nu op om natten, du og dine mænd, og læg jer i baghold på marken. ³³  Så snart solen står op i morgen, skal du tage tidligt afsted og angribe byen; og når han og hans mænd kommer ud imod dig, skal du gøre alt hvad du kan, for at besejre ham.”* ³⁴  Abimelek og alle de folk der var med ham, brød så op om natten, og de lagde sig i baghold mod Sikem i fire grupper. ³⁵  Da Gaal, Ebeds søn, gik ud og stillede sig ved indgangen til byporten, sprang Abimelek og de folk der var med ham, op fra bagholdet. ³⁶  Da Gaal så folkene, sagde han til Zebul: “Se! Der kommer folk ned fra bjergtoppene.” Men Zebul sagde til ham: “Det du ser som mænd, er bjergenes skygger.” ³⁷  Senere sagde Gaal: “Se! Der kommer folk ned fra landets midterste højdedrag, og en gruppe kommer på vejen der går forbi det store træ ved Meonenim.”* ³⁸  Zebul svarede ham: “Hvor er nu dine store ord: ‘Hvem er Abimelek, siden vi skal tjene ham’?+ Er det ikke de folk du forkastede? Ryk nu ud og kæmp mod dem.” ³⁹  Så rykkede Gaal ud i spidsen for Sikems ledere og kæmpede mod Abimelek. ⁴⁰  Abimelek forfulgte Gaal, der flygtede fra ham; mange blev dræbt, og der lå døde helt hen til byporten. ⁴¹  Abimelek blev boende i Aruma, og Zebul+ drev Gaal og hans brødre ud af Sikem. ⁴²  Næste dag gik folkene ud på marken, og det fortalte man Abimelek. ⁴³  Så tog han sine mænd og delte dem op i tre grupper og lagde sig i baghold på marken. Da han så folkene gå ud af byen, angreb han dem og dræbte dem. ⁴⁴  Abimelek og de grupper der var med ham, rykkede frem og tog opstilling ved byporten, mens to grupper angreb og dræbte alle der var på marken. ⁴⁵  Hele den dag kæmpede Abimelek mod byen, og han indtog den. Han dræbte folkene i byen, rev den ned+ og strøede salt på den. ⁴⁶  Da alle lederne i Sikems tårn hørte om det, gik de straks til hvælvingen* i El-Berits tempel.*+ ⁴⁷  Så snart Abimelek fik at vide at alle lederne fra Sikems tårn havde samlet sig, ⁴⁸  gik han og alle de mænd der var med ham, op på Salmonbjerget. Abimelek tog en økse i hånden og huggede en gren af et træ, løftede den op på skulderen og sagde til folkene der var med ham: “Skynd jer, gør som mig!” ⁴⁹  Så huggede alle folkene også grene af og fulgte efter Abimelek. De lagde grenene op ad hvælvingen og satte ild til den. På den måde døde også alle folkene fra Sikems tårn, omkring 1.000 mænd og kvinder. ⁵⁰  Derefter tog Abimelek til Tebes, og han belejrede byen og indtog den. ⁵¹  Der var et solidt tårn midt i byen, og der flygtede alle mænd og kvinder og alle byens ledere hen. De lukkede sig inde i tårnet og gik op på taget. ⁵²  Abimelek nåede frem til tårnet og angreb det. Han gik hen til indgangen for at sætte ild til tårnet. ⁵³  Så smed en af kvinderne overstenen fra en håndkværn ned i hovedet på Abimelek så hans kranie blev knust.+ ⁵⁴  Han kaldte hurtigt på tjeneren der bar hans våben, og sagde til ham: “Træk dit sværd og giv mig dødsstødet så man ikke skal sige om mig: ‘En kvinde dræbte ham.’” Så gennemborede hans tjener ham, og han døde. ⁵⁵  Da Israels mænd så at Abimelek var død, tog de alle hjem igen. ⁵⁶  På den måde gengældte Gud det onde Abimelek havde gjort mod sin far da han dræbte sine 70 brødre.+ ⁵⁷  Gud lod også alt det onde Sikems mænd havde gjort, ramme dem selv. Sådan kom Jotams,+ Jerubbaals+ søns, forbandelse over dem.